Hvad betyder § 20-spørgsmål i Folketinget?

Hvornår har du sidst hørt en minister blive grillet på et enkelt, skarpt formuleret spørgsmål - og tænkt: “Hvordan kom dét egentlig på dagsordenen?” Svaret gemmer sig ofte i det, der i Christiansborg-jargon kaldes et § 20-spørgsmål. Redskabet lyder måske tørt, men effekten kan være dramatisk: Ét velvalgt spørgsmål kan tvinge en presset minister til at fremlægge hidtil ukendte tal, uddybe kontroversielle beslutninger eller forklare, hvorfor et løfte pludselig er væk fra regeringsgrundlaget.

I denne guide dykker vi ned i, hvad § 20-spørgsmål helt præcist er, hvem der kan stille dem, og hvorfor de er blevet et af Folketingets mest brugte - og mest oversete - kontrolværktøjer. Vi følger processen fra den første idé hos folketingsmedlemmet til ministerens officielle svar, viser dig hvor du som borger kan læse med, og giver konkrete eksempler på, hvordan netop ét spørgsmål har flyttet både politik og dagsorden.

Kort sagt: Hvis du vil forstå spillet om magt, ansvarlighed og gennemsigtighed på Christiansborg, er § 20-spørgsmålet nøglen. Læs med, og bliv klogere på det lille paragraftegn med den store betydning.

Hvad er et § 20-spørgsmål?

Et § 20-spørgsmål er Folketingets mest anvendte og fleksible kontrolredskab. Reglen står i Folketingets forretningsorden § 20 og giver hvert enkelt folketingsmedlem ret til at stille mundtlige eller skriftlige spørgsmål direkte til en minister.

Formål

• Oplysning: Få fakta, tal og dokumentation frem i lyset.
• Præcisering: Afklare, hvad regeringen mener, planlægger eller allerede har gjort.
• Politisk ansvarliggørelse: Tvinge en minister til offentligt at stå på mål for beslutninger og udtalelser.

Kendetegn

1. Kort og konkret: Ét afgrænset emne - gerne formuleret i ét eller få spørgsmål.
2. To besvarelsesformer:
   • Skriftligt (ofte kaldt S-spørgsmål) - ministeren svarer på skrift, typisk inden for 4 uger.
   • Mundtligt - ministeren svarer fra Folketingets talerstol ved førstkommende spørgetime.
3. Åbenhed: Spørgsmål og svar offentliggøres på Folketingets hjemmeside, så pressen og borgerne let kan følge med.
4. Mulighed for opfølgning: Spørgeren kan stille opfølgende spørgsmål umiddelbart efter et mundtligt svar eller indsende et nyt skriftligt spørgsmål.

Sådan adskiller § 20-spørgsmål sig fra andre kontrolredskaber

Sammenlignet med de mere tidskrævende forespørgselsdebatter og samråd er § 20-spørgsmålet altså et hurtigt og smidigt værktøj, der kan tages i brug fra dag til dag for at holde regeringen til ilden - og for at give offentligheden indblik i de svar, der leveres.

Hvem kan stille dem – og til hvem?

Et § 20-spørgsmål er et kontrolredskab, som kun medlemmer af Folketinget (MF’ere) kan benytte. De kan stille spørgsmålet på egne eller partiets vegne, men aldrig på vegne af udenforstående borgere eller organisationer.

Hvem kan modtage spørgsmålet?

• Det skal rettes til én bestemt minister, der har ressortansvaret for det emne, spørgsmålet vedrører.
• Er der tvivl om ressortområdet, hjælper Folketingets administration med at videre­fordele eller bede spørgeren præcisere.

Krav til udformning

1. Klarhed: Spørgsmålet skal være formuleret som ét konkret spørgsmål - ikke flere i samme linje.
2. Fokus: Det må handle om én sag, et forhold eller én beslutning. Brede “hvorfor er regeringen dårlig?”-spørgsmål bliver afvist.
3. Begrundelse (valgfri): Spørgeren kan tilføje en kort forklaring, der sætter spørgsmålet i kontekst.
4. Bilag (valgfri): Rapportuddrag, avisartikler, tal eller andet materiale kan vedlægges som dokumentation.
5. Sprog og tone: Sagligt, uden personangreb eller forhånds­konklusioner.

Typiske emner

Når et spørgsmål bliver afvist eller omformuleret

• Temaet ligger uden for ministerens ressort → spørgeren tilbydes at stille til korrekt minister.
• Indebærer fortrolige personoplysninger → skal omformuleres eller fjernes.
• Er vurderende eller retter beskyldninger (”Hvorfor har ministeren løjet…”) → afvises som usagligt.
• Indeholder flere delspørgsmål → opdeles i separate § 20-spørgsmål.

Hvis spørgeren ikke accepterer en omformulering, kan vedkommende indbringe sagen for Folketingets formand, men oftest findes en løsning gennem dialog med Folketingets juridiske kontor.

Resultatet er et kort, præcist spørgsmål, som giver ministeren noget helt konkret at forholde sig til - og offentligheden et klart indblik i, hvem der spørger om hvad, og hvem der skal stå på mål for svaret.

