Forestil dig, at kalenderen viser mandag, men du ligger stadig under dynen uden dårlig samvittighed. Lyder det som en fjern drøm? For mange danskere bliver drømmen til virkelighed, når den 6. ferieuge – også kendt som feriefridage – banker på døren.

Men hvad betyder de ekstra fridage egentlig for dig og din ansættelse? Er det automatisk en rettighed, eller skal du selv forhandle den hjem? Kan dagene udbetales, overføres eller risikerer du, at de blot forsvinder ud i glemslen?

I denne artikel guider vi dig gennem junglen af regler, praksis og smarte tips, så du ikke går glip af værdifuld tid væk fra skrivebordet – eller lønkroner på kontoen. Uanset om du er offentlig ansat, dækket af en overenskomst eller står på en individuel kontrakt, får du svar på, hvordan du sikrer dig mest muligt ud af den 6. ferieuge.

Læs med, og bliv klogere på, hvordan du forvandler et tillæg i kontrakten til ægte kvalitetstid i din kalender.

Hvad er den 6. ferieuge?

Den 6. ferieuge er en ekstra pulje af fridage, som kommer oven i de fem ugers (25 dages) ferie, du optjener efter den danske ferielov. Hvor ferieloven er ens for alle lønmodtagere, er den 6. uge ikke lovbestemt. I stedet beror retten på:

  • en overenskomst (fx de fleste offentlige overenskomster)
  • en lokal personalepolitik i virksomheden
  • en individuel aftale i din ansættelseskontrakt

I praksis møder du flere betegnelser for de samme dage:

  • 6. ferieuge – den mest udbredte samlede betegnelse
  • Feriefridage – særligt i det private
  • Særlige fridage eller ekstra frihed – afhænger af overenskomsten

Selv om dagene ligner almindelig ferie, er der vigtige forskelle:

  1. Regelsæt: De fem lovbestemte ferieuger følger ferielovens faste regler om optjening, afholdelse og varsling. Den 6. uge følger i stedet de regler, som aftalen fastsætter – de kan derfor variere fra branche til branche eller fra virksomhed til virksomhed.
  2. Fleksibilitet: Overenskomsten eller kontrakten definerer ofte mere fleksible (eller i nogle tilfælde strengere) rammer for planlægning, udbetaling og overførsel af de ekstra dage.
  3. Navngivning og formål: Hvor lovens ferie først og fremmest skal sikre rekreation, kan den 6. ferieuge også bruges som et personalegode til fx at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Kort fortalt er den 6. ferieuge således et frivilligt, aftalebaseret supplement til den lovpligtige ferie – og derfor noget, du altid bør tjekke i din egen kontrakt eller overenskomst, før du regner med at have retten til dagene.

Hvem har ret til den 6. ferieuge?

Den 6. ferieuge – ofte kaldet feriefridage – er ikke en universel rettighed, men noget du kun har krav på, hvis det står i din overenskomst, personalehåndbog eller individuelle kontrakt. Derfor er første skridt altid at finde det skriftlige grundlag for netop din ansættelse.

1. Overenskomstdækkede medarbejdere

  • Langt de fleste offentligt ansatte er omfattet af en overenskomst, som automatisk giver ret til fem ekstra feriedage årligt.
  • I det private har mange store overenskomster (fx Industriens Overenskomst, HK Handel, Finansforbundet) også indført 6. ferieuge. Er du dækket af en sådan aftale, har du som udgangspunkt ret til dagene fra første ansættelsesdag – medmindre overenskomsten stiller krav om anciennitet.

2. Privatansatte uden overenskomst

  • Arbejdsgiver kan frivilligt tilbyde 6. ferieuge som en del af virksomhedens personalepolitik eller via individuel kontrakt.
  • Rettigheden kan være betinget af, at du har været ansat et vist antal måneder (typisk 6 eller 9) eller har afsluttet prøvetiden.
  • Nogle virksomheder giver først ret, når du har optjent et helt ferieår.

3. Betydningen af jobskifte, anciennitet og prøvetid

  • Jobskifte: Starter du nyt job, følger den 6. ferieuge ikke automatisk med. Du skal igen sikre, at den fremgår af den nye kontrakt eller overenskomst.
  • Anciennitet: Visse aftaler giver fulde fem dage efter fx 9 måneders ansættelse; indtil da optjenes dagene pro rata.
  • Prøvetid: Nogle virksomheder venter med at tildele dagene, til prøvetiden er overstået. Det skal fremgå af ansættelsesbrevet.

