Hvor mange lande er der egentlig i verden? Hvis du straks tænker 193, er du ikke helt forkert – men heller ikke helt rigtig. Spørger du din globus, FN, FIFA eller Wikipedia, får du vidt forskellige tal: 193, 195, 206, ja endda 249 dukker op i diverse oversigter. Hvordan kan noget så grundlæggende som antallet af lande være så flydende?
Artiklen her guider dig gennem det officielle svar, de gråzoner af omstridte stater og de alternative lister, som sport, erhvervsliv og statistik bruger til daglig. Undervejs opdager du, hvorfor et land ikke blot er et stykke land på kortet, men også et spørgsmål om suverænitet, anerkendelse – og nogle gange bare om, hvor en virksomhed har åbnet en butik.
Kort sagt: Det tal, du hører i pubquizzen, kan være både rigtigt og forkert på samme tid. Læs videre, og få styr på hvor mange lande der findes – og hvorfor svaret er mere overraskende, end du tror.
Det korte svar: 193, 195 – eller 206? Her er det officielle udgangspunkt
Hurtigt forklaret: FN er det naturlige udgangspunkt, når man skal svare på, hvor mange lande der findes. Men selv herfra kan du lande på tre forskellige tal.
| Kategori | Antal | Eksempler / forklaring |
|---|---|---|
| FN-medlemsstater | 193 | Alle fuldgyldige medlemslande i De Forenede Nationer. |
| + FN-observatører | +2 | Vatikanstaten og Palæstina har permanent observatørstatus i FN. |
| = Udbredt svar | 195 | Bruges ofte i medier og rejse-quizzer: 193 + 2 observatører. |
| Andre statslige dannelser | +11 | Fx Kosovo, Taiwan, Nordcypern, Sydossetien m.fl. – har begrænset eller ingen FN-anerkendelse. |
| = Wikipedias samlede tal | 206 | Samlet liste over angivne stater: 193 + 2 + 11. |
Wikipedia skelner desuden mellem ubestridt suverænitet og omstridt suverænitet:
- 190 stater anses for ubestridt – her er der bred international enighed.
- 16 stater er omstridte:
- 6 af FN’s egne medlemsstater (bl.a. Israel og Nordkorea)
- 1 observatørstat (Palæstina)
- 9 øvrige statsdannelser (fx Kosovo, Taiwan, Abkhasien)
Pointen? Hvilket tal du får frem, afhænger af, hvilket kriteriesæt du starter med:
- Regner du kun FN-medlemmer → 193 lande.
- Lægger du FN-observatører til → 195 lande.
- Medtager du også andre, delvist anerkendte stater → op til 206 lande.
Så når spørgsmålet stilles til en pub-quiz, er det sikreste modsvar at spørge tilbage: ”Efter hvilken liste?”
Kilde: Wikipedia – Verdens lande
Hvorfor tallet varierer: definitioner, omstridte stater og alternative lister
Når man spørger «hvor mange lande findes der?», kolliderer juridiske, politiske og praktiske definitioner.
FN giver den mest udbredte ramme – 193 medlemsstater – men selv FN kalder ikke dette en fuldstændig liste over alle territorier, der fungerer som stater. Derfor opstår variationer:
- Suveræne stater med bred international anerkendelse
Typisk FN’s 193 medlemmer. Mange føjer Vatikanstaten og Palæstina til (begge har observatørstatus) og lander på 195 lande. - Stater med begrænset eller omstridt anerkendelse
Wikipedia anvender betegnelsen «angivne stater». Her placeres yderligere 11 de facto-stater (fx Kosovo, Taiwan, Nordcypern, Somaliland), hvilket bringer totalen op på 206. Inklusionen er ikke en juridisk «godkendelse», men et forsøg på at spejle realiteterne på jorden. - Territoriel eller organisatorisk logik
Uden for diplomati tæller man ofte områder frem for stater. Det giver endnu højere tal:
| Liste / organisation | Antal enheder | Hvad er med? |
|---|---|---|
| FN (medlemsstater) | 193 | Suveræne stater med optagelse i FN |
| FN + observatører | 195 | + Vatikanstaten, Palæstina |
| Wikipedia – «angivne stater» | 206 | 193 FN-medlemmer, 2 observatører, 11 andre de facto-stater |
| FIFA | 211 | Nationale fodboldforbund (Skotland, Færøerne m.fl. tæller med) |
| IOC (OL-komitéer) | 206 | Nationale olympiske komitéer – overlapper, men er ikke identisk med FN |
| ISO 3166-1 | 249 | Koder for suveræne stater + afhængige territorier (fx Grønland, Puerto Rico) |
Hvad betyder «land» i daglig tale?
- Medier og virksomheder blander ofte stater, territorier og markeder. Detailkæden Jysk fremhæver eksempelvis, at den er til stede i 52 lande. Her er kriteriet butikker – ikke suverænitet (DR, 2023).
- Sporten viser samme mønster: Færøerne deltager i kvalifikation til fodbold-EM, men er ikke en FN-stat.
- I statistik kan tallet skifte alt efter det formål, man har – Verdensbanken opererer fx med «økonomier», ikke nødvendigvis stater.
Konklusionen? Antallet af «lande» afhænger af, om du leder efter folkeretlig anerkendelse, praktisk selvstyre, sportslig medlemskab – eller bare et sted, hvor du kan åbne en butik. Derfor er svaret på spørgsmålet alt fra 193 til næsten 250, alt efter hvilke kriterier og kilder du vælger.