Processen fra spørgsmål til svar

Så snart et folketingsmedlem har formuleret et § 20-spørgsmål, tager en fast proces over, hvor både minister, Folketingets administration og offentligheden kan følge hvert trin:

1. Indsendelse
   Spørgsmålet tastes ind i Folketingets interne digital­system (“Spørgsmål”). Her vælger medlemmet
   • om det ønskes skriftligt besvaret (standard), eller
   • om det ønskes mundtligt besvaret i Folketingssalen (typisk under den ugentlige spørgetid).
   Medlemmet kan tilføje en kort begrundelse og evt. bilag.
2. Formel registrering
   Folketingets Administration tjekker, at spørgsmålet holder sig inden for reglerne (klarhed, saglighed, kompetenceområde). Det tildeles derefter et løbenummer:
   • S xxxx - skriftligt § 20-spørgsmål
   • M xxxx - § 20-spørgsmål til mundtlig besvarelse
   Nummeret og teksten publiceres straks på ft.dk.
3. Frist for ministeren
   

   Besvarelsesform	Vejledende frist
   Skriftligt	Senest 4 uger efter modtagelse*
   Mundtligt	Næste spørgetid i salen (normalt inden for 1-2 uger i samlingstiden)

   *Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ministeren begrunde forsinkelsen skriftligt.
4. Besvarelsen
   
   • Skriftlig besvarelse: Ministeriet sender svaret til Folketinget, som offentliggør det sammen med evt. bilag.
   • Mundtlig besvarelse: Ministeren fremlægger svaret fra talerstolen; derefter kan spørgeren stille to korte opfølgende spørgsmål. Hele seancen stenograferes og streames.
5. Supplerende eller nye spørgsmål
   Efter modtagelsen kan spørgeren:
   • indlevere et “supplerende § 20-spørgsmål” (får nyt nummer) for at få uddybet svaret, eller
   • anmode et udvalgsflertal om at indkalde ministeren i samråd, hvis svaret anses for utilstrækkeligt.
6. Hvis ministeren ikke svarer
   Mangler svaret efter fristen, kan spørgeren - og i sidste ende Folketingets Præsidium - rykke ministeren. Ved systematisk overskridelse kan sagen løftes til Statsministeren eller behandles i et åbent samråd.
7. Offentlig adgang og søgning
   Alle spørgsmål, svar og rykkerbreve findes på ft.dk:
   1. Vælg “Dokumenter” > “Spørgsmål & Svar”.
   2. Filtrér på § 20, ministerområde, dato eller folketingsmedlem.
   3. Åbn PDF’er eller se direkte i browseren; mundtlige besvarelser ligger også som video.
   RSS-feeds og automatiske mailabonnementer gør det muligt at følge et ministerområde eller et bestemt medlem.

Hele forløbet - fra indsendelse til offentliggjort svar - er altså transparent og kan i realtid følges af presse, lobbyister og alle nysgerrige borgere.

Hvorfor § 20-spørgsmål er vigtige – praksis og gode råd

§ 20-spørgsmålet er Folketingets daglige arbejdshest, når det handler om at holde ministre til ilden. Formatet virker måske uspektakulært - ét medlem, ét spørgsmål, ét svar - men effekten kan være markant, fordi:

• Kontrol med regeringen: Hver gang et ministerium skal levere et hurtigt, præcist svar, bruges der tid og ressourcer på at dokumentere regeringens beslutninger og faktagrundlag.
• Transparens: Spørgsmålet og svaret offentliggøres på ft.dk. Dermed får både medier, interesseorganisationer og helt almindelige borgere indsigt i data, der ellers kun findes i interne notater.
• Offentlig debat: Svar kan blive springbræt for ny lovgivning, kritiske avisforsider eller egentlige samråd. Én kort sætning fra en minister - fx “Der foreligger ingen beregninger” - kan skabe stor politisk røre.

Hvad kan et § 20-spørgsmål afdække?

Fordele ved redskabet

1. Lav adgangstærskel: Ét medlem kan spørge - man behøver ikke et flertal.
2. Hurtig svartid: Reglen er som udgangspunkt maks. 4 uger for skriftlige svar (ofte kortere ved mundtlige).
3. Officiel kilde: Svaret kommer direkte fra ministeren, ikke fra et presseberedskab.
4. Sporskifte: Opfølgende spørgsmål gør det muligt at bore dybere, hvis det første svar er uklart.

Begrænsninger at være opmærksom på

• Ministeren må gerne svare politisk - der er ingen garanti for fuld teknisk dokumentation.
• Svarfrister kan forlænges, hvis materialet er omfattende, eller hvis flere ministerier er involveret.
• Et spørgsmål kan afvises, hvis det allerede er besvaret, er alt for bredt, eller falder uden for ministerens ressort.
• Ingen sanktionsmuligheder udover politisk kritik, hvis svaret er utilfredsstillende.

Gode råd til dig, der vil følge med

1. Søg smart: Brug Skriftlige spørgsmål under menupunktet “Dokumenter” på ft.dk. Kombinér ministernavn, udvalgsbetegnelse og emneord for at indsnævre.
2. Abonnér på e-mailservice: Log ind med MitID og få besked, når et bestemt spørgsmål besvares eller et nyt stilles om dit interesseområde.
3. Tjek bilag: Mange ministre vedhæfter tabeller eller notater - de er ofte mere interessante end selve svarbrevet.
4. Sammenlign med tidligere svar: Er tallene konsistente? Har ministeren ændret forklaring? Ændringer kan indikere ny politik eller erkendte fejl.
5. Se debatten: Mundtlige besvarelser streames og arkiveres under “TV fra Folketinget”. Kig efter opfølgende spørgsmål - her kan der komme nye pointer frem.

Når § 20-spørgsmålet bruges klogt, bliver det altså et effektivt mikroskop for journalister, borgere og folketingsmedlemmer, der vil zoome ind på detaljerne i regeringens politik - og et nyttigt spejl, som kan afsløre sprækkerne i ministerens argumentation.