Hvad betyder inhabilitet i den kommunale forvaltning?

Hvem holder egentlig øje med vagthundene? Når kommunen udstikker byggetilladelser, tildeler sociale ydelser eller sender millionkontrakter i udbud, forventer vi som borgere, at beslutningerne træffes rent og sagligt. Men hvad sker der, hvis sagsbehandleren sidder med en personlig interesse i udfaldet – eller hvis et byrådsmedlem skal stemme om sin nabos byggeprojekt? Så rammer vi kernen af begrebet inhabilitet.

Inhabilitet kan lyde som en tør paragraf i en lovbog, men konsekvenserne er alt andet end tørre: afgørelser kan blive ugyldige, tilliden forsvinder, og retssikkerheden skrider. Derfor er reglerne om habilitet én af de vigtigste – men ofte oversete – sikkerhedsventiler i det kommunale maskinrum.

I denne artikel dykker vi ned i, hvad inhabilitet betyder i den kommunale forvaltning. Vi gennemgår lovgrundlaget, de mest almindelige interessekonflikter, og viser med konkrete eksempler, hvordan en tilsyneladende uskyldig sag kan kuldsejle, hvis reglerne ikke overholdes. Du får også svar på, hvem der afgør spørgsmål om inhabilitet, hvordan man forebygger problemerne – og hvilke klagemuligheder du som borger har, hvis skaden er sket.

Er du klar til at finde ud af, hvad der skal til, før en kommunal beslutning kan stemples som upartisk – og hvad der sker, når den ikke kan? Så læs med videre.

Hvad er inhabilitet i den kommunale forvaltning?

Begrebet inhabilitet beskriver den situation, hvor en ansat eller en politiker i kommunen har en sådan interessekonflikt, at vedkommende lovligt ikke kan deltage i sagsbehandlingen eller beslutningen. Modstykket er habilitet – altså at man er upartisk og derfor kan medvirke uden at sætte retssikkerhed eller tillid over styr.

Hvorfor er habilitet så vigtig?

1. Retssikkerhed: Borgerne skal kunne stole på, at afgørelser træffes på et lovligt og sagligt grundlag – og ikke farves af personlige eller økonomiske interesser.
2. Offentlig tillid: Kommunens legitimitet afhænger af, at både embedsmænd og politikere agerer upartisk. Mistanke om “spejderhagl” kan underminere hele beslutningen.
3. Lige behandling: Habilitetsreglerne sikrer, at alle parter behandles efter samme regler, uanset deres relation til beslutningstageren.

Habil versus inhabil deltagelse – Hvad er forskellen?

Hvornår opstår inhabilitet typisk?

Reglerne finder anvendelse både i den administrative sagsbehandling (embedsmænd) og i politiske fora (byråd, udvalg m.v.). Inhabilitet opstår, når man f.eks.:

• Har økonomiske eller personlige interesser i sagen.
• Er nært beslægtet, gift eller samlevende med en part.
• Har været partsrepræsentant eller har udtalt sig klart for eller imod på forhånd.

Kort sagt skal alle kommunale beslutninger træffes af personer, der både i realiteten og set udefra er uafhængige af særinteresser. Er det ikke tilfældet, er personen inhabil og skal træde ud – ellers risikerer kommunen at kompromittere både retssikkerhed og omdømme.

Lovgrundlag og grundprincipper

Habilitetsreglerne hviler på et fælles sæt grundprincipper – objektivitet, borgernes retssikkerhed og den offentlige tillid til, at myndighedsudøvelsen er fri for personlige hensyn. Reglerne findes flere steder i lovgivningen, men suppleres i praksis af kommunale kodeks og en omfattende praksis fra tilsyns- og klageorganer.

1. Forvaltningsloven – Det overordnede regelsæt

Forvaltningsloven (FVL) §§ 3-6 gælder for alle kommunale afgørelsessager og danner rygraden i inhabilitetsvurderingen.

