Hvad betyder en fratrædelsesgodtgørelse i praksis?

Fyringsseddel, frivillig fratræden eller en “pakke” på bordet? Uanset hvad der udløser slutspurten på dit job, er fratrædelsesgodtgørelsen ofte det første ord, der suser gennem hovedet. Men hvad dækker begrebet egentlig over, hvem har krav på den - og hvordan undgår du, at værdifulde kroner og øre forsvinder i uigennemskuelige regler?

På hvadbetyder.dk guider vi dig i denne artikel fra A til Å, så du står knivskarpt, hvis dagen kommer, hvor dit ansættelsesforhold lakker mod enden. Vi dykker ned i:

• Hvilke love og overenskomster der faktisk sikrer (eller ikke sikrer) dig en godtgørelse
• Hvorfor to kolleger med samme anciennitet kan ende med vidt forskellige beløb
• Skattemæssige finter, der kan spare dig flere tusinde kroner
• Den taktiske forhandling - fra fritstilling til outplacement - som kan gøre en svær situation lidt lettere

Kort sagt: Læs videre, og få styr på hele processen før du sætter din underskrift på noget som helst. Din fremtidige økonomi kan afhænge af det.

Hvad er en fratrædelsesgodtgørelse?

En fratrædelsesgodtgørelse er en engangsudbetaling, som en medarbejder kan have krav på, når ansættelsesforholdet ophører. Godtgørelsen har til formål at lette overgangen til nyt job ved at give en økonomisk “pude”, når man mister sin lønindkomst.

Hvordan adskiller fratrædelsesgodtgørelsen sig fra andre betalinger?

Bemærk, at man godt kan få både løn i opsigelsesperioden, fritstilling og en fratrædelsesgodtgørelse - de dækker forskellige formål.

Lovgrundlag og typisk omfang

1. Funktionærloven §2a - giver ret til godtgørelse, hvis en funktionær har været ansat i:
   • ≥ 12 år: 1 måneds løn
   • ≥ 17 år: 3 måneders løn
   Der kræves, at opsigelsen kommer fra arbejdsgiverens side; ved selvvalgt fratræden eller ved bortvisning er der ingen ret til godtgørelse.
2. Overenskomster - mange faglige aftaler (f.eks. HK, 3F, Dansk Metal) indeholder bedre satser eller kortere anciennitetskrav end funktionærlovens.
3. Individuelle aftaler/kontrakter - især mellemledere, specialister og direktører forhandler ofte skræddersyede fratrædelsespakker (”golden parachutes”). Aftalen kan både hæve niveauet og sænke anciennitetskravene - men aldrig fravige ufravigelige lovkrav til medarbejderens ugunst.

Hvem er (ikke) omfattet?

• Omfattet: Funktionærer (kontor, handel, kontorservice, ledelse, tekniske funktionærer m.fl.), medarbejdere under overenskomster med tilsvarende bestemmelser, samt ansatte med individuelle kontrakter hvor godtgørelsen er aftalt.
• Ikke automatisk omfattet: Timelønnede uden overenskomst, løsarbejdere, vikarer, og direktører ansat på direktørkontrakt (de kan dog have kontraktlige fratrædelsesordninger).

Endelig gælder, at bortvisning pga. grov misligholdelse normalt slukker for ethvert krav på fratrædelsesgodtgørelse, mens en gensidig fratrædelsesaftale ofte vil betinge godtgørelsen af, at man underskriver selve aftalen.

Det kan betale sig at gennemgå kontrakt, overenskomst og gældende lov, før du accepterer eller afslår en fratrædelsesgodtgørelse - reglerne er komplekse, og beløbene kan være betydelige.

Hvornår har man krav på den – og hvornår ikke?

For funktionærer er retten til fratrædelsesgodtgørelse reguleret i funktionærlovens § 2a. Her gælder:

Vigtigt: Godtgørelsen udløses kun, når arbejdsgiveren opsiger medarbejderen. Siger medarbejderen selv op, bortfalder retten - medmindre der indgås en gensidig fratrædelsesaftale, hvor parterne udtrykkeligt aftaler en kompensation.

2. Hvornår falder retten bort?

• Bortvisning eller grov misligholdelse - er du blevet bortvist på grund af væsentlig misligholdelse, mister du som udgangspunkt retten til fratrædelsesgodtgørelse.
• Midlertidige ansættelser - udløber en tidsbegrænset kontrakt til aftalt tid, medfører det normalt ingen godtgørelse, medmindre andet er aftalt eller følger af overenskomst.
• Udebleven anciennitet - ligger du lige under 12 års anciennitet (fx 11 år og 10 måneder), er der som hovedregel intet krav.

