Hvad betyder en rådighedsvagt på din lønseddel?

Har du nogensinde spærret øjnene op, når du scroller ned over lønsedlen og møder ordet “rådighedsvagt” - efterfulgt af kryptiske koder og tal, der ikke umiddelbart giver mening? Du er langt fra den eneste. For mange ansatte ligger der en hel lille økonomisk og juridisk verden gemt i den linje, og både pengepungen, fritiden og din ret til hvile kan være i spil.

I denne guide dykker vi ned i, hvad en rådighedsvagt egentlig er, hvordan den påvirker alt fra arbejdstid til feriepenge, og hvilke regler der sikrer, at du ikke står standby 24/7 uden fair betaling. Vi udpeger de typiske forkortelser på lønsedlen, gennemgår overenskomsternes små paragraffer og giver dig konkrete eksempler, så du kan se, om din egen løn og dine vagter stemmer.

Uanset om du er sygeplejerske, IT-konsulent eller brandmand på hjemmevagt, får du her overblikket og de skarpe tjeklister, der gør dig klogere - og klar til at tage dialogen med HR eller din fagforening. Lad os afkode rådighedsvagten sammen!

Hvad er en rådighedsvagt?

En rådighedsvagt er den periode, hvor du formelt har fri, men stadig står til rådighed for din arbejdsgiver og kan blive tilkaldt, hvis behovet opstår. Du kan altså ikke planlægge din tid helt frit, fordi du skal kunne møde ind eller løse en opgave med kort varsel.

Tre typiske former for rådighed

Hvorfor er hjemmevagt ikke altid fuld arbejdstid?

1. Handlefrihed: Hvis du kan tage i supermarkedet, se en film eller passe børnene, anses tiden normalt ikke for fuld arbejdstid.
2. EU’s arbejdstidsdirektiv: Retten skelner mellem inaktiv rådighed (fritidslignende) og aktiv rådighed (meget kort responstid). Kun den aktive del skal tælle som arbejdstid.
3. Nationale regler & overenskomster: I Danmark har mange overenskomster defineret konkrete satser, så man får kompensation uden at udløse 1:1-arbejdstid.

Resultatet er, at en hjemmevagt oftest udløser rådighedstillæg og kun medregnes til arbejdstid efter særlige omregningsfaktorer (fx 1 rådighedstime = 0,3 arbejdstime) eller først, når du reelt bliver tilkaldt. For tilstedeværelsesvagter regnes tiden derimod fuldt ud som arbejdstid, fordi din frihed er væsentligt begrænset.

Sådan optræder den på din lønseddel

På de fleste danske lønsedler ligger oplysninger om rådighedsvagt i samme blok som øvrige løndele - typisk lige under de almindelige timer eller i et særskilt felt mærket “Tillæg”. Navnet kan variere, men kig efter en af disse linjer:

Almindelige forkortelser og koder

• RÅDI / RAW / RVH - Rådighedsvagt (hjemme).
• RVT - Rådighedsvagt tilstede (på arbejdspladsen).
• HJV / HJVT - Hjemmevagt.
• TK / TKRV - Tilkald under rådighed.
• OT130-OT200 - Overtid med henholdsvis 30-200 % tillæg.

Hvordan satsen beregnes

1. Timesats
   • Procent af din aktuelle timeløn (fx 30 % for hjemmevagt, 50 % for beredskab).
     Formel: Timeløn × procentsats × antal timer
   • Fast krone-beløb pr. time (fx 22,07 kr.).
2. Fast beløb pr. vagt
   • Uanset om vagten varer 8 eller 24 timer. Ses ofte i det offentlige.
3. Procent af månedsløn
   • Anvendes i enkelte overenskomster til langvarige beredskaber.

Omregning til arbejdstid

Rådighed regnes sjældent 1:1 som arbejdstid. Typiske faktorer:

• 1:3 - 3 timers rådighed tæller som 1 times arbejdstid.
• 1:8 - Hele døgnvagter kan omregnes med faktor 1/8.
• 100 % - Hvis du skal være fysisk tilstede (tilstedeværelsesvagt), tæller tiden fuldt ud.