1. § 3, stk. 1: Oplister fem klassiske inhabilitetsgrunde (personlig/økonomisk interesse, slægts- og nært venskab, partsrepræsentation, tidligere afgørelse, særlig omstændighed).
2. § 3, stk. 2: Udvider listen til “beslægtede interesser”, fx når borgerens udkomme vil afspejle sig direkte i medarbejderens egen afdeling.
3. § 4: Pålægger den offentligt ansatte en personlig oplysnings- og selvvurderingspligt.
4. § 5: En anden kompetent person eller myndighed træffer afgørelse om, hvorvidt inhabilitet foreligger.
5. § 6: Konsekvensen er, at den inhabile ikke må medvirke – heller ikke forberedende eller rådgivende – og typisk erstattes af en stedfortræder (substitution).

Retten til at få behandlet sin sag af en upartisk myndighed er endvidere understøttet af magtfordrejningslæren og forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og proportionalitet.

2. Kommunestyrelsesloven – Særlige regler for politiske organer

Hvor Forvaltningsloven primært retter sig mod forvaltningen, fastsætter kommunestyrelsesloven (KOML) særlige habilitetsregler for kommunalbestyrelse, økonomiudvalg og stående udvalg:

• § 29, stk. 3 (klassisk regel): Et medlem må ikke deltage i forhandling eller afstemning, hvis vedkommende har en personlig eller økonomisk særinteresse i sagen.
• § 29, stk. 4: Det samme gælder, hvis sagen vedrører nærtstående (ægtefælle, samlever, børn, forældre m.fl.).
• Procedure: Det enkelte medlem skal oplyse om mulige interessekonflikter; formanden (ofte borgmesteren) eller et flertal i organet afgør, om der foreligger inhabilitet. Den inhabile skal forlade lokalet under behandlingen – også under den rent politiske drøftelse.

Der er således en parallel regulering: Forvaltningslovens regler gælder, når de politiske organer træffer individuelle afgørelser (fx bevilling til en borger), mens kommunestyrelsesloven gælder i bredere forstand for rådets politiske arbejde.

3. Kommunale kodeks og interne retningslinjer

Mange kommuner har udarbejdet lokale etik- og habilitetskataloger, som skærper kravene og tydeliggør proceduren:

Kodekserne er ikke lov, men de konkretiserer lovens standard og kan få vægt ved en senere prøvelse.

4. Praksis fra ombudsmanden og ankestyrelsens tilsyn

• Folketingets Ombudsmand behandler klager over kommunal sagsbehandling. Ombudsmandens udtalelser er vejledende, men kommuner retter sig som hovedregel efter dem, da de udgør en stærk retskilde til forståelsen af inhabilitetsreglerne.
• Ankestyrelsen fører tilsyn med kommunerne (jf. kommunestyrelsesloven kap. 6). Styrelsen kan ophæve eller annullere ulovlige beslutninger, herunder dem, der er truffet af inhabile organer.

Begge organer lægger vægt på:

1. Forebyggelse – at tvivl bringes frem tidligt.
2. Dokumentation – at habilitetsvurderingen fremgår af sagsakter eller protokol.
3. Proportionalitet – at reglen ikke misbruges som procesværn, men heller ikke tilsidesættes af hensyn til “praktiske hensyn” eller tidsnød.

Den samlede praksis viser, at en korrekt og åben håndtering af mulige interessekonflikter styrker både beslutningernes lovlighed og borgernes tillid til kommunen.

Hvad udløser inhabilitet? Typiske interessekonflikter

Inhabilitet opstår, når en medarbejder eller et medlem af et kommunalt organ har en sådan personlig tilknytning til den sag, der skal behandles, at der kan sættes berettiget spørgsmålstegn ved vedkommendes upartiskhed.
Forvaltningsloven (§ 3) opstiller fem typiske tilfælde, men praksis viser, at listen i realiteten dækker endnu flere nuancer. Nedenfor gennemgås de mest almindelige interessekonflikter, som bør få advarselsklokkerne til at ringe.