3. Timelønnede & andre ikke-funktionærer

Timelønnede er ikke omfattet af funktionærloven og har derfor kun krav på fratrædelsesgodtgørelse, hvis:

1. der findes en overenskomst, som giver ret til en sådan godtgørelse, eller
2. det er aftalt individuelt i ansættelseskontrakten.

Reglerne kan variere markant. Nogle overenskomster giver fx 1 eller 2 ugers løn efter 3-6 års ansættelse, mens andre slet ikke kender begrebet.

4. Ledende medarbejdere og direktører

Topledere og administrerende direktører er normalt ikke omfattet af funktionærloven, men:

• De kan aftale paragraffer om fratrædelsesgodtgørelse (ofte kaldet “golden parachutes”) i deres direktørkontrakter.
• Disse aftaler er aftalefrihed: Beløb, karensperioder og vilkår bestemmes af parterne - ofte 6-12 måneders løn.

5. Gensidige fratrædelsesaftaler

Når parterne indgår en frivillig aftale om at skilles, kan man aftale en fratrædelsesgodtgørelse, selv om der ikke foreligger pligt efter loven. Aftalen bør indeholde:

• Det aftalte beløb / antallet af måneders løn
• Eventuel fritstilling
• Afklaring af bonus, pension, ferie m.m.

6. Særlige beskyttelser

Nogle situationer påvirker ikke selve retten til godtgørelse, men begrænser arbejdsgiverens mulighed for lovligt at opsige medarbejderen:

• Graviditet og barsel - opsiges du under graviditet eller barsel, kan opsigelsen være ugyldig eller udløse yderligere godtgørelser efter ligebehandlingsloven (som kommer oveni en § 2a-godtgørelse).
• Sygdom - længerevarende sygdom ophæver ikke retten til fratrædelsesgodtgørelse, hvis opsigelsen er saglig. Men arbejdsgiver skal kunne dokumentere nødvendigheden af opsigelsen.
• Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter - har ofte særligt opsigelsesværn, som kan føre til yderligere kompensation.

7. Overenskomster - Tjek de lokale regler

Overenskomster kan udvide, erstatte eller forbedre funktionærlovens ordning. Typiske varianter:

• Lavere anciennitetskrav (fx 3 eller 6 år).
• Højere satser (fx 2 uger pr. år efter 9 års ansættelse).
• Særlige bestemmelser ved lukning af virksomhed.

Er du dækket af en overenskomst, skal du derfor altid konsultere den eller kontakte din fagforening, før du accepterer en opgørelse.

Huske-punkt: Uanset om du er funktionær, timelønnet eller direktør, er kontrakten og gældende overenskomst dine vigtigste dokumenter. Læs dem grundigt, og søg rådgivning, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har krav på fratrædelsesgodtgørelse.

Sådan beregnes og beskattes fratrædelsesgodtgørelsen

Herunder finder du en praktisk gennemgang af, hvordan en fratrædelses­godtgørelse som hovedregel bliver beregnet - og hvordan den beskattes - i dansk ret.

1. Hvad indgår i beregningsgrundlaget?

• Fast løn: Den seneste faste månedsløn (ekskl. feriepenge) er normalt udgangspunktet.
• Variable tillæg: F.eks. bonus, provision, skifteholdstillæg eller vagttillæg, hvis de udgør en regelmæssig del af lønnen. I praksis tages der ofte gennemsnit af de seneste 3-12 måneder.
• Pension: Arbejdsgiverens pensionsbidrag lægges typisk oven i bruttolønnen, før godtgørelsen beregnes.
• Andre goder: Fri bil, telefon, kost & logi m.v. kan indgå, når de har en lønmæssig værdi - men kun, hvis kontrakt eller overenskomst siger det.

2. Anciennitets­niveauer og typiske satser

Der findes ingen samlet lov, der pålægger en bestemt sats for alle lønmodtagere. De mest udbredte ”trin” ses i for eksempel Funktionærlovens §2a og i mange overenskomster:

*Tilsvarende eller bedre satser kan være aftalt i overenskomster (f.eks. 3 mdr. allerede ved 10 års anciennitet) eller individuelle kontrakter.

3. Samspil med opsigelsesvarsel, fritstilling og ferie

1. Opsigelsesvarsel: Fratrædelses­godtgørelsen kommer oven i det løn­krav, du har i selve opsigelses­perioden.
2. Fritstilling: Hvis du fritstilles med fuld løn, tæller perioden med løn stadig som opsigelses­periode - og godtgørelsen udbetales derudover.
3. Feriepenge: Optjent, men ikke afholdt ferie udbetales særskilt til Feriekonto/Ferie­kasse og er ikke en del af godtgørelsen.

