Hvad pokker er det egentlig, kommunen taler om, når de nævner “støtte efter servicelovens § 85”?
Måske har du (eller én du holder af) en gang for alle besluttet, at nu skal hverdagen hænge bedre sammen – men regningerne hober sig op, medicinen bliver glemt, eller de sociale arrangementer glider ud i sandet. Her kan socialpædagogisk støtte være den hånd i ryggen, der gør forskellen mellem kaos og kontrol.
I denne guide folder vi paragraf 85 ud i øjenhøjde. Vi ser på:
- Hvem der kan få støtten, og hvad den konkret kan hjælpe med
- Hvordan du ansøger, bliver visiteret og får lagt en handleplan
- Dine rettigheder, muligheder for at klage – og hvad du selv (og dine pårørende) kan gøre for at få det optimale ud af indsatsen
Uanset om du er pårørende, fagperson eller selv føler, at hverdagen trænger til et servicetjek, får du her svarene – uden paragrafsprog og med fokus på det, der virker. Lad os komme i gang!
Hvad er støtte efter servicelovens § 85?
Servicelovens § 85 giver kommunerne pligt til at tilbyde socialpædagogisk støtte til borgere, som har behov for hjælp til at klare hverdagen på grund af betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Støtten ydes i eller omkring eget hjem og har først og fremmest til formål at gøre borgeren så selvstændig og deltagende som muligt.
Definition og formål
- Definition: Individuelt tilrettelagte, pædagogiske indsatser, der sigter mod at opbygge, fastholde eller genvinde færdigheder i dagligdagen.
- Overordnet formål: At støtte borgeren i at leve et så selvstændigt liv som muligt med størst mulig mestring, livskvalitet og inklusion i samfundet.
- Støtten er gratis for borgeren og tilrettelægges ud fra konkrete mål og delmål, som nedfældes i en handleplan.
Målgruppen
Borgeren skal have:
- Væsentligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
– fx udviklingshæmning, autismespektrumforstyrrelser, hjerneskade, alvorlige psykiske lidelser. - Eller særlige sociale problemer
– fx hjemløshed, svære misbrugsproblemer, social isolation.
Der skal samtidigt være et konkret behov for støtte til daglige aktiviteter, som ikke kan dækkes af andre ordninger.
Typiske indsatser under § 85
| Område | Eksempler på støtte |
|---|---|
| Struktur i hverdagen | Udarbejde ugeplaner, huske aftaler, døgnrytme, træne færdigheder til indkøb, madlavning og rengøring. |
| Økonomi | Lægge budget, forstå regninger, søge ydelser, forebygge gæld. |
| Medicin og helbred | Huske medicin, lægebesøg, forstå behandling, motivation til sund livsstil. |
| Myndighedskontakt | Forberede samtaler, ledsage til møder, udfylde blanketter, digital post. |
| Sociale relationer | Etablere og vedligeholde netværk, konfliktløsning, fritidsaktiviteter. |
| Deltagelse | Beskæftigelse, uddannelse eller frivilligt arbejde; støtte til kultur- og fritidstilbud. |
Rammer og organisering
- Tilrettelægges individuelt – både i omfang (antal timer) og tidspunkt.
- Foregår typisk i hjemmet eller nærområdet; kan også ske digitalt eller som ledsagelse.
- Ydes af kommunale medarbejdere eller private leverandører med socialfaglig baggrund.
- Der udarbejdes en handleplan, som evalueres løbende (mindst én gang årligt).
Afgrænsning til andre bestemmelser
- § 83 – Praktisk hjælp og personlig pleje: Fokus på udførelse af opgaver (fx rengøring, bad), ikke pædagogisk træning.
- § 82 – Forebyggende indsatser: Kortvarige, tidlige tilbud for at undgå varig funktionsnedsættelse; § 85 er længerevarende.
- § 99 – Støtte- og kontaktperson: Opsøgende hjælp til mennesker med misbrug/psykiatri, som ofte ikke opsøger systemet selv.
- § 107 / § 108 – Midlertidige og varige botilbud: Døgndækkede tilbud, hvor borgeren bor i et botilbud; § 85 gives som støtte mens borgeren bor i egen bolig.
Sammenfattende er § 85 et alsidigt redskab til at give borgere den pædagogiske hjælp, som kan gøre forskellen mellem afhængighed og et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.
Sådan søger du, bliver visiteret og følger op
At få bevilget støtte efter servicelovens § 85 kan virke som en lang rejse gennem kommunale procedurer, men processen kan opsummeres i seks trin: ansøgning, udredning, visitation, leverandørvalg, opfølgning og eventuel klage. Nedenfor gennemgår vi hvert trin – fra du første gang kontakter kommunen, til støtten enten ændres eller ophører.