Demokratier, autokratier og det overraskende perspektiv på “hvor mange”
Når spørgsmålet ikke handler om hvor mange suveræne stater der findes, men i stedet om hvordan de regeres, ser tallene pludselig helt anderledes ud. Den store, internationale V-Dem-undersøgelse (Varieties of Democracy) – omtalt i artiklen «Er demokratiet i verden sat 50 år tilbage?» – opdeler hvert land efter dets styreform. Her er de nyeste hovedtal:
| Kategori (V-Dem 2023) | Antal lande | Andel af verdens befolkning* |
|---|---|---|
| Liberale demokratier | 29 | Ca. 15 % |
| Andre demokratiske styreformer («elektorale» og «delvist liberale») |
59 | Ca. 29 % |
| Autokratier | 91 | Ca. 56 % |
| *Tallene er afrundede estimater fra V-Dem. Befolkningsandelene afslører, at nogle få store stater – fx Kina, Indien, Rusland og Indonesien – vejer tungt. | ||
Ud af «lidt over 190 lande» er det altså under hvert sjette land, der opfylder de strengeste kriterier for et liberalt demokrati (frie valg og stærke retsstatslige institutioner).
Trenden: Flere mod autokrati end mod demokrati
- 45 lande bevægede sig senest væk fra demokrati (autokratisering).
- 19 lande rykkede mod mere demokrati.
Udviklingen betyder, at der nu er flere autokratier end demokratier verden over. Samtidig påpeger forskerne, at uligheden bliver endnu tydeligere, når man ganger styreformerne med befolkningstal:
- Indien er klassificeret som «elektoral autokrati» – og alene Indiens knap 1,4 mia. borgere flytter globalstatistikken markant.
- Kina (1,4 mia.) og Rusland (~145 mio.) er ligeledes autokratier.
- Vægtes der derimod efter antal lande, får små stater som Island, Estland og Barbados samme «stemme» som de store.
Hvad betyder det for spørgsmålet «hvor mange lande»?
Synsvinklen gør to ting klart:
- Tallet på lande er konstant (omkring 195), men antallet af frie lande ændrer sig hvert år.
- Debatten om demokrati handler både om antal og om vægtning. Ser det lysere eller mørkere ud? Det afhænger af, om vi tæller stater eller mennesker.
Set i dét perspektiv er det overraskende tal ikke, hvor mange lande der eksisterer, men at kun 29 af dem opfylder de mest robuste demokratikriterier – og at mere end halvdelen af jordens befolkning lever i autokratier.
Hvorfor det betyder noget: statistik, sundhed og hverdagsforståelse
Når vi taler om hvor mange lande der findes, kan det lyde som en akademisk øvelse. Men landelister er alt andet end ligegyldige – de er det stille tandhjul, som får alt fra verdenshandlen til folkesundheden til at køre rundt.
1. Statistik og økonomi
- Verdensbanken, IMF og WTO bygger deres nøgletal på medlemslande. Skifter et område status (fx Kosovo eller Taiwan), skal alle centrale databaser opdateres – ellers kan vækstprognoser, inflationsberegninger og udviklingsbistand miste præcision.
- EU’s handelsstatistik (Eurostat) inkluderer EU’s egne oversøiske territorier separat. Det kan betyde, at to internationale rapporter viser forskellige import-/exporttal, selv om de henviser til “de samme lande”.
2. Sportens verden: flere lande end FN
| Organisation | Medlemslande/territorier | Hvorfor flere? |
|---|---|---|
| FIFA | 211 | Optager også associerede stater og kolonier (fx Færøerne, Hongkong) |
| IOC (OL) | 206 | Følger egne kriterier for “National Olympic Committee” |
| FN | 193 + 2 observatører | Politisk anerkendelse er kravet |
Et land kan altså vinde VM uden at være FN-medlem – et godt eksempel på, at “hvor mange lande der findes” afhænger af konteksten.
3. Global sundhed: Tuberkulose-casen
Folkesundhedsorganisationer arbejder efter landegrænser, fordi regeringer får ansvaret for vaccinationer, lovgivning og overvågning. Vælger man en for bred liste, risikerer man at tælle ressourcer dobbelt; vælger man en for snæver, risikerer man at overse udbrud.
- Sundhed.dk refererer til WHO’s TB-rapport og angiver årligt ca. 1,7 mio. dødsfald og 8-9 mio. nye tilfælde globalt.
- WHO fordeler indsatsen på 194 lande (FN-rammen + Cookøerne og Niue). Når en region skifter politisk status, skal hele TB-databasen genberegnes for at fastholde sammenlignelighed.
- I Danmark registreres omkring 200 nye TB-tilfælde om året. At tallet er lavt herhjemme udløser mindre screening end i højendemiske lande – et valg, der kun giver mening, hvis vi kan stole på sammenlignelige landedata.
4. Hverdagsforståelsen: “lande” som markeder
I forretningslitteraturen dækker lande ofte blot geografiske salgsenheder. Møbelkæden Jysk angiver fx at være “til stede i 52 lande”. Listen inkluderer Færøerne, Grønland og oversøiske områder, som i politisk forstand er under andre stater. For investorer betyder det, at “52 lande” skal læses som markeder – ikke nødvendigvis suveræne stater.
Konklusionen? Kigger man på penge, sport, sundhed eller marketing, får man forskellige tal for, hvor mange lande der er på kloden. Derfor bør man altid spørge: Hvilken landeliste bruger I? – før man sammenligner statistikker eller sætter strategiske mål.
