Hvor mange hvide næsehorn er der tilbage i verden? – Opdaterede tal, trusler og hvordan du kan hjælpe

Forestil dig et dyr på to ton, der kan løbe hurtigere end en sprinter, men som alligevel er forsvarsløst mod mennesker bevæbnet med saveklinger og sortbørshandlere. Det hvide næsehorn – Afrikas massive græsæder med det karakteristiske brede muleparti – har overlevet istid, løver og tørke, men det er ikke sikkert, at det overlever os.

Da Videnskab.dk i 2017 kunne fortælle, at der var omkring 20.000 hvide næsehorn tilbage i verden, lød det allerede alarmerende. I dag, kun få år senere, er tallet faldet til cirka 16.800-17.000 – og næsten alle tilhører den sydlige underart. Den nordlige underart er reduceret til blot to hunner i et indhegnet reservat i Kenya. Målet om at redde dem fra den biologiske afgrund hænger nu på frysning af celler, specialudviklede droner og en håndfuld dedikerede forskere.

Hvordan kunne det gå så galt – og er der reelt håb om at vende udviklingen? I denne guide får du:

• De nyeste, verificerede tal for bestande og trends
• En gennemgang af de største trusler, fra krybskytteri til tab af levesteder
• Eksempler på banebrydende bevaringsprojekter, der rent faktisk virker
• Fem konkrete måder, du kan gøre en forskel – også fra Danmark

Lyder det som en kamp mellem David og Goliat? Det er det også. Men kampen er langtfra tabt. Læs med, og find ud af hvor mange hvide næsehorn der er tilbage, hvorfor de stadig er i fare, og hvordan du kan være med til at sikre, at fremtidige generationer ikke kun lærer næsehorn at kende gennem støvede museumsskeletter og gamle YouTube-klip.

Hvor mange hvide næsehorn er der tilbage? (opdaterede tal og tendenser)

Når vi taler om hvide næsehorn, dækker det faktisk over to genetisk og geografisk adskilte underarter:

• Det sydlige hvide næsehorn (Ceratotherium simum simum)
• Det nordlige hvide næsehorn (C. s. cottoni)

De nyeste, anerkendte bestandsestimater

Tallene fra IUCN markerer den første samlede stigning i antallet af sydlige hvide næsehorn i mere end ti år. Øgningen skyldes primært succesfuld beskyttelse og forvaltning i flere syd- og østafrikanske reservater.

En bestand på kanten – Især for nordlig underart

Det nordlige hvide næsehorn anses som funktionelt uddødt; de to overlevende hunner, Najin og Fatu, befinder sig i et bevogtet indhegnet område i Ol Pejeta Conservancy, Kenya. Uden levende hanner eksisterer underarten nu kun gennem avancerede reproduktionsforsøg (mere om det senere i artiklen).

Udviklingen siden 2017: Et fald på ca. 3.000 dyr

For blot få år siden lød vurderingen anderledes. I 2017 angav Videnskab.dk (kilde: WWF), at der var omtrent 20.000 hvide næsehorn på verdensplan. Det betyder, at bestanden samlet set er faldet med godt 15 % på fem år – selv om vi netop har oplevet det første lille opsving for den sydlige underart.

Derfor er billedet tosidet: Den sydlige underart viser en forsigtig genopretning, mens den nordlige allerede er reduceret til en håndfuld genetiske celler og to gamle hunner. Den samlede globale bestand af hvide næsehorn er i dag koncentreret til én underart og dermed mere sårbar end nogensinde.

Hvad truer de hvide næsehorn? Krybskytteri, handel og tab af levesteder

Når man taler om truslerne mod de hvide næsehorn, er der tre dominerende faktorer, som igen og igen går igen i forskningsrapporter og feltrapporter: krybskytteri drevet af den illegale handel med horn, tab og fragmentering af levesteder samt stigende omkostninger til overvågning og forvaltning. Nedenfor dykker vi ned i hver af dem – med særligt fokus på de nyeste tal fra Sydafrika, hvor langt størstedelen af alle sydlige hvide næsehorn lever.

1) krybskytteri – Den altoverskyggende trussel

Hvide næsehorns horn kan indbringe op mod 50.000 USD pr. kilo på det sorte marked (ofte endnu mere, afhængigt af kvalitet og efterspørgsel i bl.a. Vietnam og Kina). Selvom hornet beviseligt ikke har den medicinske virkning, som myterne tillægger det, driver profitten en kynisk jagt på dyrene.