4. Hvor finder du svaret?

Tjek disse kilder i nævnte rækkefølge:

  1. Din ansættelseskontrakt – her skal alle individuelle goder stå.
  2. Overenskomst – spørg din tillidsrepræsentant eller HR efter det præcise afsnit.
  3. Personalepolitik/personalebog – mange arbejdspladser beskriver feriefridage her.

Er du i tvivl, kan din fagforening, tillidsrepræsentant eller HR-afdeling hurtigt afklare, om du har ret til den 6. ferieuge, og hvilke betingelser der gælder for netop dig.

Optjening, periode og planlægning

Feriefridagene – populært kaldet den 6. ferieuge – følger ikke ferieloven, men din overenskomst eller individuelle kontrakt. Derfor kan du møde to hovedmodeller:

  1. Pro rata-optjening
    • Du optjener typisk 0,42 feriefri­dag pr. måneds ansættelse (5 dage på et helt år).
    • Starter eller stopper du midt i året, optjener du kun for de måneder, du er ansat.
    • Modellen bruges ofte i det private, hvor man ligger tæt op ad samtidighedsferien.
  2. Samlet tildeling
    • Alle fem dage udleveres på én gang – fx 1. januar, 1. maj eller efter seks måneders anciennitet.
    • Hvis du fratræder før årets udløb, udlignes værdien ved lønafstemning.
    • Ses især i staten, kommuner og i private virksomheder med faste “klippekort”.

Hvilken periode gælder dagene for?

Hvor ferieloven opererer med ferieåret 1. september til 31. august, vælger arbejdsgiverne oftest en kalenderårsmodel til den 6. ferieuge – altså 1. januar til 31. december. Nogle fastholder dog ferielovens ferieår for at gøre administrationen enkel. Tjek derfor:

  • Din kontrakt eller personalehåndbog – her står den præcise periode.
  • Om optjente, men ikke afholdte, dage kan medtages ind i næste kalenderår (sker kun med skriftlig aftale).

Siden 2020 optjener du 2,08 ferielovs­ferie­dag(e) hver måned, som du kan holde løbende. Hvis din 6. ferieuge optjenes pro rata, bliver det i praksis blot “et ekstra lag” oven på de 2,08 dage – ofte håndteret af lønsystemet som 0,42 dag mere pr. måned.

Planlægning og varsling – Andre regler end ferieloven

  • Varslingsfrist: De fleste overenskomster kræver kun 1-3 ugers varsel for feriefridage, mod ferielovens 3 måneder (hovedferie) og 1 måned (restferie). Nogle steder kan leder og medarbejder aftale dag til dag.
  • Arbejds­givers placering: Hvis I ikke bliver enige, kan arbejdsgiver – afhængigt af aftalen – placere dagene, typisk i lavbelastede perioder.
  • Sammenhæng: Du kan ofte holde feriedagene enkeltvis. Ønsker du at lægge dem sammen med ferielovsdage, kræver det blot godkendelse som ved almindelig ferie.
  • Plan for året: Mange HR-systemer beder dig registrere, hvornår du vil bruge dagene, inden Q1 er omme. Ellers risikerer du at få dem placeret af arbejdsgiveren senere på året.
  • Travle perioder: Har virksomheden spidsbelastninger (fx regnskab eller højsæson), står der ofte i overenskomsten, at feriefridage ikke kan lægges dér – eller at der mindst skal være “driftskritisk dækning”.

Kort sagt: Ferielovens tal er velkendte, men den 6. ferieuge er et aftalt personalegode. Læs det med småt, og læg din plan tidligt, så du undgår at miste dagenes værdi.

Udbetaling, overførsel og bortfald

Den 6. ferieuge giver en fleksibilitet, som kan komme dig til gode – men kun hvis du kender reglerne. Nedenfor gennemgår vi de tre vigtigste scenarier: udbetaling, overførsel og bortfald.

1. Udbetaling – Når dagene bliver til kroner og øre

  1. Hel eller delvis udbetaling
    Mange overenskomster og private aftaler giver mulighed for at få de resterende feriefridage udbetalt ved ferieårets udløb (som oftest den 31. december). Nogle steder kan du også vælge løbende udbetaling, f.eks. hvis du har kort opsigelsesvarsel eller har aftalt en økonomisk kompensation i stedet for afholdelse.
  2. Sådan beregnes beløbet
    Fast månedslønnet: Typisk beregnes værdien af én dag som din månedsløn divideret med antallet af arbejdsdage i måneden (normalt 160,33 timeløn).
    Timelønnet: Værdien svarer til det faktiske timeantal, du ville have arbejdet, inklusive tillæg, hvis det følger af overenskomsten.
    Bemærk, at lokale aftaler kan indeholde andre beregningsmodeller.
  3. Skattemæssig behandling
    Udbetalte feriefridage beskattes som almindelig løn. Beløbet fremgår af din lønseddel og indberettes automatisk til Skattestyrelsen. Ingen mulighed for lavere skat eller skattefrihed.
  4. Opsigelse eller fratrædelse
    Har du ubrugte feriefridage på fratrædelsestidspunktet, skal de som hovedregel udbetales sammen med din sidste løn – medmindre I skriftligt aftaler, at du kan holde dem i opsigelses­perioden.

