Hvad betyder borgerforslagsordningen i Danmark?

Har du nogensinde siddet ved middagsbordet eller rullet igennem nyhederne på din telefon og tænkt: “Hvorfor gør politikerne ikke noget ved det her?” I dag behøver du ikke længere nøjes med at sukke – du kan selv sætte en politisk dagsorden med et borgerforslag. Siden ordningen blev lanceret i 2018, har helt almindelige borgere fået mulighed for at løfte idéer fra køkkenbordet og hele vejen ind på Christiansborgs talerstol.

Men hvad betyder borgerforslagsordningen egentlig – og hvordan adskiller den sig fra de underskriftsindsamlinger, vi kender fra sociale medier og gadehjørner? Hvad kræver det at få sit forslag taget seriøst? Og virker ordningen overhovedet, når det kommer til reel politisk forandring?

I denne artikel guider vi dig igennem alt fra de grundlæggende regler til de mest opsigtsvækkende succeshistorier. Vi dykker ned i processen, stiller skarpt på kritikpunkterne og giver konkrete tips til, hvordan du kan skrive et skarpt forslag, der kan samle 50.000 digitale underskrifter. Kort sagt: Hvis du vil forstå – eller måske selv bruge – borgerforslagsordningen, så læs med her.

Hvad er borgerforslagsordningen? Formål og historik

Borgerforslagsordningen er en officiel digital kanal, hvor almindelige borgere kan sætte et emne på Folketingets dagsorden. Ordningen blev lanceret den 24. januar 2018 og er forankret i Folketingets forretningsorden § 12 b. Den er tænkt som et supplement til det repræsentative demokrati, så vælgerne mellem valg kan påvirke lovgivningen mere direkte – uden først at gå gennem partier eller interesseorganisationer.

Formål – Kort fortalt

1. Styrke det direkte demokrati: Ved at give vælgerne mulighed for at rejse konkrete lovforslag kan politikerne se, hvilke sager der har bred folkelig opbakning.
2. Øge politisk deltagelse: Den lave adgangstærskel (et MitID-login og en idé) gør det muligt for flere – især unge og digitalt aktive – at engagere sig i lovgivningsprocessen.
3. Skabe gennemsigtighed: Hele processen fra idé til Folketinget er offentligt tilgængelig via platformen borgerforslag.dk, så alle kan følge med.

Hvorfor blev ordningen indført i 2018?

Efter finanskrisen og en række protestbevægelser i 2010’erne efterspurgte både borgere og politikere nye måder at involvere befolkningen på. Flere EU-lande – bl.a. Tyskland og Finland – havde allerede lanceret lignende initiativer, og et bredt politisk flertal i Danmark ønskede at afprøve en dansk model. De primære drivkræfter var:

• Bekymring for stigende politikerlede og faldende valgdeltagelse.
• Teknologiske muligheder for sikker digital underskrift via NemID (nu MitID).
• Et ønske om at modernisere Folketingets arbejdsformer og åbne huset mere mod borgerne.

Hvordan adskiller ordningen sig fra en almindelig underskriftsindsamling?

Andre deltagelsesformer – Og hvor borgerforslaget passer ind

• Høringssvar: Offentligheden kan kommentere lovudkast, men først når et ministerium allerede har formuleret en lovtekst.
• Borgerpaneler og borgerting: Udvalgte repræsentativt udvalgte borgere diskuterer et emne og giver anbefalinger; ikke bindende.
• Kommunale borgerdrevne forslag: Flere kommuner har indført ordninger inspireret af nationalmodellen.
• Borgerforslag: Den eneste nationale mulighed, hvor borgere selv kan udforme overskriften på et lovforslag og få garanti for parlamentarisk behandling, hvis opbakningen er stor nok.

Samlet set er borgerforslagsordningen blevet et markant nyt værktøj i den demokratiske værktøjskasse. Den giver mulighed for, at en idé født i civilsamfundet kan springe direkte ind i Folketingets talerstol – og måske hele vejen til lovbogen.

Regler og betingelser for at stille og støtte et borgerforslag

For at et borgerforslag kan få chancen for at ende på Folketingets dagsorden, skal både ophavsfolk og støtter leve op til en række faste regler. Nedenfor finder du de vigtigste krav og tidsfrister præsenteret i overskuelig form.

1. Hvem kan stille et borgerforslag?

• Alder og statsborgerskab: Du skal være fyldt 18 år, have dansk statsborgerskab og opfylde betingelserne for at stemme til Folketinget.
• Bopæl: Du skal have fast bopæl i Danmark (riget) og må ikke være frataget den legale handleevne efter værgemålsreglerne.
• Digital legitimation: Oprettelse sker via MitID (tidligere NemID), så Folketingets system kan bekræfte din identitet.
• Medstillere: Et forslag skal være underskrevet af mindst tre stillere (inklusive hovedstilleren), som alle opfylder ovenstående krav.