Denne omregning vises som separate linjer på lønsedlen, fx “Omregnet arbejdstid 5,33 timer”.

Tilkaldsbetaling og overtid

• Bliver du kaldt ind, stopper rådighedstillægget midlertidigt, og normal timeløn + evt. overtidstillæg træder i stedet.
• Nogle overenskomster giver et fast tilkaldsbeløb (fx 286 kr.) uanset varighed, plus løn for faktisk arbejdstid.
• Andre beregner en minimumsbetaling, fx mindst 3 timer pr. tilkald.

Feriepenge, pension og skat

• Feriepenge: Rådighedstillæg er løn for arbejde og indgår i feriepengegrundlaget (12,5 % eller 2,08 feriedage pr. måned).
• Pension: Tillægget er normalt pensionsgivende, medmindre andet er aftalt - tjek din overenskomst.
• Skat: Beløbet beskattes som almindelig A-indkomst. Der fratrækkes AM-bidrag før indkomstskat.

Hurtigt overblik - Hvor skal du kigge?

1. Løndele / tillæg: Find linjer med “RÅDI”, “VAGT” eller lignende.
2. Sats & antal: Tjek at antal timer og procent/faktor stemmer med din vagtplan.
3. Omregnet tid: Kontroller at de omregnede arbejdstimer ikke sprænger 48-timers-reglen, og at de ikke trækkes fra dit normaltidsbudget, medmindre overenskomsten siger det.
4. Tilkald: Bekræft at hvert tilkald er listet og betalt korrekt - inklusive overtid eller minimumsgaranti.
5. Ferie & pension: Sammenlign feltet “Pensionsgivende løn” med brutto-lønlinjerne - rådighedstillæg bør være med.

Stemmer tallene ikke, eller mangler linjer, så kontakt HR eller din fagforening og bed om en lønartsforklaring. Gem altid din vagtplan og evt. telefonlogs som dokumentation.

Regler, rettigheder og overenskomster

Selv om en rådighedsvagt i princippet ligger uden for din almindelige arbejdstid, er den stadig omfattet af arbejdsmiljølovens og arbejdstidsdirektivets beskyttelsesregler. De tre vigtigste pejlemærker er:

• 11-timers hvileperiode - du skal som hovedregel have mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hvert døgn. Rådighedsvagt kan placeres i denne periode, men kun hvis du reelt kan hvile, og den anvendte del af rådigheden tæller med i arbejds­tidssaldoen.
• Ugentligt fridøgn - inden for hver 7-dages periode skal der ligge et ubrudt fridøgn på mindst 24 timer oven i 11 timers hvile (i alt 35 timer). Her må der som udgangspunkt ikke lægges rådighedsvagt, medmindre overenskomsten tillader det og der gives kompenserende frihed.
• 48-timers gennemsnit - din samlede effektive arbejdstid inklusive tilkald under rådighedsvagter må ikke overstige 48 timer pr. uge i gennemsnit over 4 måneder. Beregningen skal kunne dokumenteres over for Arbejdstilsynet.

Krav til responstid og geografisk rækkevidde

Om en rådighedsvagt tæller som arbejdstid eller hviletid afhænger i høj grad af, hvor bundet du er:

Er du forpligtet til at møde fysisk på arbejdspladsen inden for få minutter, vil hele rådighedsperioden normalt blive regnet som arbejdstid efter EU-retten. Omvendt kan en tilkaldevagt med 60-90 minutters reaktionstid og frihed til at opholde sig privat oftest klassificeres som hviletid, hvilket afspejles i en lavere sats.