4. Sådan beskattes godtgørelsen

• A-indkomst: Fratrædelses­godtgørelsen er som udgangspunkt skattepligtig A-indkomst med 8 % arbejds­markeds­bidrag (AM-bidrag) først og herefter almindelig indkomst­skat.
• Bundfradrag (Lignings­lovens §7 O):
  • De første ca. 8.000 kr. (2024-tal) af en fratrædelses­godtgørelse kan være skattefrie.
  • Har du mere end 12 års anciennitet, forhøjes bund­fradraget med ca. 4.000 kr. pr. fuldt år ud over de 12, dog max et samlet bund­fradrag på ca. 54.000 kr. (satser reguleres årligt).
• 40 %-ordningen: Beløb udover bundfradraget kan vælges beskattet med en flad sats på 40 % (plus AM-bidrag). Valget skal du informere arbejdsgiver om inden udbetalingen, og du kan ikke bagefter ændre det.
• Pension­indsættelse: I nogle tilfælde kan hele eller dele af godtgørelsen indbetales til pension (fradrags­berettiget), hvilket kan være skattemæssigt fordelagtigt.
• Modregning i dagpenge: Udbetalingstidspunktet kan påvirke din ret til dagpenge fra a-kasse - kontakt derfor a-kassen, før du godkender en aftale.

5. Praktisk huskeliste

1. Få en skriftlig opgørelse, hvor alle beløb og grundlag er specificeret.
2. Tjek kontrakt/overenskomst for særlige beregnings­regler (bonus, bil, pension m.m.).
3. Overvej skat: ønsker du 40 %-ordningen eller pension­indsættelse? Meld det til arbejdsgiver i god tid.
4. Sammenhold beløbet med bundfradrags­satserne - de ændres hvert år. Se aktuelle tal på skat.dk.
5. Søg rådgivning hos fagforening, revisor eller advokat ved tvivl - især ved store beløb eller komplekse bonusordninger.

OBS: Oplysningerne ovenfor er generelle. Der kan forekomme branche- og kontrakt­specifikke regler, som fraviger de beskrevne principper.

Praktiske trin, forhandling og faldgruber

1. Gennemgå din kontrakt og evt. overenskomst
   Notér især opsigelsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse, konkurrence-/kundeklausuler, bonus- og aktieprogrammer.
2. Få alt på skrift
   Bed om en skriftlig fratrædelsesaftale eller opsigelse, inklusive beregning af godtgørelsen, feriepenge, pension og evt. bonus.
3. Kontrollér beregningen
   Tjek at hele lønnen indgår (fast løn, faste tillæg, gennemsnit af variable komponenter, pension m.m.). Brug evt. fagforening eller revisor til at dobbelttjekke.
4. Hold øje med skatten
   Fratrædelsesgodtgørelsen er normalt A-indkomst med AM-bidrag. Der kan dog gælde særlige bundfradrag (kr. 8.000 / 50 %) - sørg for korrekt indberetning.
5. Overhold frister
   Klager over usaglig opsigelse, urimelig godtgørelse eller forkert skat har korte frister (ofte 4-6 uger). Reager hurtigt!
6. Få dokumentation for udbetalingen
   Lønseddel, feriekort og pensionskvittering skal matche aftalen.

Forhandlingspunkter i en fratrædelsesaftale

Typiske faldgruber

• At tro fratrædelsesgodtgørelse kommer automatisk - mange ordninger kræver aktiv forhandling.
• At overse bindinger i aktie- og bonusprogrammer, som kan bortfalde ved opsigelse.
• At acceptere en klausul uden at få den lovpligtige kompensation (mindst 40 % / 60 % af lønnen).
• At undlade at indhente skriftlig bekræftelse på, at man er fritstillet (risiko for påbud om tilbagevenden).
• At glemme feriepenge og SH-betaling ved beregningen.
• At antage, at en godtgørelse er skattefri - tjek reglerne, før du disponerer over pengene.

Hvornår bør du søge hjælp?

Kontakt fagforening, a-kasse eller advokat, hvis:

• du er i tvivl om, hvordan godtgørelsen beregnes eller beskattes,
• opsigelsen kan være usaglig, diskriminerende eller begrundet i graviditet/barsel,
• arbejdsgiver fremsætter en fratrædelsesaftale med kort svarfrist,
• der er komplekse bonus-, aktie- eller klausulvilkår,
• beløbet ikke udbetales rettidigt.

En kort investering i professionel rådgivning kan hurtigt tjene sig selv hjem - både i kroner og i ro i maven.