Hvad betyder partshøring efter forvaltningsloven?

Har du nogensinde fået et brev fra kommunen eller en anden offentlig myndighed, hvor du bliver bedt om at “komme med dine bemærkninger” – og har du tænkt: Hvad går det egentlig ud på?

Måske står der ordet “partshøring” i overskriften, eller også henviser brevet til forvaltningslovens § 19. For mange er det juridiske sprog en jungle, men pointen er simpel: Det offentlige skal høre dig, før de træffer en afgørelse, der kan få betydning for dig.

I denne guide dykker vi ned i, hvorfor og hvordan partshøring sikrer din ret til at blive hørt, inden pennen sættes på myndighedens afgørelse. Vi giver dig overblik over reglerne, viser dig, hvornår du kan forvente at blive partshørt, og deler konkrete tips til, hvordan du bedst udnytter dine rettigheder.

Læs videre, og bliv klædt på til næste gang, inden afgørelsen falder!

Hvad er partshøring – og hvad siger forvaltningsloven?

Partshøring er et grundlæggende retssikkerhedsprincip i dansk forvaltningsret. Princippet indebærer, at den eller de personer, som en offentlig myndighed vil træffe en afgørelse om, skal have lejlighed til at se og kommentere de væsentlige faktiske oplysninger, som myndigheden agter at lægge til grund, inden afgørelsen bliver truffet. Formålet er at sikre en fair, korrekt og oplyst sagsbehandling – og dermed også øge borgernes og virksomhedernes tillid til den offentlige forvaltning.

Det juridiske udgangspunkt: Forvaltningslovens § 19

Pligten til partshøring findes først og fremmest i forvaltningslovens § 19. Bestemmelsen fastslår, at en part i en afgørelsessag skal have mulighed for at udtale sig, når:

1. Myndigheden er i besiddelse af oplysninger om faktiske omstændigheder,
2. som er væsentlige for sagens resultat, og
3. som kan få negativ betydning for parten.

Med andre ord: Hvis kommunen, skattemyndigheden eller en anden offentlig instans vil træffe en afgørelse, der går én imod, og afgørelsen bygger på oplysninger, man ikke kender eller har haft lejlighed til at kommentere, skal myndigheden som udgangspunkt partshøre.

Hvornår gælder reglerne?

Udgangspunktet er altså, at partshøringspligten aktiveres i afgørelsessager, dvs. når myndigheden ensidigt fastsætter rettigheder eller pligter for borgeren eller virksomheden. Den gælder derimod ikke nødvendigvis ved rene servicehandlinger, vejledninger eller indledende undersøgelser, hvor der endnu ikke træffes en afgørelse.

Hvem er “part” i en sag?

• Hovedparten – den afgørelsen retter sig imod (f.eks. ansøger, modtager af en ydelse, adressat for et påbud).
• Biparter – andre, hvis retsstilling påvirkes væsentligt af afgørelsen (f.eks. naboer i byggesager eller indklagede i disciplinærsager).
• Repræsentanter (advokat, fagforening, fuldmægtig) kan handle på vegne af parten, men partshøringen skal stadig gives til selve parten eller dennes befuldmægtigede.

Først når man er identificeret som part, får man krav på partshøring og andre procesmæssige garantier som aktindsigt efter forvaltningsloven. Har man tvivl om sin partsstatus, kan man bede myndigheden om en formel stillingtagen.

Sammenfattende sikrer partshøringen, at afgørelsen bliver truffet på det rette grundlag, og at parten ikke overraskes af nye eller ukorrekte oplysninger. Manglende eller mangelfuld høring kan føre til, at afgørelsen bliver ugyldig eller hjemvist ved en klagesag. Derfor er både myndigheder og parter tjent med, at § 19 overholdes – til gavn for retssikkerheden og sagens kvalitet.

Hvornår skal myndigheden partshøre?

Hovedreglen findes i forvaltningslovens § 19, stk. 1:

Inden en forvaltningsmyndighed træffer afgørelse, skal den partshøre, hvis den vil lægge vægt på væsentlige, konkrete faktiske oplysninger, som kan få en ugunstig betydning for parten, og som parten ikke allerede kender.

Fire betingelser skal alle være opfyldt

1. Faktiske oplysninger
   Det drejer sig om konkrete oplysninger om f.eks. indkomst, helbred, hændelsesforløb, markedsforhold mv. Vurderinger, juridiske argumenter og interne notater er som udgangspunkt ikke omfattet.
2. Væsentlige oplysninger
   Oplysningen skal have reel betydning for resultatet. Småfejl og bagatelagtige detaljer udløser ikke partshøring.
3. Ugunstig for parten
   Oplysningen må kunne føre til, at afgørelsen bliver eller kan blive til skade for parten (f.eks. afslag, tilbagebetaling, sanktion).
4. Ukendt for parten
   Myndigheden skal kun høre om oplysninger, som parten ikke selv har fremsendt eller på anden måde kender.