2. Hvem kan støtte et borgerforslag?

Reglerne er identiske med kravene til stillerne:

1. 18 år eller derover.
2. Dansk statsborger og stemmeberettiget til Folketinget.
3. Bekræftelse af støtte med MitID.

3. Indsamling af støtteerklæringer

4. Formkrav til selve forslaget

• Klar og konkret tekst: Forslaget skal præsenteres i et klart sprog (maks. 5 000 tegn) og indeholde en præcis beskrivelse af, hvad Folketinget konkret skal beslutte.
• Inden for Folketingets kompetence: Emnet skal kunne reguleres ved lov eller politisk beslutning i Folketinget (dvs. ikke fx kommunale forhold alene eller EU-forhold, som Danmark ikke kan ændre ensidigt).
• Lovlighed og tone: Ingen opfordringer til vold, hadtale, racistiske ytringer, injurier, personangreb eller andet ulovligt indhold.
• Ikke personrettet: Forslaget må ikke pålægge konkrete fysiske eller juridiske personer særskilte byrder eller fordele.
• Originalitet: Næsten identiske forslag, som allerede har været behandlet af Folketinget inden for samme valgperiode, kan afvises.
• Sprog: Forslag skal udformes på dansk.

5. Hvad sker der, hvis betingelserne ikke er opfyldt?

Folketingets Administration foretager en indledende juridisk og indholdsmæssig kontrol. Opfylder forslaget ikke kravene, får stillerne besked og kan rette fejl, hvis fristen stadig tillader det. Forslag, der efter gentagne forsøg ikke lever op til formkravene, bliver ikke publiceret.

6. Kort sagt

Saml tre stemmeberettigede danskere til at formulere et klart, lovligt og kompetence-relevant forslag. Offentliggør det via borgerforslag.dk med MitID, og opnå 50 000 verificerede støtter inden for 6 måneder. Først derefter går stafetten videre til Folketingets politikere – men kun hvis alle ovenstående regler er overholdt.

Sådan forløber processen – fra idé til behandling i Folketinget

Herunder får du et overblik over hele forløbet fra den første idé opstår, til et borgerforslag kan ende som lov i Lovtidende – eller falde på gulvet i Folketingssalen.

1. Idé og klargøring af teksten
   Første skridt er at udforme en kort, klar og konkret tekst (max. 2.000 tegn) med:
   • en præcis problemformulering
   • et forslag til løsning (hvad Folketinget konkret skal vedtage)
   • en kort begrundelse
2. Oprettelse på borgerforslag.dk
   Forslagsstilleren logger ind med MitID, accepterer vilkår og indsender forslaget. Folketingets Administration foretager herefter:
   • Formel kontrol af kompetence (skal ligge inden for Folketingets lovgivende område)
   • Sprog- og tonekontrol (ingen injurier, persondata, racisme, reklame mv.)
   • Tjek af længde og entydighed
3. Offentliggørelse og indsamling af støtteerklæringer
   Når forslaget godkendes, offentliggøres det på portalen og får et unikt løbenummer. Fra offentliggørelsestidspunktet:
   • har forslaget 6 måneder (180 dage) til at indsamle mindst 50.000 verificerede støtter
   • kan alle myndige danske statsborgere med valgret til Folketinget logge ind med MitID og give deres støtte
   • vises et live-barometer, så offentligheden kan følge fremdriften

   Løbende moderering: Folketingets Administration kan fjerne støtter, hvis der opdages misbrug (fx dobbelt-afstemning) og kan lukke forslaget, hvis reglerne brydes efterfølgende.

4. Tærsklen nås – hvad så?
   Når 50.000 støtteerklæringer er opnået inden for fristen:
   1. Der sendes bekræftelse til forslagsstillerne.
   2. Forslaget oversættes til et udkast til parlamentarisk beslutningsforslag efter Folketingets formkrav.
   3. Alle 179 folketingsmedlemmer modtager forslaget; mindst ét medlem skal påtage sig at fremsætte det senest 12 arbejdsdage efter.

   Hvis ingen MF’er vil fremsætte det, bortfalder forslaget – dette er dog endnu ikke sket i praksis.

