Hvad betyder alexithymi hos voksne?

Hvorfor kan nogle voksne sætte ord på alt – undtagen deres egne følelser? Måske kender du en kollega, partner eller ven, der virker rationel og handlekraftig, men som går helt i stå, når snakken falder på, hvad der foregår indeni. Eller måske genkender du det hos dig selv: en forvirring over kropslige spændinger, en irritation uden navn, en tomhed der ikke lader sig forklare.

Fænomenet har et navn: alexithymi. Det betyder bogstaveligt talt “mangel på ord for følelser”. Men alexithymi handler om mere end et sparsomt følelsesvokabular; det er et komplekst mønster, der påvirker relationer, arbejdsliv og sundhed – ofte uden at man selv bemærker det.

I denne artikel dykker vi ned i, hvad alexithymi er, hvorfor det opstår, og hvordan det ser ud i hverdagen. Vi ser på diagnosticering, typiske faldgruber og – vigtigst af alt – hvad der faktisk hjælper, når følelserne føles som et fremmedsprog.

Har du lyst til at forstå dig selv eller en nær person bedre? Så læs med og få et stærkere kompas til følelseslandskabet.

Hvad er alexithymi? Definition og centrale kendetegn hos voksne

Alexithymi er et psykologisk begreb, der beskriver markante vanskeligheder ved at registrere, forstå og sprogliggøre egne følelser. Folk, der scorer højt på alexithymi-skalaer, mærker typisk, at ”noget” sker i kroppen – hjertebanken, uro i maven, spændthed – men har svært ved at sætte præcise ord på, om det for eksempel er vrede, sorg eller angst. Hos voksne kan det give udfordringer i alt fra parforhold til stresshåndtering, fordi følelsessignalerne, der normalt hjælper os med at navigere i sociale og personlige situationer, er slørede eller utydelige.

De tre kernekomponenter

1. Identifikation: Følelser registreres kun vagt eller forveksles med kropslige fornemmelser (”jeg har hovedpine” i stedet for ”jeg er ked af det”).
2. Forståelse: Selv hvis man mærker en følelsesladet reaktion, er det svært at koble den til årsager, nuancer eller kontekst (”jeg ved ikke, hvorfor jeg er utilpas”).
3. Verbal udtryk: Mangelfuldt følelsesvokabular og en tendens til at beskrive fakta snarere end indre tilstande (”mødet trak ud, og vejret er dårligt” frem for ”jeg blev frustreret og skuffet”).

Typiske kendetegn hos voksne med alexithymi

Eksempel fra hverdagen

Lene på 42 år kommer hjem efter arbejde og mærker en knude i maven. Hun sætter automatisk ubehaget i forbindelse med noget fysisk: ”Jeg må have spist noget forkert.” Hendes partner bemærker, at hun virker fjern, men når han spørger, hvordan hun har det, svarer hun: ”Fint, bare træt.” Først senere, efter mange opklarende spørgsmål, går det op for Lene, at hun faktisk er skuffet over en kritisk bemærkning fra chefen – men ordene for følelsen lå ikke lige for.

Hvorfor er det vigtigt at kende til alexithymi?

• Følelser fungerer som indre kompas; uden tydelige signaler kan beslutninger og grænsesætning blive svære.
• Misforståelser i relationer opstår let, når partneren tolker ”manglende følelsesudtryk” som ligegyldighed.
• Uidentificerede følelser kan ”sætte sig i kroppen” som hovedpine, maveproblemer eller generel spænding.

Det er vigtigt at understrege, at alexithymi ikke er det samme som mangel på følelser eller empati. Følelserne er til stede, men de er ”tågede” og bliver derfor sjældent tydeligt kommunikeret – hverken til én selv eller til omverdenen.

Årsager og sammenhænge: biologi, udvikling og komorbiditet

Hvorfor nogle voksne har svært ved at mærke og udtrykke følelser, kan sjældent forklares med én enkelt faktor. Forskningen peger i stedet på et samspil mellem biologi, udviklingshistorie og samtidige psykiske eller neurologiske tilstande. Nedenfor får du et overblik over de vigtigste brikker i puslespillet.

