Hvordan ville det føles pludselig at opdage, at du har fem ekstra feriedage i kalenderen - oven i de lovpligtige 25? For mange lønmodtagere er det præcis, hvad feriefridage - også kaldet særlige feriedage eller den 6. ferieuge - i praksis betyder. Men reglerne er langt fra ens for alle. Én kollega kan frit planlægge dage i sommerhuset, mens en anden må bruge dem som løn under barns første sygedag eller få dem udbetalt ved årets slutning.
I denne guide zoomer vi ind på, hvad din overenskomst egentlig siger om feriefridage. Vi gennemgår alt fra hvem der overhovedet har ret til dem, til hvordan de optjenes, planlægges og udbetales - samt de små faldgruber, som kan koste dig dyrebare fridage, hvis du ikke er opmærksom.
Sæt dig godt til rette, find din kalender frem, og lad os klæde dig på til at få mest muligt ud af dine ekstra feriedage - uanset om du er funktionær, timelønnet, privatansat eller offentligt ansat.
1. Hvad er feriefridage i din overenskomst?
Feriefridage - også kaldet ”særlige feriedage”, “6. ferieuge”, “ekstra fridage” eller blot ”FF-dage” - er ekstra fridage, som kommer oven i de 5 ugers ferie, du har ret til efter Ferieloven. Hvor de 5 uger er lovbestemt for alle lønmodtagere, beror feriefridagene udelukkende på aftalegrundlag; de findes derfor kun, hvis
- de er fastsat i din kollektive overenskomst,
- der er en lokal aftale på arbejdspladsen, eller
- du har en individuel kontraktbestemmelse.
Typiske kendetegn
| Navne | Feriefridage, 6. ferieuge, særlige feriedage, ekstra fridage, FF-dage |
|---|---|
| Antal | Som oftest 5 dage pr. ferieår, men kan variere (fx 3 eller 6) |
| Udbetaling/løn | Afholdes med fuld løn; nogle overenskomster giver alternativt et feriefridagstillæg eller indbetaling på fritvalgskonto |
| Overførsel | Kan som hovedregel ikke overføres til næste ferieår, medmindre lokal/overenskomstlig aftale tillader det |
Hvem er omfattet?
Der findes ingen lov, som afgrænser målgruppen. Derfor afhænger retten til feriefridage af, hvad der er aftalt i netop din branche eller virksomhed. Eksempler:
- Funktionærer på mange private overenskomster (fx DI/CO-industrien, Danske Mediers overenskomst m.fl.)
- Timelønnede i håndværk, handel og transport, hvor ekstra fridage ofte udbetales som 1-3 % fritvalg i stedet for egentlige dage
- Offentligt ansatte (stat, region, kommune) har typisk 5 særlige feriedage reguleret i de centrale aftaler
- Lokalt ansatte uden overenskomst kan få retten skrevet ind i ansættelseskontrakten eller personalepolitikken
Lokale tilpasninger
Selv når overenskomsten fastsætter rammen, kan den enkelte arbejdsplads udforme supplerende regler om fx:
- hvordan dagene optjenes (på én gang pr. 1. januar eller løbende pr. måned)
- hvornår de skal være afholdt (fx senest med udgangen af kalenderåret)
- krav om varsling og ledelsens godkendelse
- mulighed for udbetaling eller overførsel ved fravær som sygdom/barsel
Vilkårene kan derfor variere markant fra arbejdsplads til arbejdsplads. Tjek altid overenskomsten, den lokale aftale eller din kontrakt - og spørg HR eller din fagforening, hvis du er i tvivl om dine ekstra feriedage.
2. Optjening, afholdelse og rettigheder i praksis
Feriefridage (ofte 5 pr. år) kan enten tildeles samlet ved kalender- eller ferieårets start eller optjenes løbende måned for måned. Se i din overenskomst, personalehåndbog eller ansættelseskontrakt:
- Fast tildeling - du får f.eks. alle 5 dage den 1. januar.
- Løbende optjening - typisk 0,42 dag pr. hele måneds ansættelse. Afbrydes ved orlov/fravær uden løn.
Referenceperioden er ofte lig ferieåret (1. sep.-31. aug.) eller kalenderåret, men kan være lokalt aftalt.
Planlægning og varsel
- De fleste overenskomster sidestiller feriefridage med feriens 5. uge: Arbejdsgiver kan varsle med min. 1 måned, men mange steder gælder kun gensidig aftale.
- Ønsker du bestemte dage, bør du anmode skriftligt og så tidligt som muligt.
- Arbejdsgiver har ledelsesretten, men skal “i videst muligt omfang tage hensyn” til dine ønsker.
Betaling og økonomi
| Model | Hvad får du? |
|---|---|
| Løn under fridagen | Fuld sædvanlig løn inkl. faste tillæg |
| Feriefridagstillæg | Ekstra procent (1-1,5 %) af løn, der udbetales årligt eller ved fridagen |
| Fritvalgskonto | Procentsats (typisk 1-7 %) hvorfra du kan vælge penge eller fridage |
Kan dagene overføres?
Som hovedregel skal feriefridage afholdes inden for referenceåret. Dog kan parterne aftale
- overførsel (normalt maks. 1 år) eller
- udbetaling ved førstkommende lønkørsel.
Ubrugte dage skal udbetales ved fratrædelse til senest gældende timeløn/akkord.
Særlige situationer
- Sygdom eller barsel: Bliver du syg før eller under feriefridagen, kan den typisk holdes senere - men kræv lægeerklæring efter reglerne.
- Deltid: Dagene svarer til dit ugentlige timetal. Arbejder du 30 t./uge, er feriedagen 30/37 timer.
- Skiftehold: Nogle overenskomster giver timer frem for dage - tjek optælling af nat- og weekendtillæg.
- Sammenfald med helligdag: Falder din planlagte feriefri juleaftensdag på en fridags-helligdag, går den som udgangspunkt tabt, medmindre andet er aftalt.
- Opsigelsesperiode: Arbejdsgiver kan pålægge dig at afholde restdage, men skal stadig varsle efter reglerne.
Dokumentation og registrering
Anmod og godkend altid digitalt (HR-system, mail eller medarbejderportal) for at undgå tvivl om:
- Dato for anmodning/godkendelse
- Saldo før og efter
- Eventuel løbende udbetaling/overførsel
Hvor finder du svar?
1) Slå op i din overenskomst - se kapitlet om “særlige feriedage” eller “6. ferieuge”.
2) Læs personalepolitikken eller FAQ’en i intranettet.
3) Spørg HR-lønteamet om konkrete satser og procedurer.
4) Kontakt din fagforening (fx HK, FOA, 3F) for fortolkning eller hvis rettigheder ikke respekteres.