1. Ansøgning hos kommunen
- Digital selvbetjening eller fysisk fremmøde
De fleste kommuner har et digitalt ansøgningsskema på borger.dk. Alternativt kan du møde op i Borgerservice eller kontakte kommunens visitation for voksne handicap/psykiatri. - Hvem kan ansøge?
Dig selv, dine forældre/pårørende (med skriftligt samtykke), en værge eller en fagperson (fx bostøtte efter anden paragraf). - Nødvendig dokumentation
- Lægelige attester, hospitalsudskrivelser, psykiatriske udredninger.
- Udredninger fra ergoterapeut/fysioterapeut eller speciallæge.
- Evt. seneste handleplan fra jobcenter eller psykiatrien.
Kommunen må kun indhente nye oplysninger med dit udtrykkelige samtykke (databeskyttelsesforordningen og servicelovens § 11 b).
2. Udredning (vum)
Kommunen bruger som hovedregel Voksenudredningsmetoden (VUM) til at vurdere dit støttebehov. Metoden dækker 11 temaer, fx helbred, daglige gøremål, socialt liv og bolig. Interviews, observationer og indhentede dokumenter indgår i et samlet funktionsniveau (A-D).
| Udredningstrin | Hvad sker der? |
|---|---|
| Foranalyse | Kommunen bekræfter, at sagen hører under § 85 og ikke fx § 83. |
| Dataindsamling | Samtaler, faglige vurderinger, samtykke-baseret indhentning af journaler. |
| Faglig vurdering | Tværfagligt team fastlægger dit funktionsniveau og beskriver indsatsmål. |
3. Visitation og handleplan
- Visiterende myndighed træffer afgørelse (tilkendelse, afslag eller delvist afslag) og sender den skriftligt til dig.
- Handleplan (§ 141-plan) udarbejdes sammen med dig og evt. pårørende. Her fastsættes
- formål, delmål og succeskriterier,
- omfang (fx 4 t/uge) og tidsrum (fx onsdag-fredag kl. 15-17),
- hvornår planen skal revurderes (mindst én gang årligt).
- Afgørelsen skal begrundes med retlige og faktiske forhold (§ 23 i forvaltningsloven).
4. Leverandørvalg og samarbejde med pårørende
- Frit valgs-ordningen (servicelovens § 91) betyder, at du oftest kan vælge mellem:
- Kommunal bostøtte (intern leverandør).
- Privat eller selvejende leverandør, som kommunen har godkendt.
Du skal have skriftlig information om dine valgmuligheder.
- Samarbejde med pårørende
Pårørende kan deltage i møder, modtage statusrapporter og indgå i handleplanen, hvis du giver samtykke. Personalet er underlagt tavshedspligt (straffelovens § 152).
5. Opfølgning, ændring og ophør
- Statusmøder minimum én gang årligt, men oftere ved behov.
- Kommunen skal foretage løbende revurdering, hvis din situation ændrer sig væsentligt (fx indlæggelse, jobstart, flytning).
- Ændring eller ophør kan ske, hvis målene er nået, behovet er faldet, eller du ikke længere ønsker støtten. Kommunen skal varsle dig skriftligt og give dig mulighed for at udtale dig.
6. Rettigheder, pligter og databeskyttelse
Du har ret til:
- Inddragelse i alle beslutninger.
- Aktindsigt (offentlighedsloven §§ 7-9).
- Sikkerhed for dine personoplysninger (GDPR og databeskyttelsesloven).
- Gratis støtte; kommunen må ikke opkræve egenbetaling for § 85.
Du har pligt til at:
- Medvirke til udredning – fx give korrekte oplysninger, være til stede ved hjemmebesøg.
- Give adgang til boligen, så længe det indgår i handleplanen, og du er informeret på forhånd.
7. Sagsbehandlingstider og kommunens kvalitetsstandard
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en kvalitetsstandard for § 85 med mål for serviceniveau og forventede sagsbehandlingstider (jf. serviceloven § 139). Typisk er fristen 8-12 uger fra ansøgning til afgørelse, men det kan variere.
8. Klage til ankestyrelsen
- Klagefrist: 4 uger fra modtagelsen af den skriftlige afgørelse.
- Sådan klager du: Send en begrundet klage til kommunen, som revurderer sagen inden 4 uger. Ophæves afgørelsen ikke, sendes klagen videre til Ankestyrelsen.
- Ankestyrelsen kan stadfæste, ændre eller hjemvise sagen til ny behandling. Behandlingen er gratis.
Ved at kende disse trin – ansøgning, udredning, visitation, leverandørvalg, opfølgning og klagemuligheder – står du stærkere i mødet med kommunen og kan sikre, at den støtte du modtager efter servicelovens § 85, rent faktisk matcher dine behov og rettigheder.