Tendensen er klar: Efter et midlertidigt dyk under COVID-19 er krybskytteriet igen stigende. Krybskytteriet er særligt koncentreret omkring KwaZulu-Natal, hvor privatejede reservater med begrænsede sikkerhedsbudgetter er blevet hårdest ramt.

2) tab og fragmentering af levesteder

Moderne hvide næsehorn er græssere, som kræver store, sammenhængende savanne- og buskgræs-områder. Mens de statslige parker i Sydafrika (fx Kruger National Park) stadig huser tusindvis af dyr, bliver det omgivende landskab langsomt inddraget til landbrug, minedrift og urbanisering. Resultatet er små, isolerede bestande, som:

1. er mere sårbare over for krybskytter,
2. risikerer indavl og tab af genetisk diversitet,
3. kræver kunstig tilførsel af dyr (translokationer) for at forblive levedygtige.

3) økonomien bag beskyttelsen

At beskytte et eneste næsehorn kan koste op mod 10.000-15.000 USD årligt, når man medregner hegn, bevæbnede rangere, overvågning med droner og GPS-halsbånd. For de private reservater, som tilsammen rummer over 6.000 sydlige hvide næsehorn, er det en tikkende bombe: falder turisme-indtægterne, falder også budgettet til anti-poaching – og dermed sikkerheden for dyrene.

Geografisk overblik over bestandene

• Sydafrika – ca. 12.000-13.000 sydlige hvide næsehorn (≈75 % af verdens bestanden).
• Namibia – ~1.200.
• Zimbabwe – ~420.
• Kenya – ~970 (heraf alle de sidste to nordlige hvide næsehorn, begge hunner).

De to nordlige hunner, Najin og Fatu, lever under tung bevogtning i Ol Pejeta Conservancy, Kenya. Uden levende hanner er underarten funktionelt uddød – og kun avanceret reproduktionsteknologi (se næste afsnit i artiklen) giver et spinkelt håb om genoprettelse.

Hvordan ser det ud i forhold til 2017?

Da Videnskab.dk og WWF rapporterede i 2017, var de hvide næsehorn klassificeret som nær truet, og man skønnede den samlede bestand til ca. 20.000 dyr. Seks år senere er tallet faldet til knap 17.000, og IUCN overvejer nu en strammere rødliste-status, netop fordi krybskytteri og habitattab accelererer. Den lille, men vigtige fremgang på sydlige hvide næsehorn fra 2021 til 2022 (IUCN 2023) kan hurtigt blive udlignet, hvis udviklingen i krybskytteriet fortsætter.

De hvide næsehorn står altså i et kritisk krydsfelt: intensiv, dyr beskyttelse har skabt midlertidig fremgang – men presset fra krybskytteri og levestedstab er stadig overvældende. Uden fortsat (og stigende) indsats risikerer vi at gentage historien om det nordlige hvide næsehorn, blot denne gang for hele arten.

Hvad gør man for at redde dem? Fra rewilding til avanceret reproduktion

Uden fysisk beskyttelse af dyrene forsvinder alle andre tiltag som dug for solen. Nationale parker, private reservater og lokalsamfund investerer derfor massivt i:

1. Rangerkorps og efterretninger – bevæbnede, GPS-udstyrede patruljer kombineret med efterretningsnetværk, der følger krybskytternes bevægelser og finansstrømme.
2. Droner, varmekameraer og AI-baseret overvågning – gør det muligt at opdage indtrængere om natten, hvor størstedelen af krybskytteriet foregår.
3. Dehorning – hornet fjernes smertefrit under bedøvelse for at gøre dyret mindre værdifuldt for krybskytter (vokser langsomt ud igen).

Indsatsen virker, men presset er konstant: I 2023 blev 499 næsehorn dræbt i Sydafrika (landets miljøministerium, Reuters), en stigning på ca. 10 % i forhold til 2022.

2. Flytninger og metapopulations-forvaltning

Genetisk sunde næsehorn på sikre arealer er nøglen til langsigtet overlevelse. Derfor flyttes dyr mellem reserver for at:

• Bremse lokal overudnyttelse – mine nye bestande i lande som Botswana og Rwanda aflaster de hårdest ramte områder i Sydafrika.
• Øge genetisk diversitet – blandede gener giver bedre modstandskraft mod sygdomme og klimaforandringer.
• Skabe “metapopulationer” – en mosaik af mindre, men forbundne bestande, så ét enkelt krybskytteri-udbrud ikke sletter al fremgang.