1. Biologiske og genetiske faktorer

• Arvelighed: Tvillinge- og familie­studier viser moderate arve­lighedstal (ca. 30-40 %), hvilket tyder på, at gener spiller en rolle for, hvor let vi aflæser egne kropssignaler og omsætter dem til ord.
• Hjernestrukturer: Billeddannelse (fMRI, PET) har vist reduceret aktivitet eller volumen i bl.a. insula (interoception), anterior cingulate cortex (følelses­bevidsthed) og det limbiske system.
• Neurokemisk balance: Afvigelser i dopamin- og serotonin­systemerne kan hæmme emotionel resonans og kognitiv bearbejdning af følelser.
• Sensitivt autonomt nervesystem: Flad eller forsinket fysiologisk respons gør det sværere at koble kropslige signaler til emotionelle etiketter.

2. Udvikling, tilknytning og miljø

1. Tidlig tilknytning: Børn, der vokser op med emotionelt utilgængelige eller uforudsigelige omsorgspersoner, får færre spejlende erfaringer (“Du ser trist ud, kom her”), hvilket hæmmer dannelsen af et indre følelsesvokabular.
2. Kulturelle normer: I familier eller subkulturer hvor “man ikke taler om følelser”, bliver emotions­sproget ikke trænet – især drenge socialiseres ofte i retning af følelses­undertryk­kelse.
3. Traumer og kronisk stress: Gentagen overbelastning af stress­systemet (vold, omsorgssvigt, mobning) kan føre til dissociation fra kropslige signaler som en beskyttelsesstrategi.
4. Læring via rollemodeller: Hvis primære forbilleder håndterer ubehag med alkohol, arbejde eller kynisme, lærer barnet samme strategi frem for at sætte ord på indre tilstande.

3. Primær vs. Sekundær alexithymi

4. Komorbiditet – Hyppige overlap

Alexithymi optræder sjældent i vakuum. Her er nogle tilstande, der ofte ses samtidig:

• Autismespektrumforstyrrelser (ASF): Op til 50 % af voksne med ASF scorer højt på alexithymi-skalaer. Vanskelighederne handler ikke kun om social kognition, men også om indadrettet følelses­forståelse.
• Depression og angst: Nedsat adgang til følelsesmæssige signaler gør det vanskeligere at regulere stemningssvingninger, hvilket kan fastholde depressive eller ængstelige mønstre.
• Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD): Hyperarousal og undgåelse fører ofte til følelses-“følelsesløshed”. Sekundær alexithymi betragtes som en central mediator for vedvarende PTSD-symptomer.
• Somatoforme og funktionelle lidelser: Når følelser ikke genkendes, kanaliseres de hyppigere som smerte, mave-tarm-gener eller træthed.
• Neurologiske sygdomme: Slagtilfælde, Parkinsons, multipel sklerose og frontotemporal demens kan skade netværk, der forbinder krop og følelsesbevidsthed.
• Misbrug: Alkohol eller stoffer bruges ofte som genveje til regulering af uforståelige indre spændinger.

5. Hvordan spiller faktorerne sammen?

Den nuværende forståelse peger på en diatese-stress model:

Diatese (sårbarhed) = genetisk/neurologisk disposition
+ Stress = belastende opvækst, traume eller kronisk pres
→ Alexithymi som adaptiv men uhensigtsmæssig strategi til at sikre psykologisk overlevelse.

Med andre ord kan man have en medfødt tendens til svag interoception, som bliver forstærket, hvis miljøet ikke tilbyder tryg følelsesmæssig spejling – eller hvis man udsættes for vedvarende stress, der fremmer følelsesafkobling. Kender man disse mekanismer, kan både fagpersoner og den enkelte adult med alexithymi målrette indsatsen: biologisk (f.eks. medicinering), psykologisk (terapi) og socialt (støttende netværk).

Hvordan viser det sig i hverdagen?

Når en voksen har alexithymi, er det sjældent noget, man kun mærker i terapisessioner eller på spørgeskemaer – det trænger ind i hverdagens små og store situationer. Nedenfor gennemgås de mest almindelige måder, vanskelighederne viser sig på i relationer, på arbejdspladsen og i forhold til krop & helbred.