2. Overførsel – Gem dagene til næste periode

  • Krav om skriftlig aftale
    For at overføre den 6. ferieuge til næste kalender- eller ferieår kræver langt de fleste overenskomster, at du indgår en skriftlig aftale med arbejdsgiver inden årets udløb (ofte senest 1. oktober eller 1. december). Uden skriftlighed tæller dagene som ”ikke aftalt” og går videre til udbetaling eller bortfald.
  • Hvor længe kan du gemme dagene?
    Typisk kan feriefridage overføres maksimalt ét år frem. Offentligt ansatte kan i visse tilfælde gemme dem i op til fem år, hvis de aftales som pensionsbidrag eller lignende.
  • Samtidighedsferie og ferieplan
    Selvom vi har samtidighedsferie, ligger den 6. ferieuge ofte stadig på kalenderåret. Sørg for at koordinere med både HR og din nærmeste leder, da virksomheden kan fastsætte interne deadlines for ansøgning og overførsel.

3. Bortfald – Når dagene forsvinder

Hvis du hverken får dagene udbetalt eller overført, kan de bortfalde. Det betyder i praksis, at:

  • Du mister retten til dagene, og arbejdsgiver sparer lønudgiften.
  • Der sker ingen kompensation, hverken økonomisk eller i form af timer på en tidspulje.
  • Fristen for bortfald følger typisk kalenderåret (31. december), men tjek altid kontrakten – nogle overenskomster opererer med 30. april eller 31. marts.

Gode råd til at undgå bortfald:

  1. Hold styr på dine resterende dage via lønsedlen eller HR-portalen.
  2. Planlæg i god tid – gerne allerede før sommeren – om du vil afholde, overføre eller konvertere til løn.
  3. Få alle aftaler på skrift (mail er som regel nok) med tydelig dato og antal dage.

Ved at kende reglerne om udbetaling, overførsel og bortfald kan du sikre, at den 6. ferieuge rent faktisk bliver en fordel – og ikke forsvinder i kalenderens bagkant.

Særlige situationer: sygdom, orlov, deltid og fratrædelse

Den 6. ferieuge er ikke direkte reguleret af ferieloven, og derfor er det aftalegrundlaget (overenskomst, lokalaftale eller individuel kontrakt), der fastlægger, hvordan særlige situationer håndteres. Nedenfor finder du de mest udbredte principper – tjek altid dine egne vilkår.

Sygdom før eller under feriefridage

  • Syg før første feriefri-dag: Bliver du syg, inden din 6. ferieuge starter, betragtes dagene oftest som almindelig sygdom – ikke som afholdt ferie. Du skal melde dig syg efter virksomhedens retningslinjer.
  • Syg under afholdelse: Mange overenskomster giver dig mulighed for at afbryde feriefridagene og gemme dem til senere, hvis du kan dokumentere sygdommen. Andre steder skal du acceptere tabet. Læs din aftale om eventuel lægeerklæring.
  • Erstatningsdage: Hvor afbrydelse er mulig, får du dagene tilbage – men de skal ofte placeres inden ferieårets udløb eller udbetales, hvis det ikke kan lade sig gøre.

Barsel, forældre- og anden orlov

  • Du kan normalt ikke holde den 6. ferieuge samtidig med betalt barsel/forældreorlov, da du allerede modtager orlovsydelse eller løn.
  • Ubrugte dage kan som regel overføres til efter orloven, hvis der laves skriftlig aftale. Alternativt kan de udbetales, når ferieåret slutter.
  • Holder du ulønnet orlov, vil dagene ofte falde bort, fordi du ikke har krav på løn i perioden – medmindre andet er aftalt.

Deltid, ændret arbejdstid eller jobskifte internt

  • Arbejder du på deltid, optjenes dagene typisk pro rata. Har fuldtidsansatte fem feriefridage, får en 50 %-deltidsansat oftest 2,5 dag.
  • Skifter du timetal i løbet af året, reguleres værdien: Dine allerede optjente dage bevarer den værdi, de havde, da de blev optjent, mens kommende dage beregnes efter den nye arbejdstid.
  • Ved overgang fra deltid til fuldtid kan du opleve, at antallet af dage afrundes opad eller udbetales relativt; igen afhænger det af aftalen.