Typiske situationer der udløser partshøring

• Socialforvaltningen modtager lægeoplysninger, der taler imod at bevillige en ydelse.
• Skat lægger eksterne kontroloplysninger til grund for en forhøjelse af indkomsten.
• Kommunen får en naboklage, som kan føre til påbud eller forbud mod virksomhedens drift.

Undtagelser – Når kan myndigheden undlade at partshøre?

Hvad gør myndigheden, hvis en undtagelse gælder?

Hvis betingelserne for en undtagelse er opfyldt, kan myndigheden træffe afgørelsen uden forudgående høring. Den skal dog:

• notere i sagen, hvorfor partshøring er undladt,
• overveje om parten kan orienteres efter afgørelsen (opfølgende information),
• være forberedt på, at undladelse kan underkendes, hvis betingelserne ikke var opfyldt.

Hovedreglen er altså klar: Er oplysningerne væsentlige, ugunstige og ukendte, skal der partshøres. Kun hvis en af undtagelserne ovenfor konkret kan bruges, kan myndigheden springe høringen over.

Sådan foregår partshøringen i praksis

En partshøring kan virke teknisk, men forløbet følger oftest et klart mønster. Nedenfor finder du en praktisk gennemgang af de trin, du typisk møder som part i en offentlig sag.

1. Myndigheden sender høringsbrevet

• Formål: At orientere dig om, hvilke faktiske oplysninger myndigheden vil lægge vægt på, og give dig mulighed for at kommentere.
• Indhold:
  1. En kort beskrivelse af sagen og den forventede afgørelse.
  2. De konkrete oplysninger, der vurderes at være ugunstige for dig.
  3. Henvisning til forvaltningslovens § 19 (grundlaget for høringen).
  4. Oplysning om frist for dine bemærkninger og hvordan du svarer.
  5. Vejledning om aktindsigt og muligheden for at indsende yderligere dokumentation.
• Leveringsform: Som udgangspunkt via Digital Post til borgere og virksomheder, medmindre anden kommunikationsform er aftalt eller påkrævet (fx sikker mail eller almindeligt brev ved fritagelse).

2. Adgang til sagens oplysninger

Du har ret til at se det materiale, myndigheden baserer sagen på. Det sker oftest sådan:

1. Aktindsigt: Du kan bede om at få kopi af hele eller dele af sagsakten. Myndigheden skal som hovedregel sende materialet uden unødigt ophold.
2. Egne noter og bilag: Er du i tvivl om, hvilke bilag der findes, kan du bede om en liste.
3. Begrænsninger: Kun i særlige tilfælde (fx fortrolige oplysninger om andre) kan aktindsigten begrænses.

3. Frist og mulighed for fristforlængelse

Er fristen for kort, kan du skriftligt anmode om forlængelse. Myndigheden skal vurdere din anmodning konkret og give dig et klart svar.

4. Repræsentation og indsendelse af bemærkninger

• Repræsentant: Du kan lade en advokat, revisor, fagforening eller en anden fuldmægtig handle på dine vegne. Giv fuldmagt skriftligt, så myndigheden kan kommunikere med repræsentanten.
• Bemærkninger: Indsend korrektioner, kommentarer eller ny dokumentation, der viser, hvorfor oplysningerne er forkerte eller skal nuanceres.
• Format: Vedhæft fx pdf-filer, regneark eller billeder. Sørg for at nummerere bilagene.

5. Myndighedens behandling af dit svar

1. Bekræftelse: Du bør modtage en kvittering for, at bemærkningerne er modtaget.
2. Vurdering: Myndigheden skal indarbejde dine oplysninger i det samlede beslutningsgrundlag og foretage en fornyet vurdering.
3. Supplerende høring: Hvis dine nye oplysninger er væsentlige og kan påvirke andre parter negativt, kan myndigheden være forpligtet til at gennemføre endnu en partshøring.
4. Afgørelsen: Når der er truffet afgørelse, modtager du den skriftligt. Afgørelsen skal begrundes, og der skal oplyses om klageadgang.

Husk: Svar altid inden fristen – også hvis du mangler bilag. Skriv kort, at du arbejder på yderligere dokumentation, og bed om forlængelse. Det sikrer, at dine rettigheder bevares, og at sagen hviler på et fuldt oplyst grundlag.

Rettigheder, konsekvenser og gode råd

Når du modtager et udkast til afgørelse eller et høringsbrev fra en offentlig myndighed, har du en række rettigheder, og myndigheden har tilsvarende