Hvad betyder skjult narcissisme (covert)?

Har du nogensinde stået over for en person, der udadtil virker genert, ydmyg eller ligefrem sårbar - men som alligevel efterlader dig udmattet, skyldbetynget eller forvirret? Måske har du oplevet, at små kritikpunkter bliver mødt med iskolde blikke, tavshed eller subtile stikpiller, som langsomt får dig til at tvivle på din egen dømmekraft. Hvis scenariet virker bekendt, kan du have stiftet bekendtskab med det, forskere kalder skjult eller covert narcissisme.

Hvor den klassiske, grandiose narcissist ofte fylder rummet med charme, dramatik og højlydte bedrifter, opererer den skjulte narcissist i det stille. Selvværdet er lige så skrøbeligt, men selvpromoveringen er pakket ind i ydmyg beklagelse, passiv-aggressive kommentarer og en konstant understrøm af “du skylder mig”. Det er netop denne kontrast, der gør fænomenet så vanskeligt at spotte - og potentielt så skadeligt for dem, der står nærmest.

I denne guide dykker vi ned i, hvad skjult narcissisme egentlig er, hvordan den adskiller sig fra den mere velkendte grandiose variant, og - ikke mindst - hvilke adfærdsmønstre du bør holde øje med i parforhold, familier, venskaber og på arbejdspladsen. Vi ser også på, hvordan du kan sætte sunde grænser, beskytte dit eget mentale helbred og søge hjælp, hvis du genkender mønstret hos andre eller måske endda hos dig selv.

Er du klar til at få afkodet de subtile spil og hente konkrete redskaber til at håndtere dem? Så læs med her.

Hvad er skjult narcissisme (covert)?

Skjult narcissisme - også kaldet covert eller sårbar narcissisme - betegner en undertype af narcissistiske personlighedstræk, hvor den velkendte grandiose facade er dæmpet eller helt fraværende. Personen søger stadig beundring, har et skrøbeligt selvværd og udviser lav empati, men udtrykker det på en mere indadvendt, tilbagetrukket og sensitiv måde.

• Behov for beundring: Anerkendelse er stadig centralt, men tilvejebringes ofte indirekte (f.eks. gennem selvmedlidenhed eller subtil selvfremhævelse).
• Skrøbeligt selvværd: Indre usikkerhed dækkes af undvigelse, tavshed eller bitterhed, snarere end højlydt pralerier.
• Lav empati: Følelsesmæssig indlevelse er begrænset, men kan maskeres af en tilsyneladende sårbar eller “mild” fremtoning.

Begge begreber beskriver den dækkede (covert) eller sårbare variant. Forskningen bruger navnene næsten synonymt:

1. Covert (eng. “skjult”, “tilhyllet”) fremhæver, at narcissismen ikke straks ses på overfladen.
2. Sårbar understreger personens følsomhed over for kritik og konstante usikkerhed.

Skjult narcissisme er ikke en selvstændig kategori i hverken ICD-10/11 eller DSM-5. I stedet taler man i klinisk praksis om narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD), som kan komme til udtryk på forskellige måder - herunder den skjulte/sårbare og den mere åbenlyse (grandiose) stil. De to varianter deler et fælles fundament, men adskiller sig i deres ydre præsentation og strategier for selvværdsregulering.

At genkende disse mønstre kræver opmærksomhed på indirekte signaler frem for de mere åbenlyse storhedsvaneforestillinger. Forståelsen af skjult narcissisme hjælper både fagfolk og pårørende med at sætte ord på komplekse relationelle dynamikker, der ellers kan virke uforklarligt drænende eller forvirrende.

Kendetegn og adfærdsmønstre i hverdagen

Skjult narcissisme viser sig ofte som en række tilsyneladende uskyldige eller “stille” adfærdsmønstre, der gradvist kan æde energien og selvværdet hos mennesker omkring den skjulte narcissist. Nedenfor finder du de mest typiske kendetegn, efterfulgt af konkrete hverdags-eksempler på, hvordan mønstrene kan udspille sig i forskellige relationer.