3. Rewilding i mega-skala: African parks’ 2.000 nye næsehorn

I 2023 købte NGO’en African Parks hele Platinum Rhino-besætningen på ca. 2.000 sydlige hvide næsehorn. Planen er, over de næste 10 år, at genudsætte dyrene i 10+ sikre, statslige parker på tværs af Afrika. Projektet er:

4. Avl og forskning i zoologiske haver (eaza/eep)

Mens felten beskytter in situ-bestande, fungerer zoologiske haver som genetiske “sparekasser”. Under det europæiske EAZA Ex-situ Programme (EEP) registreres alle dyr i en fælles stambog. Eksempel:

“Ved hjælp af daglig hormonmonitorering kunne vi præcist bestemme parringsvinduet og øge drægtighedschancen signifikant,” fortæller dyrlæge Mads Frost Bertelsen fra Københavns Zoo, der fik en næsehornsunge i 2017 (Videnskab.dk).

Den viden sendes retur til felten og forbedrer succesraten ved både naturlige parringer og kunstig insemination.

5. Avanceret reproduktion for det nordlige hvide næsehorn

Med kun to hunner tilbage i Ol Pejeta reservatet (ingen hanner) er arten funktionelt uddød. Projektet BioRescue forsøger at vende skuden:

• Ægudtagning fra de to hunner via ultralydsstyret oocyt-pickup.
• Sæd fra afdøde hanner opbevaret i nitrogen.
• Over 30 levedygtige embryoner skabt in vitro (status 2024).
• Næste skridt: implantation i sydlige hvide næsehorn som surrogatmødre.

Lykkes projektet, vil det være første gang, en funktionelt uddød underart genetableres via avanceret reproduktionsteknologi.

Hvorfor det virker – Og hvorfor kampen langt fra er vundet

IUCN’s seneste status (2023) peger på den første samlede fremgang i et årti for det sydlige hvide næsehorn. Det skyldes præcis den to-strengede strategi:

1. Stærk beskyttelse i felten stopper de omkostningsfulde tab.
2. Velkoordineret avl, forskning og rewilding bygger bestande op igen – både genetisk og geografisk.

Bliver finansieringen, den politiske vilje og den offentlige opbakning fastholdt, er der altså håb. Men tallene kan hurtigt vende, hvis én af brikkerne falder ud – derfor er kontinuerlig støtte og overvågning afgørende.

Hvordan kan du hjælpe? Konkrete skridt for læsere i Danmark

Selv om næsehornene lever på den anden side af kloden, kan du som dansker gøre en reel forskel. Her er fem håndgribelige måder at bidrage på:

1. Støt pålidelige bevaringsorganisationer økonomisk
   Din donation går direkte til alt fra rangerlønninger til avanceret DNA-registrering af horn. Vælg organisationer, der arbejder hands-on med næsehorn:
   • Save the Rhino International
   • WWF Verdensnaturfonden
   • African Parks
   • Ol Pejeta Conservancy

   Tip: Mange giver mulighed for månedlige mikro-donationer, som hjælper med at planlægge langsigtet.

2. Rejs med omtanke – og betal for naturen
   Naturturisme til veldrevne parker og reservater (f.eks. SANParks, Namibias fællesejede conservancies) genererer indtægter til anti-krybskytteri og lokalsamfund. Vælg udbydere, der er:
   • Certificeret af anerkendte miljøstandarder (f.eks. Fair Trade Tourism)
   • Gennemsigtige om, hvor stor en andel af gebyret går til beskyttelse
   • Lokalt forankrede med fair løn til rangers og guider
3. Sig nej til produkter fra vilde dyr – og sig det højt
   Efterspørgslen på horn, elfenben og andre dyredele driver krybskytteri. Køb aldrig souvenirs af dyreknogler, skaller eller skind, og del viden i dit netværk om, hvorfor det er problematisk. Jo lavere efterspørgsel, desto mindre incitament til illegal jagt.
4. Støt forskning og avl i zoologiske haver
   Køb et årskort, giv en firmadonation eller deltag i crowdfunding-indsamlinger hos zoologiske haver, der indgår i det europæiske avlssamarbejde EAZA/EEP. Københavns Zoo monitorerer f.eks. næsehorns hormonniveauer ugentligt og deler data globalt – netop den type forskning, der øger overlevelsen i naturen.
5. Brug din stemme politisk og civilt
   Støt stram kontrol med handel gennem konventionen CITES, og pres på for bedre told- og politiindsats mod ulovlig import i EU. Skriv til dine politikere, del kampagner på sociale medier, og deltag i borgerhøringer. Internationalt samarbejde er afgørende: krybskytterne opererer grænseløst – det bør vi også.

Bemærk: Bestands- og krybskytterital ændrer sig løbende. Tjek altid de seneste opdateringer fra IUCN eller Save the Rhino, hvis du skal citere konkrete tal.