1. Personlig eller økonomisk interesse
   Hvis afgørelsen kan få direkte eller afledte økonomiske konsekvenser for den, der deltager i behandlingen, opstår der inhabilitet. Det gælder f.eks.:
   • tildeling af kommunale tilskud til et selskab, man selv ejer aktier i
   • salgs- eller købsaftaler om kommunal ejendom, hvor man selv står til gevinst
   • afgørelser om byggesagsgebyrer på egen grund
2. Familie- og nære relationer
   Slægtskab eller beslægtede forhold skaber typisk inhabilitet, når afgørelsen berører:
   • ægtefælle, samlever, forældre, børn, søskende eller svigerfamilie
   • personer, man bor sammen med eller har et nært økonomisk fællesskab med

   Ombudsmanden har fastslået, at også fjernere familiemedlemmer kan udløse inhabilitet, hvis relationen reelt er tæt (fx bedsteforældre, nevø/niece, forlovede).

3. Venskab eller fjendskab
   Et langvarigt venskab eller et dokumenteret modsætningsforhold (fx retssag, offentlige stridigheder) kan gøre det vanskeligt at træffe en neutral afgørelse. Der kræves ikke bevis for partiskhed – det er tilstrækkeligt, at der kan opstå rimelig tvivl om upartiskhed.
4. Ansættelse, bijob og organisatoriske poster
   Man er inhabil, hvis man:
   • er ansat hos eller får honorar fra en part i sagen
   • sidder i bestyrelsen for en berørt virksomhed eller forening
   • har konsulent- eller rådgiveropgaver for en af parterne

   Typiske eksempler er kommunale indkøbs- eller udbudssager, hvor en embedsmand samtidig er fritidsmedarbejder i et budgivende firma.

5. Tidligere involvering i sagen
   Har man tidligere repræsenteret en part, truffet forberedende afgørelser eller på anden måde haft væsentlig indflydelse på sagens indhold, kan man ikke senere agere objektiv afgørelsestager. Dette gælder også, hvis man tidligere har udarbejdet ekspertrapporter, der nu danner grundlag for afgørelsen.
6. Partsrepræsentation og fullmagt
   Har man været eller er man fortsat partsrepræsentant, bisidder eller advokat for en af sagens parter, er man inhabil – uanset om man har modtaget betaling eller ej.
7. Forhåndsindtagethed (sagen er “låst”)
   Udtalelser i pressen, politiske løfter eller interne mails, der viser, at man allerede har låst sig fast på et bestemt udfald, skaber inhabilitet. Det gælder især ved lokalplaner, dispensationer og tilskudsordninger, hvor forventningen om neutralitet er høj.

I tvivlstilfælde gælder et forsigtighedsprincip: oplys relationen, lad andre vurdere habiliteten, og undlad at deltage i sagens behandling, indtil der foreligger en klar afgørelse. Det styrker både retssikkerheden og borgernes tillid til kommunen.

Habilitet i praksis: eksempler fra den kommunale hverdag

I det abstrakte begreb “habilitet” kan virke fjernt, indtil man ser, hvordan det spiller ud i kommunens dagligdag. Herunder finder du fem typiske kommunale arenaer, hvor habilitetsreglerne ofte kommer i spil – og hvor fejltrin kan få både retlige og politiske konsekvenser.

1. Byggesager og fysisk planlægning

• Naboens garage: En sagsbehandler i teknisk forvaltning bor i samme villakvarter som ansøgeren, der søger dispensation til carporten. Den direkte naborelation udløser inhabilitet, og opgaven overtages af kollegaen.
• Arkitekt i udvalg: Et byrådsmedlem driver privat tegnestue, der har udarbejdet lokalplanforslaget kommunen nu skal stemme om. Medlemmet skal forlade mødet under punktet, mens suppleanten træder ind.
• Forhåndsdrøftelse: En planchef har allerede – før den formelle ansøgning – givet mundtligt tilsagn om positivt udfald. Risikoen for forhåndsindtagethed gør, at chefen bør erklære sig inhabil ved den endelige sagsbehandling.