Kerneadfærd - Typiske tegn

1. Overfølsomhed over for kritik
   Selv mild feedback opfattes som et personligt angreb. Reaktionen kan være tårevædet selvmedlidenhed, vred tilbagetrækning eller et stik af passiv-aggressiv adfærd (“Det er også lige meget, jeg vidste du ikke forstod mig”).
2. Misundelse - og troen på at andre misunder dem
   De brokker sig over, at andre “altid” får anerkendelsen, jobbet eller partneren, mens de selv er “oversete genier”. Samtidig antyder de, at kollegaen kun fik forfremmelsen, fordi hun charmerede chefen.
3. Kronisk offerrolle
   Livet er konstant uretfærdigt. Fortællingen om at være udsat giver dem sympati (og en undskyldning for at undgå ansvar). “Du aner ikke, hvor svært det er for mig!”
4. Passiv-aggressivitet
   I stedet for åben konflikt benytter de sabotage, forsinkelse eller ironiske stikpiller. De lover at hjælpe - og glemmer det “tilfældigt”.
5. Indirekte selvfremhævelse
   Selvom de virker beskedne, kommer bralderet ud ad bagdøren: “Jeg blev selvfølgelig igen bedt om at redde projektet - men det er jo også svært, når man er den eneste der kan sit fag.”
6. Skyld- og skam-manipulation
   De får andre til at føle sig egoistiske, hvis de sætter grænser: “Når du ikke har tid til at lytte, må jeg jo bare klare mig alene som altid.”
7. Gaslighting
   De fordrejer eller benægter fakta for at få dig til at tvivle på din hukommelse eller dømmekraft: “Det sagde jeg aldrig - du hører ting, der ikke bliver sagt.”
8. “Silent treatment”
   Fuld tavshed som straf. Det skaber angst og skyld hos modparten, som ofte ender med at tigge om forsoning - præcis den magtbalancering narcissisten ønsker.

Eksempler på dynamikken i hverdagen

Fælles for eksemplerne er, at mønstrene ofte begynder så subtilt, at de let forveksles med normale usikkerheder eller dårlige dage. Først når de gentager sig - og intensiteten stiger - bliver omkostningen tydelig i form af udmattelse, selvtvivl og en krybende følelse af, at noget er forkert. At kende kendetegnene er første skridt til at stoppe spiralen.

Skjult vs. grandios narcissisme: ligheder, forskelle og forvekslinger

Selvom både grandios (overt) og skjult (covert/sårbar) narcissisme bygger på de samme kerneingredienser - et skrøbeligt selvværd, et stærkt behov for beundring og en begrænset empati - viser de sig meget forskelligt i hverdagen. Nedenfor finder du en komprimeret sammenligning og de mest almindelige forvekslinger.

Hvorfor forveksles skjult narcissisme med andre tilstande?

1. Introversion: Begge typer foretrækker tilsyneladende at holde lav profil, men den introverte søger ro, hvor den skjulte narcissist søger skjult bekræftelse og føler sig såret, hvis opmærksomheden udebliver.
2. Social angst: Socialt angste frygter negativ vurdering; covert narcissisten frygter ikke at blive særligt positivt vurderet. De kan virke usikre, men bliver hurtigt bitre over andres succes.
3. Depression: Lav energi, tristhed og selvkritik ses i begge tilfælde. Hos covert narcissisten ledsages det dog af misundelse, selvoptagethed og subtile forsøg på at få andre til at bekræfte deres værd.

Røde flag - Når den “stille” narcissisme viser tænder

• Konstant fornemmelse af, at samtalen ender med deres problemer, uanset emnet.
• Tendens til at nedgøre eller bagtale folk, der opnår ros eller succes.
• Hyppige, men skjulte tests af din loyalitet: “Hvis du virkelig holder af mig, ville du…”.
• Bruger skyld, skam eller tavshed (“silent treatment”) som straf.
• Modtager komplimenter med “falsk ydmyghed” - og bliver tydeligt såret, hvis du ikke følger op med flere.