Fratrædelse og opsigelsesperiode

  • Opgørelse: Ved fratræden foretager arbejdsgiver en slutafregning. Ikke-afholdte feriefridage udbetales som løn (A-indkomst) sammen med sidste løn.
  • Varsling af afholdelse: Mange arbejdsgivere kan pålægge dig at afvikle dagene i opsigelsesperioden med fx 1 måneds varsel. Er opsigelsesvarslet kortere end varslet for feriefridage, kan de dog ofte kun kræves udbetalt.
  • Jobskifte midt i optjeningsåret: Har du fået dagene tildelt på forhånd, men kun optjent dem delvist, modregner arbejdsgiver restværdien i din slutløn.

Andre fraværssituationer

  • Force majeure-fri (fx barns sygdom) påvirker normalt ikke feriefridage, men du kan ikke dobbeltbooke fridage.
  • Militærtjeneste og borgerligt ombud: Dine optjente dage bevares, men nye dage optjenes kun, hvis overenskomsten siger det.

Kort sagt: Den 6. ferieuge følger aftalen – ikke ferieloven. Gennemgå derfor kontrakt, personalehåndbog eller overenskomst, og tag dialogen med HR eller tillidsrepræsentanten, hvis du står i en særlig situation.

Sådan bruger du den 6. ferieuge klogt

Den 6. ferieuge er kun en fordel, hvis du udnytter den rigtigt. Her er en trin-for-trin-guide til at få mest muligt ud af dagene:

1. Gennemgå dine aftaler

  1. Tjek ansættelseskontrakten – her står som regel, om du har ret til ekstra feriedage, hvordan de optjenes, og hvilke frister der gælder.
  2. Slå op i personalehåndbogen eller overenskomsten. Regler om varsling, udbetaling og overførsel kan være mere detaljerede her end i kontrakten.
  3. Spørg HR eller din tillidsrepræsentant, hvis noget er uklart. Det er bedre at få klare svar nu, end når dagene er ved at bortfalde.

2. Læg en strategi sammen med din leder

  • Planlæg i god tid. Mange virksomheder har travle perioder, hvor fravær er svært. Jo tidligere du melder ønsker ind, jo større er chancen for at få dem godkendt.
  • Saml dagene eller drys dem ud. En hel uge kan give et velfortjent pusterum, men enkelte fridage kan også udglatte spidsbelastninger i privatlivet.
  • Brug helligdage og bro-dage til at forlænge ferien uden at »spilde« for mange feriefritimer.

3. Overvej konvertering til løn eller pension

Nogle overenskomster tillader, at du (helt eller delvist) kan få den 6. ferieuge udbetalt som løn, bonus eller ekstra indbetaling til pension:

  1. Spørg ind til skatte­mæssige konsekvenser. Udbetaling beskattes som almindelig løn, mens en indbetaling til pension typisk beskattes lempeligere.
  2. Aftal det skriftligt=. Arbejdsgiver skal have dokumentation for, at du frasiger dig dagene frivilligt.

4. Kend reglerne for overførsel

Hvis du vil gemme dagene til senere:

  • Der kræves som udgangspunkt skriftlig aftale mellem dig og arbejdsgiver senest den 31. december (i mange aftaler), ellers bortfalder retten.
  • Sørg for at få en kvittering – mundtlige aftaler er svære at bevise.
  • Hold øje med, hvor længe dagene kan opspares. Nogle aftaler tillader maks. ét års overførsel.

5. Tilpas til livsfaser og privatliv

  • Børnefamilier: Brug dagene omkring skolestart eller -slut så du undgår at trække på almindelige feriedage.
  • Seniorer: Overvej at spare dem op til en glidende overgang mod seniorordning.
  • Pendler- / langdistanceforhold: Spred dagene ud som forlængede weekender for at minimere rejsetid på hverdage.

6. Lav en årlig status

  1. Gennemgå saldoen på din lønseddel hver måned.
  2. Sæt en reminder i kalenderen i oktober/november – så har du tid til at planlægge, overføre eller få dagene udbetalt.
  3. Afstem forventninger med dit team, så vigtige deadlines ikke lider under, at flere holder fri samtidigt.

Bottom line: Den 6. ferieuge er en værdifuld rettighed – men kun hvis du selv styrer den aktivt. Brug kalenderen, dialogen med din leder og de økonomiske muligheder strategisk, så ekstra­dagene bliver til reel værdi i både arbejdsliv og privatliv.

Related Posts

Indhold