2. Sociale sager og myndighedsafgørelser

• Familierelation: En socialrådgiver skal behandle en ansøgning om merudgiftsydelse fra sin fætters familie. Her er den personlige interesse åbenlys, og sagen må overdrages.
• Kendt frivillig: En ældre-sagsbehandler er aktiv i samme frivillige forening som borgeren, der klager over hjemmehjælpen. Venskabet er tæt nok til at vække tvivl om upartiskhed – og dermed inhabilitet.
• Tidligere partsrepræsentant: En jurist i kommunen har tidligere ført sag for borgeren som privat advokat. Det giver risiko for dobbeltrolle og er en klar inhabilitetssituation.

3. Indkøb, udbud og støtteordninger

• Sidehverv i leverandørfirma: Økonomikonsulenten, der udarbejder udbudsmaterialet, sidder samtidig i bestyrelsen for en af de potentielle tilbudsgivere. Personen må skriftligt redegøre og træde ud af processen.
• Ægtefælle som underleverandør: I et vejprojekt tilbyder entreprenøren at bruge borgmesterens ægtefælles rådgivningsfirma. Borgmesteren er inhabil ved beslutningen om kontrakt.
• Tilskudspulje: Kulturudvalget uddeler midler, og et medlem er også kasserer i en ansøgerforening. Medlemmet må ikke deltage i behandlingen af netop denne ansøgning.

4. Udvalgsmøder og byrådsbeslutninger

5. Interesseorganisationer og netværk – De grå zoner

1. Lokale erhvervsrelationer: En erhvervschef sidder i netværksbestyrelse med den investor, som forhandler køb af kommunal jord. Selve bestyrelsesposten udløser ikke altid inhabilitet, men den skal altid vurderes og dokumenteres.
2. Foreningspolitisk dobbeltrolle: Et byrådsmedlem er valgt på en liste støttet af en idrætsforening og skal nu beslutte fordeling af hal-tilskud. Risikoen for tillidsbrist gør, at medlemmet kan være inhabil, selv om der ikke er personlig økonomi på spil.
3. Sociale medier: En teknisk direktør “liker” åbent borgerprotester mod et bestemt vindmølleprojekt, som forvaltningen rådgiver om. Gentagne offentlige tilkendegivelser kan skabe tvivl om upartiskheden og derfor føre til inhabilitet.

Fællesnævneren i alle eksempler er, at der skal foretages en konkret vurdering hver gang. Skyldig selverkendelse, hurtig videregivelse af sagen og tydelig protokollering er de bedste værn mod ugyldige afgørelser og tillidstab.

Sådan håndteres habilitet: procedurer og roller

Det første skridt mod korrekt habilitetshåndtering ligger hos den enkelte medarbejder eller det enkelte politiske medlem. Forvaltningslovens § 3 pålægger enhver, der medvirker til sagsbehandling eller beslutningstagning, at vurdere sin egen habilitet og straks gøre opmærksom på mulige interessekonflikter.

1. Selv-screening: Spørg dig selv, om der foreligger personlige, økonomiske eller familiære forhold, som kan skabe tvivl hos udenforstående.
2. Oplysningspligt: Uanset om du selv vurderer dig habil eller ej, skal du åbent melde eventuelle relationer til sagens parter. Tvivl kommer åbenheden til gode.
3. Ingen ”taktisk” tilbageholdelse: Udelader du oplysninger, kan afgørelsen senere kendes ugyldig, og du kan blive mødt med tjenstlige reaktioner.

Hurtig afklaring og dokumentation

Når en habilitetstvivl er rejst, er princippet ”hurtigt – men grundigt”:

• Skyndsom håndtering: Sagen sættes på pause, indtil habilitetsspørgsmålet er endeligt afklaret, så der ikke træffes beslutninger under usikkerhed.
• Skriftlig dokumentation: Habilitetsnotatet indgår i sagens dokumenter, så både parter, tilsynsmyndigheder og offentlighed kan efterprøve processen.