Konsekvenser for familie, partnere og kolleger

Samspillet med en covert narcissist kan føles som en langsom erosion af din mentale energi:

• Forvirring: Adfærden er subtil og kan virke uforklarlig, indtil man ser mønsteret.
• Selvtvivl: Gaslighting og omvendt skyld gør det svært at stole på egne oplevelser.
• Udmattelse: Den konstante følelsesmæssige forvaltning af deres humør tapper overskuddet.
• Isolation: Du kan ende med at trække dig fra venner/familie for at undgå drama.

At kende forskellene på grandios og skjult narcissisme - og forstå de mulige forvekslinger - er afgørende første skridt, hvis du skal navigere forholdet eller få øje på mønstrene i dig selv.

Håndtering, grænser og hjælp

Skjult narcissisme lever af uklarheder og grænseglidninger. Jo mere præcis du er i dine rammer, desto mindre spillerum er der for manipulation:

1. Formuler grænsen konkret
   “Jeg er klar til at tale, når der ikke bliver råbt,” er mere effektivt end “Du skal tale pænt.”
2. Gentag roligt
   Undgå forklaringer og forsvar. En kort gentagelse signalerer, at emnet ikke er til forhandling.
3. Fast konsekvens
   F.eks. forlade rummet, afbryde samtalen eller afslutte mødet, når grænsen overskrides.

Begræns følelsesmæssig involvering – “grå klippe”

Metoden går ud på at fremstå så uinteressant som en grå sten, når der triggers drama:

• Hold stemmen neutral og lavmælt.
• Svar med korte fakta: “Okay”, “Jeg forstår”, “Det vil jeg tænke over”.
• Undlad øjenrul, suk og ironi – selv mikrouttryk kan give næring til konflikten.

Dokumentér mønstre

Notér dato, situation, ordret citat og din reaktion. Fordele:

• Styrker din selvtillid: “Det er ikke mig, der overreagerer.”
• Giver materiale, hvis HR, en terapeut eller en jurist skal inddrages.
• Synliggør eskalationen, så du kan tage beslutninger i tide.

Hvornår bør du overveje at trække dig?

Når følgende begynder at blive hverdag, er det tid til at sætte en deadline for relationen:

1. Kronisk skyld- eller skamfølelse efter interaktion.
2. Isolation fra venner, familie eller netværk.
3. Forringet fysisk eller psykisk helbred (søvnløshed, angst, maveproblemer).
4. Gentagne grænsebrud trods klare aftaler.

Råd til partnere, pårørende og kolleger

Når du selv genkender træk af skjult narcissisme

Selvindsigt er et sjældent, men afgørende første skridt.

• Selvrefleksion: Skriv dagbog over situationer, hvor du føler dig uretfærdigt behandlet. Hvilke behov ligger bag?
• Terapi: Særligt schema therapy, mentaliserings- eller compassion-fokuseret tilgang hjælper med at styrke robust selvværd og empati.
• Langsigtet træning: Vælg én relation, hvor du øver aktiv lytning uden at afbryde eller dreje samtalen over på dig selv.
• Realitetscheck: Spørg tillidsfulde personer om ærlig feedback – og lyt uden at forklare.

Professionel hjælp – hvornår og hvor?

Søg ekstern støtte, når du:

• Oplever angst, depression eller PTSD-symptomer.
• Er i tvivl om, hvorvidt det er dig, der “er problemet”.
• Har brug for sikkerhedsplan (i alvorlige tilfælde af psykisk eller fysisk vold).

Start hos egen læge for henvisning til psykolog. Organisationer som Lev Uden Vold eller Dialog mod Vold tilbyder rådgivning, og Arbejdstilsynet/HR kan involveres ved arbejdsrelaterede problemer.

At navigere en relation med skjult narcissisme handler om at beskytte din egen mentale sundhed, ikke om at “reparere” den anden. Jo mere konsekvent du er i din håndtering, desto hurtigere ser du, om relationen kan fungere – eller om du må give slip.