Relationer og parforhold

1. Hyppige misforståelser
   • Personen beskriver f.eks. “noget i maven” i stedet for at sige “jeg er nervøs”. Partneren gætter forkert, og begge parter ender frustrerede.
2. Konfliktnavigering bliver faktabaseret
   • Argumenter drejer hurtigt over i hvem der sagde hvad frem for hvordan man føler det.
   • Der kan mangle undskyldninger, fordi skyld og skam først registreres som fysisk uro.
3. Lav følelsesmæssig genspejling
   • Partneren føler sig “usynlig”, da vedkommende ikke får nonverbal eller verbal feedback på glæde, sorg eller bekymring.
4. Intimitet og nærhed
   • Seksualitet kan blive præstationspræget; lyst forstås som en “kropslig spænding” snarere end en følelsesmæssig oplevelse.

Arbejdsliv og studie

1. Kort, faktatung kommunikation
   • Samtaler bliver informationsoverdragelse uden smalltalk eller “hvordan går det?”.
   • Feedback modtages bogstaveligt; ironiske eller indirekte udsagn overses.
2. Beslutningstagning
   • Sværere ved at bruge mavefornemmelse som kompas – der laves lange pro/contra-lister, og beslutninger trækkes i langdrag.
3. Teamarbejde
   • Kollegers følelsesmæssige signaler (stress, utilfredshed) opfattes sent eller slet ikke, hvilket kan skabe oplevet “ufølsomhed”.
4. Lederskab
   • Vanskeligt at motivere medarbejdere gennem entusiasme eller empati; ledelsesstilen bliver regel- og faktaorienteret.

Krop, helbred og følelsesregulering

1. Somatisering
   • Hovedpine, mavekneb, muskelspændinger opstår, fordi psykisk uro ikke aflæses som følelser.
2. Stresshåndtering
   • Mangler tidlige “alarmsignaler” for overbelastning og opdager først stress, når kroppen går i stå.
3. Selvmedicinering
   • Alkohol, gaming, overdreven træning eller mad bruges til at “slukke” en uklar indre spænding.
4. Udfordringer ved behandling
   • Læger får diffuse, kropslige beskrivelser – “jeg har det underligt” – hvilket komplicerer diagnosticering af både psykiske og somatiske lidelser.

Sammenfatning i et hurtigt overblik

Samlet set betyder alexithymi ikke mangel på følelser, men mangel på sprog og forståelse for følelser. Det påvirker dermed næsten alle arenaer af voksenlivet – særligt hvor der forventes social finfølelse, selvregulering og hurtig stressmonitorering.

Udredning og diagnostik

En systematisk udredning af alexithymi hos voksne sker typisk i flere trin, hvor klinikeren kombinerer samtale, spørgeskemaer og observationer for at danne et helhedsindtryk af følelsesmæssige vanskeligheder og eventuelle ledsagende problematikker.

1. Anamnese – Den indledende kortlægning

• Livshistorie og opvækst: Tidlige tilknytningserfaringer, traumer, sygdom, misbrug eller andre belastninger, der kan have påvirket følelsesregulering.
• Nuværende funktion: Relationer, arbejde, fritid, stressniveau og strategier til følelseshåndtering (fx alkohol, overdreven motion eller tilbagetrækning).
• Somatiske symptomer: Hovedpine, muskelspændinger, maveproblemer m.m., som kan være tegn på somatisering snarere end rent medicinske lidelser.

2. Klinisk interview – Observation af følelsesudtryk og refleksion

Klinikeren stiller spørgsmål som “Hvordan mærker du, at du er ked af det?” eller “Hvad skete der kropsligt, da du blev vred?” og observerer:

1. Brug af følelsesord (begrænsning eller fravær).
2. Tendens til at beskrive fakta frem for interne tilstande.
3. Kropssprog og ansigtsmimik, der ikke matcher den beskrevne følelse.

3. Standardiserede screeningsredskaber

4. Differentiering fra tilgrænsende fænomener

• Følelsesløshed (emotional blunting): Ses ved fx depression eller visse medicinske bivirkninger; her mangler både følelse og kropslig aktivering, hvor alexithymi primært handler om sprogliggørelse.
• Empatimangel: Forekommer ved antisocial eller narcissistisk personlighedsforstyrrelse; disse personer kan ofte beskrive egne følelser, men mangler resonans for andres.
• Negativ stemningsleje: Ved angst og depression er der hyppigt fokus på én type følelse (uro/sorg). Alexithyme mangler tværtimod nuancer på tværs af hele følelsesspektret.