Dokumentationskrav

1. Vagtplan og aftale - rådighedsvagten skal fremgå af en skriftlig vagtplan/aftale med dato, klokkeslæt og responstid.
2. Fremmødelog - arbejdsgiver skal registrere faktiske tilkald (start/slut) iht. bekendtgørelse om arbejdstids­registrering.
3. Opgørelse på lønseddel - samtlige timer, tillæg, evt. frihedskompensation og pensionsgivende beløb skal specificeres.
4. Overholdelse af 48-timers reglen - arbejdsgiver har bevisbyrden for, at gennemsnittet ikke overskrides.

Overenskomster og individuelle aftaler

Satser for rådighedsvagt fastsættes næsten altid i en overenskomst eller lokal/individuel aftale. Nedenfor er et illustrativt udsnit af, hvordan det kan se ud:

Når der ikke findes en overenskomst, gælder følgende tommelfingerregler:

• Aftalen skal mindst fastsætte responstid, geografisk begrænsning, satser og omregningsfaktor.
• Tilkaldebetinget arbejdstid honoreres som overtid med relevant tillæg.
• Der skal betales feriepenge, pension og sædvanlig skat af rådighedstillæg, med mindre tillægget udbetales som skattefri godtgørelse (fx vagtplanlagt kost/transport), hvilket kun sjældent er muligt.

Er du i tvivl, så spørg din tillidsrepræsentant eller HR efter:

• Den gældende overenskomst eller aftale om rådighedsvagt
• Seneste opgørelse af 11-timers hvile og 48-timers gennemsnit
• Principper for beregning af pension og feriepenge af rådighedstillæg

Ved at kende disse regler kan du sikre dig, at dine rådighedsvagter hverken krænker hviletidslovgivningen eller bliver aflønnet under niveau.

Tjekliste, eksempler og gode råd

Her finder du et konkret regneeksempel, en hurtig tjekliste og et par praktiske råd, så du kan gennemskue, om din rådighedsvagt håndteres korrekt - både på papiret og i praksis.

Eksempel: Uddrag af lønseddel

Forklaring: Rådighedsvagten aflønnes med en fast timesats (her 43 kr.). Bliver du tilkaldt, skifter registreringen til TILK-KALD, som ofte har en faktor (fx 1,5× timeløn) og tæller som fuld arbejdstid i ferie og pension.

Tjekliste til dine vilkår

1. Responstid: Hvor hurtigt skal du kunne møde (fx 30 min)? Kan det overholdes fra din bopæl?
2. Satser: Står timesats eller procenttillæg klart i kontrakten/overenskomsten?
3. Omregning til arbejdstid: Tæller rådighedstimer 1:1, 1:4 eller slet ikke? (Typisk 1:4 ved hvile-/hjemmevagt).
4. Tilkaldsbetaling: Får du minimumsbetaling (fx 3 timer) ved hvert opkald, også hvis opgaven varer 20 minutter?
5. Fridøgn og hviletid: Sikrer vagtplanen dit ugentlige fridøgn og 11 timers sammenhængende hvile?
6. Pension & feriepenge: Tilskrives rådighedsposterne korrekt? Se summen i de respektive bokse.
7. Dokumentation: Er alle vagter registreret i samme system som alm. arbejdstid, så der er sporbarhed?

Gode råd til dialog og dokumentation

• Tal med HR eller din leder hvis koderne på lønsedlen er uklare. Bed om skriftlig bekræftelse på satser og omregningsregler.
• Inddrag din fagforening ved tvivl om overenskomstens fortolkning. De kan tjekke din lønseddel og evt. rejse krav om efterbetaling.
• Før din egen log over tilkald: dato, start- og sluttid, opgavens art. Brug et simpelt regneark eller en app. Det styrker din sag ved uoverensstemmelser.
• Vær opmærksom på hviletiden: Bliver du tilkaldt midt om natten, kan du have krav på at forskyde din næste arbejdsdag.
• Gennemgå indberetningen: Står rådighedsvagterne som “B-indkomst” eller basisløn? Det påvirker både skat og pension.

Med ovenstående værktøjer er du bedre rustet til at sikre, at din rådighedsvagt ikke blot er en vag formulering i kontrakten, men også en retfærdig post på lønsedlen.