Hvad betyder forkortelserne 'm.v.' og 'm.m.'?

Står du nogensinde og vakler mellem at skrive m.v. eller m.m. - eller ender du helt med at vælge den sikre, men måske mindre elegante, ”osv.”?

Du er langt fra den eneste. Selvom de to små forkortelser fylder lige præcis tre tegn hver, kan de få selv garvede skribenter til at klø sig i nakken. Hvad er egentlig forskellen, hvornår vælger man hvilken, og findes der situationer, hvor man bør undgå dem helt?

I denne guide får du klare svar, konkrete eksempler og brugbare huskeregler. Vi dykker ned i betydningen af både ”med videre” og ”med mere”, viser dig, hvordan sproget ændrer sig fra dagligdags talesprog til tørre myndighedstekster - og giver dig de sproglige værktøjer, der gør, at du fremover kan skrive med selvsikkerhed.

Læs med, og lær på få minutter, hvordan du forvandler tvivl til tydelighed, så dine tekster står skarpt - uanset om det gælder en kort mail, en grundig rapport eller noget helt, helt m.v… eller var det m.m.?

Hvad står 'm.v.' og 'm.m.' for?

Inden vi vælger mellem m.v. og m.m., er det nyttigt at kende deres fulde udskrivning og de små betydningsforskelle, der kan afgøre, hvilken forkortelse du ender med.

Ligheder

• Begge udtrykker, at listen kunne fortsætte (“og så videre”).
• Begge dannes af tre små bogstaver adskilt af punktummer - ikke mellemrum (m.v., m.m.).
• De kan i de fleste sætninger erstatte hinanden uden markant betydningsskift.

Nuanceforskelle

1. Formel kontra uformel tone
   m.v. signalerer ofte en mere juridisk eller myndighedspræget tone, mens m.m. virker en smule friere og mere hverdagssproglig.
2. Præcision
   Nogle forfattere oplever, at med mere (m.m.) kan dække både lignende og lidt bredere tilføjelser, hvorimod med videre (m.v.) typisk forstås som “mere af samme type”.
3. Frekvens i domæner
   
   • m.v.: love, bekendtgørelser, standard­kontrakter, ministerielle cirkulærer.
   • m.m.: markedsføringstekster, manualer, e-mails, avisartikler.

Til daglig vil de fleste læsere ikke skelne mellem forkortelserne. Skriver du dog til en myndighed eller i en kontraktlig sammenhæng, er m.v. det sikre valg; i en blog eller et nyhedsbrev føles m.m. mere naturligt.

Husk, at lige meget hvilken du vælger, bør meningen stadig være tydelig. Hvis der er risiko for uklarhed, kan en konkret opremsning eller et osv. være et bedre valg.

Brug i praksis – hvornår vælger du hvilken?

Forkortelser som m.v. og m.m. virker smarte, men de fungerer kun, hvis læseren forstår præcis, hvad der er udeladt. Nedenfor finder du en praktisk guide til at vælge den rigtige forkortelse - eller helt at undlade den - afhængigt af genre og formål.

1. Breve og e-mails

2. Rapporter og faglige dokumenter

1. M.v. passer til administrative eller juridiske kontekster, hvor terminologien i forvejen er tung:
   “Analysen omfatter salgsdata, lagerstatus, afskrivninger m.v. for perioden 2020-2022.”
2. M.m. fungerer i mere generelle rapportafsnit, hvor læseren kender emnet:
   “Der blev indsamlet interviews, spørgeskemaer, observationsnoter m.m.”
3. Præcisér i stedet for at forkorte, hvis informationen er kritisk eller juridisk bindende:
   “Analysen omfatter salgsdata, lagerstatus og afskrivninger” (ingen forkortelse).

3. Produktbeskrivelser og marketing

I produkttekster ønsker man som regel at fremhæve konkrete salgsargumenter. Her risikerer en forkortelse at lyde som om man skjuler noget.

• Skriv detaljer frem: “Sættet indeholder hammer, skruetrækker, bits i flere størrelser, målebånd og vaterpas.”
• Hvis pladsen er knap (f.eks. i en punktopstilling), kan m.m. bruges: “Leveres inkl. brugsanvisning, opbevaringskasse m.m.”
• Undgå m.v. - det virker unødigt formelt i salgsøje­med.

4. Myndigheds- og lovtekster

Forkortelsen m.v. er standard i bekendtgørelser, vejledninger og kontrakter. Den favner “relaterede forhold”, hvilket passer til juridisk præcision:

“Kommunen dækker udgifter til fysioterapi, ergoterapi, hjælpemidler m.v.”

M.m. bruges sjældent her, da den opfattes som mere dagligdags. Når tvivl kan få retlige konsekvenser, listes elementerne som regel fuldt ud.

5. Tommelfingerregler

• M.v. = formelt, administrativt, juridisk.
• M.m. = dagligdags, let og uformelt.
• Når den udeladte del rummer afgørende information for modtageren, så uddyb i stedet for at forkorte.
• Brug kun én forkortelse ad gangen: skriv aldrig “osv. m.v.” eller “m.m. etc.”.

Ved at tage højde for genre, modtager og præcision kan du spare læseren for gætteleg og samtidig bevare et flydende, professionelt sprog.

Sprogråd: tegnsætning, alternativer og typiske fejl

Får du de små forkortelser til at makke ret, virker din tekst både mere professionel og mere læsevenlig. Her er de vigtigste sprogråd:

1. Kun små bogstaver - skriv m.v. og m.m., ikke M.v. eller M.M..
2. Punktummer mellem bogstaverne - hvert bogstav følges af et punktum, og forkortelsen afsluttes med et punktum: m.v.
3. Slutpunktummet tæller som sætningspunktum - skriv:
   “Der er papir, blyanter, hæfter m.v.”
   Ikke: “… m.v..” (dobbelt punktum).

• Brug forkortelsen lige efter den sidste nævnte ting i opremsningen: “Vi sælger skruer, møtrikker og bolte m.m.”
• Ved indskud kan den stå i parentes: “Loven gælder for firmaer (kapitalselskaber, interessentskaber m.v.).”
• Undgå at starte en sætning med forkortelsen - skriv i stedet hele udtrykket: “Med videre vil blive omtalt …”

Vælg én forkortelse pr. teksttype og hold dig til den - konsistens giver ro i læsningen.

• Dobbeltforkortelser: Skriv ikke “osv. m.v.” eller “etc. m.m.”. Vælg én.
• Manglende punktummer: “mv” og “mm” er forkert i formel tekst.
• For vag brug: Hvis modtageren har brug for konkrete oplysninger, bør du uddybe i stedet for at skrive “m.v.”/“m.m.”.

Med disse retningslinjer får du præcise, ensartede og fejlfri forkortelser - hver gang.