Hvem træffer beslutningen om inhabilitet?

Substitution og afløsning

• Administrativ sagsbehandling: En kollega eller anden forvaltningsenhed overtager sagsbehandlingen, så kontinuitet og neutralitet sikres.
• Politiske organer: Suppleanten eller et andet medlem træder ind. Hvis der ikke findes stedfortræder, afgøres sagen uden deltagelse af den inhabile. Organet er stadig beslutningsdygtigt, så længe lovkravet om minimumsantal er opfyldt.

Protokollering og notatpligt

Åbenhed er nøglen: Kommunestyrelsesloven foreskriver, at beslutning om inhabilitet altid skal protokolleres i mødereferatet. På det administrative niveau gælder notatpligten i offentlighedsloven:

1. Registrér hvem der er erklæret inhabil og på hvilket grundlag.
2. Angiv tidspunktet for, hvornår vedkommende forlader behandlingen.
3. Vedlæg relevant habilitetserklæring eller bilag.

Krav om at forlade lokalet

I politiske fora er praksis klar: ”Deltagelsesforbuddet er også et tilstedeværelsesforbud.” Det indebærer:

• Den inhabile må ikke overvære drøftelsen, afstemningen eller modtage fortrolige sagsoplysninger.
• Vedkommende forlader salen, indtil punktet er færdigbehandlet, og tilkaldes først herefter.
• Når møder afholdes digitalt, skal deltagelsen ophøre (”log-out”) på samme vis.

Gennem en klar procedure, hurtig afklaring og solid dokumentation kan kommunen dermed beskytte både retssikkerheden og den demokratiske legitimitet, som habilitetsreglerne netop skal værne om.

Konsekvenser, klagemuligheder og forebyggelse

Når en afgørelse er truffet af en person, der burde have erklæret sig inhabil, kan afgørelsen vise sig at være ugyldig. Det kan i praksis få flere følger:

1. Omgørelse eller hjemvisning
   Afgørelsen kan ophæves og sendes tilbage til kommunen for fornyet behandling af en habil sagsbehandler eller et andet politisk organ.
2. Erstatningsansvar
   Er borgere eller virksomheder påført et økonomisk tab som følge af en ugyldig afgørelse, kan kommunen pådrage sig erstatningsansvar.
3. Tjenstlige sanktioner
   Ansatte eller politisk valgte kan mødes med advarsel, irettesættelse, bortvisning eller tab af hverv, hvis de bevidst eller groft uagtsomt ignorerer habilitetsreglerne.
4. Tillidsbrist og omdømmeskade
   Manglende habilitet kan svække borgernes tillid til kommunen og skabe tvivl om andre afgørelser.

Klagemuligheder for borgere og virksomheder

Borgere, foreninger og virksomheder, der mener, at en afgørelse er truffet af en inhabil person, har flere veje til at få sagen prøvet:

Forebyggelse: Sådan styrker kommunen habilitetskulturen

• Habilitetserklæringer: Politikere og nøglemedarbejdere afgiver ved periodens start en skriftlig redegørelse for økonomiske interesser, bestyrelsesposter m.m.
• Løbende obligatorisk uddannelse: Kurser i forvaltningsret, etikkodeks og casebaseret træning sikrer, at nye og erfarne medarbejdere holder sig ajour.
• Klare interne retningslinjer: Let tilgængelige procedurer for selvevaluering, indberetning og dokumentation af habilitetsvurderinger.
• Hurtig sparring: Juridisk hotline eller habilitetsrådgiver, som ansatte kan kontakte, før de går i gang med en sag.
• Whistleblower-ordning: Garanterer anonymitet for ansatte og borgere, der vil påtale potentielle habilitetsproblemer.
• Systematisk protokollering: Når en person erklæres inhabil, skal det fremgå tydeligt af referat/notat, hvem der overtog sagen og hvorfor.
• Kultur for åbenhed: Ledelsen går forrest og viser, at det er legitimt – og forventet – at rejse tvivl om egen eller andres habilitet.