Har du nogensinde siddet over for din partner, hvor hvert af dine ord føltes som at kaste en bordsfodboldbold mod en betonmur? Ordene rammer – men de kommer ikke igennem. Ingen øjenkontakt, ingen respons, bare tavshed eller korte, kolde “mmh”. Hvis dét virker genkendeligt, kan du være på sporet af fænomenet stonewalling.
I en tid, hvor vi taler om alt fra ghosting til left on read, er stonewalling den ofte oversete kommunikationsbrist, der sniger sig ind bag lukkede døre i parforholdet og langsomt udhuler tilliden. Men hvad betyder det egentlig? Hvor går grænsen mellem en sund timeout og et følelsesmæssigt granitværn? Og vigtigst af alt: Hvordan stopper man muren fra at vokse?
I denne artikel dykker vi ned i definitionen, tegnene og de psykologiske mekanismer bag stonewalling – og giver dig samtidigt håndgribelige strategier til både at håndtere og forebygge det, før relationen krakelerer. Læs med, og få værktøjerne til at bryde tavsheden, inden den bliver permanent.
Hvad er stonewalling i parforhold?
Stonewalling er et kommunikationsmønster, hvor den ene partner lukker helt ned følelsesmæssigt og/eller fysisk i en samtale. Det kan vise sig som:
- Stilhed eller énstavelsessvar (“hm”, “ved ikke”)
- Manglende øjenkontakt, stirren ud i luften eller på telefonen
- At forlade rummet uden aftale om at vende tilbage
- At vende kroppen væk eller sidde med armene kors
Stonewalling versus en sund pause
| Stonewalling | Sund pause |
|---|---|
| Ingen forklaring; partneren efterlades i uvished. | Der gives en kort forklaring: “Jeg er overvældet – kan vi holde 10 minutters pause og tale færdigt kl. 20:30?” |
| Formål: at undgå, kontrollere eller straffe. | Formål: at berolige nervesystemet og forebygge eskalering. |
| Kan vare timer, dage eller uger. | Har en aftalt tidsramme (typisk 20‒60 min.). |
| Opbygger frustration, usikkerhed og følelsesmæssig afstand. | Skaber plads til refleksion, så parterne kan vende tilbage mere rolige. |
Typiske årsager til stonewalling
- Overvældelse (emotional flooding) – kroppen går i “frys”-tilstand, og personen lukker ned for at beskytte sig selv.
- Konfliktskyhed – man har lært, at konflikt er farlig, og undvigelse føles som den sikreste udvej.
- Kontrol eller magt – den, der stonewaller, bruger stilheden som en måde at få overtaget på eller straffe partneren.
- Utilstrækkelige kommunikationsfærdigheder – man ved simpelthen ikke, hvordan man skal udtrykke følelserne konstruktivt.
Konsekvenser for parforholdet
- Nedbrydning af tillid: Den “forladte” partner føler sig ignoreret og usikker på relationens stabilitet.
- Mindre intimitet: Gentagen følelsesmæssig afstand gør det svært at dele sårbarhed og nærhed.
- Optrapning af konflikter: Uafklarede emner hober sig op, og små uenigheder kan udløse store skænderier senere.
- Øget følelsesmæssig stress: Begge parter kan opleve angst, vrede eller opgivenhed, som påvirker mental og fysisk sundhed.
At forstå, hvorfor stonewalling sker, er første skridt til at bryde mønsteret og genskabe en tryg, respektfuld dialog. I næste afsnit ser vi på konkrete strategier til at håndtere og forebygge fænomenet.
Sådan håndterer og forebygger man stonewalling
Selv når fronterne er trukket hårdt op, kan I vende mønsteret. Nedenfor finder I praksisnære redskaber, der hjælper jer med både at forebygge og afbryde stonewalling, før det bliver ødelæggende.
- Aftal en struktureret timeout
- Sæt en tidsramme: “Lad os holde 20 minutters pause, og mødes igen kl. 20:15.”
- Gør pausen aktiv: træk vejret dybt, stræk kroppen, gå en tur – alt der dæmper stressresponsen.
- Hold aftalen: Den, der kalder timeout, har også ansvar for at vende tilbage til samtalen.
- Brug jeg-budskaber og beskriv følelser & behov
- Sig: “Jeg føler mig overvældet, når stemmen hæves. Jeg har brug for ro, før jeg kan lytte.”
- Undgå: “Du lytter aldrig!” – det trigger forsvar og frister til stonewalling.
- Træn aktiv lytning og spejling
- Gentag essensen: “Jeg hører, at du er bekymret for økonomien. Har jeg forstået dig rigtigt?”
- Fokuser på at forstå, ikke på at svare – det sænker begge parters puls.
- Regulér stress i kroppen
- 4-7-8-åndedrættet: ind gennem næsen 4 sek., hold 7 sek., pust ud 8 sek.
- Korte mikropauser: kig ud ad vinduet, mærk fødderne mod gulvet.
- Planlæg svære snakke, når ingen er sultne, trætte eller på vej ud ad døren.
- Etabler klare grænser for respektfuld kommunikation
- Sprogregler: ingen skældsord, ingen personangreb.
- Tal én ad gangen; brug evt. en “talepind” (fysisk genstand) for at markere tur.
- Nul telefoner ved bordet – fuld opmærksomhed.
Råd målrettet begge parter
| Hvis du stonewaller | Hvis du oplever at blive stonewalled |
|---|---|
|
|
Når det er tid til professionel hjælp
- Stonewalling er blevet et fast mønster, I ikke selv kan bryde.
- Der er begyndt at opstå fjendtlighed, tavshed der varer dage, eller trusler om at forlade forholdet.
- En af jer oplever angst, depression eller fysisk ubehag i forbindelse med konflikter.
I disse tilfælde er parterapi med en autoriseret psykolog, familieterapeut eller sexologisk rådgiver ofte den korteste vej til nye kommunikationsfærdigheder.
Husk: At arbejde med stonewalling handler ikke om at placere skyld, men om at skabe tryghed i kontakten. Med fælles spilleregler, indre ro og nysgerrig lytning kan selv hårdknuder i kommunikationen løsnes.