5. Vurdering af sværhedsgrad

Sværhedsgraden bedømmes ud fra:

1. Antal følelseskategorier, personen kan identificere (grundfølelser vs. subtile varianter).
2. Hyppighed af somatisk fejltolkning (fx tager hjertebanken for at være hjertesygdom frem for angst).
3. Omfang af funktionsnedsættelse i sociale, familiære og arbejdsmæssige kontekster.

6. Screening for komorbide tilstande

Forskning viser høj forekomst af overlappende diagnoser, hvilket har betydning for behandlingsvalg:

• Autismespektrumforstyrrelse: Overlappende træk som bogstaveligt sprog og social kognition.
• Depression og angst: Kan både maskere og forværre alexithymi.
• PTSD eller kompleks PTSD: Dissociation og uforarbejdede traumer hæmmer adgang til følelser.
• Neurologiske tilstande: Fx efter hjerneskade eller ved neurodegenerative sygdomme; vigtigt at afdække via neurologisk undersøgelse.

En grundig diagnostisk proces sikrer, at alexithymi ikke forveksles med andre emotionelle eller kognitive forstyrrelser, og danner fundamentet for en målrettet behandlingsplan, der adresserer både kernesymptomet og eventuelle komorbiditeter.

Håndtering og behandling: hvad hjælper?

Når følelseslivet føles som et uoversætteligt fremmedsprog, kan følgende professionelle tilgange hjælpe den voksne med gradvist at identificere, forstå og udtrykke indre tilstande:

Praktiske øvelser og selvhjælp

1. Følelsesjournal
   Skriv dagligt hvad der skete, hvilke kropslige signaler du lagde mærke til, og prøv at matche dem med et følel­ses­ord. Brug evt. en emoji- eller farveskala.
2. Udvid dit følelses­ordforråd
   Print en liste med 60-100 følelsesord. Marker ord du forstår, tror du har følt, og aldrig har brugt. Øv dig i at anvende tre nye ord om ugen.
3. Krops- og interoceptionsøvelser
   Kort kropsscanning (2-5 min.): luk øjnene og registrer temperatur, puls, muskelspænding, mavefornemmelser. Notér én mulig følel­ses­­label bagefter.
4. Mindfulness og åndedræts­fokus
   Guidede apps eller korte pauser i hverdagen kan dæmpe stress­systemet, så subtile følelses­signaler bliver tydeligere.
5. Objektiv feedback
   Aftal med en fortrolig (partner, ven, coach) at de spejler dine mimik-/toneændringer: “Jeg hører din stemme knække lidt; kunne du være trist?”

Gode råd til pårørende

• Spørg nysgerrigt til kropslige oplevelser frem for direkte til følelser (“Hvordan mærker du det i kroppen?”).
• Tilbyd følelsesord som multiple choice i stedet for åbne spørgsmål.
• Undgå at presse; giv tid til eftertanke og stilhed.
• Anerkend indsats over resultat – det kan være meget modigt blot at sige “jeg ved ikke, hvad jeg føler”.
• Deltag evt. i fælles psykoedukation eller par-/familiesamtaler.

Hvornår bør man søge professionel hjælp?

Overvej at kontakte egen læge eller en autoriseret psykolog/psykiater når én eller flere af nedenstående optræder:

• Vedvarende konflikter eller følelsesmæssig afstand i vigtige relationer.
• Tilbagevendende somatiske symptomer (mavepine, hovedpine, muskelspændinger) uden klar medicinsk forklaring.
• Overforbrug af alkohol, mad, spil eller andre strategier til at “dæmpe” udefinerbare spændinger.
• Samtidig depression, angst, PTSD eller autisme der komplicerer følelsesarbejdet.
• Oplevelse af tomhed, meningsløshed eller manglende livsglæde.

Husk: Alexithymi er ikke et livslangt “dommedagsstempel”. Hjernen er plastisk, og med målrettet træning kan følelsesmæssige antenner styrkes i enhver alder.