5. Den parlamentariske behandling
   Når et medlem fremsætter forslaget, følger den almindelige lovgivningsprocedure:
   

   Fase	Hvad sker der?	Tidsramme (typisk)
   1. behandling	Princippiel debat i Folketingssalen; afstemning om henvisning til udvalg	Få uger efter fremsættelse
   Udvalgsarbejde	Fagudvalg indhenter høringssvar, eksperter og ministerens kommentarer; kan afholde åbne samråd	1-3 måneder (kan variere)
   2. behandling	Detaljeret debat; ændringsforslag fremsættes og stemmes om	Min. 2 døgn efter betænkning
   3. behandling	Endelig debat og afstemning om forslaget i sin helhed	4-7 dage efter 2. behandling
   Eventuel stadfæstelse	Hvis der er tale om lovforslag, underskrives af regeringen og monarken	Normalt 1-2 uger

6. Mulige udfald
   Et borgerforslag kan:
   • Vedtages uændret – bliver til gældende lov eller folketingsbeslutning.
   • Vedtages i ændret form – dele af forslaget indarbejdes.
   • Forkastes – stemmes ned ved 2. eller 3. behandling.
   • Henvises til videre arbejde – udvalget kan fx bede om redegørelser eller nedsætte følgegrupper.

Tidslinje i praksis: Fra idé til endelig afstemning går der typisk 8-12 måneder, men processen kan både fremskyndes (hastesager) og trække ud (komplekse forslag).

Dermed er borgerforslagsordningen ikke kun en digital underskriftsindsamling, men en fastlagt parlamentarisk motorvej, hvor folkelig opbakning kan tvinge en debat – men ikke garantere et flertal.

Betydning i praksis, eksempler, kritik og gode råd

Fem år efter lanceringen har borgerforslagsordningen sat tydelige – men også begrænsede – aftryk på den politiske dagsorden. Nedenfor får du et overblik over, hvad ordningen rent faktisk har betydet, hvilke temaer der typisk når igennem, samt de mest udbredte plusser og minusser. Til sidst finder du en kort how-to-guide til dig, der overvejer at stille et forslag.

1. Hvad har ordningen ført til i praksis?

Tendenser:

1. Forslag der kobler sig til en eksisterende debat (klima, velfærd, ligestilling) har størst chance for at opnå 50.000 støtter.
2. Mange forslag bliver ikke lov direkte, men accelererer allerede igangværende forhandlinger eller inspirerer partier til at fremsætte egne lovforslag.
3. Kun få procent af de fremsatte forslag kommer så langt som til 2./3. behandling – men alle når at få en officiel ministerbesvarelse, hvilket i sig selv giver gennemsigtighed.

2. Styrker ved ordningen

• Lav adgangstærskel: Et simpelt MitID-login er nok til at støtte eller fremsætte et forslag – ingen partimedlemskab påkrævet.
• Demokratisk læring: Borgere får førstehåndserfaring med procedurerne bag lovarbejde og høringer.
• Agenda-setting: Selv forkastede forslag ender ofte i mediedækning og politiske partiers programmer.
• Data og transparens: Alle støtteerklæringer, frister og tal er offentligt tilgængelige i realtid.

3. Kritikpunkter

• Digitale skel: MitID-kravet kan udelukke borgere uden digitalt NemID/MitID (særligt ældre og visse handicappede).
• Mobilisering vs. substans: Et catchy slogan og stærk SoMe-kampagne kan trumfe et fagligt solidt men mindre ‘sexet’ forslag.
• Symbolpolitik: Kun en håndfuld forslag er blevet til egentlig lovgivning; kritikere mener, at ordningen kan fungere som sikkerhedsventil uden reel magtoverførsel til borgerne.
• Ressourcepres: Folketingets administration skal behandle og kvalitetssikre mange forslag, som i sidste ende bliver afvist tidligt.

4. Gode råd til et slagkraftigt borgerforslag

1. Vær konkret: Definér præcis, hvad der skal ændres i loven, §-henvisninger inklusive, og undgå generelle hensigtserklæringer.
2. Hold sproget enkelt og sagligt: Ingen personangreb, følelsesladet retorik eller overdreven jura – Folketinget kræver klarhed.
3. Underbyg med fakta: Brug pålidelige kilder, nøgletal og internationale eksempler. Det øger både troværdighed og mediernes interesse.
4. Planlæg kampagnen før du trykker “Send”: Forbered grafik, pressemeddelelser og alliancer (foreninger, interesseorganisationer) så du hurtigt kan mobilisere de første 5-10.000 støtter.
5. Følg op løbende: Send nyhedsbreve, besvar spørgsmål på sociale medier og hold støtter orienteret om, hvor langt forslaget er.

Med andre ord: Borgerforslagsordningen er ingen genvej til at skrive loven om på egen hånd, men den er en reel kanal til at sætte tryk på politikudviklingen – især når forslagene er veldokumenterede, strategisk lanceret og timet til en igangværende offentlig debat.