Hvor mange timer har man på en måned? Svar og detaljer

Føles januar eviglang, mens februar flyver forbi? Uanset om du planlægger et projekt, lægger budget eller bare spekulerer på, hvorfor el-regningen ser mærkelig ud, dukker det samme spørgsmål op: Hvor mange timer er der egentlig i en måned?

Det korte svar er alt mellem 672 og 744 timer – men som du snart vil opdage, er forklaringen langt mere spændende end et simpelt tal. Skudår, sommertid og arbejdstidsregler kan nemlig både give og tage timer fra din kalender, og det påvirker alt fra timeløn til tidsregistrering.

I denne guide dykker vi ned i de konkrete tal måned for måned, viser dig de nemmeste formler til selv at regne efter og giver praktiske tips til, hvordan du undgår de klassiske tidsfælder, når klokken stilles frem eller tilbage. Kort sagt: Her får du alt, du skal vide om månedens timer – og lidt til.

Kort svar: Hvor mange timer er der i en måned?

Kort svar: Antallet af timer i en måned afhænger udelukkende af hvor mange kalenderdage måneden har. Intervallet ligger mellem 672 og 744 timer.

Regner man på et helt kalenderår, ser gennemsnittet sådan ud:

• Ikke-skudår (365 dage): 365 dage × 24 t = 8 760 timer → ca. 730 timer pr. måned.
• Skudår (366 dage): 366 dage × 24 t = 8 784 timer → ca. 732 timer pr. måned.

Med andre ord: Den typiske måned ligger omkring 730 timer, men kan variere ±14 timer afhængigt af om den har 28, 29, 30 eller 31 dage.

Måned for måned: timer i kalenderåret (inkl. skudår og sommertid)

Herunder finder du en oversigt over, hvor mange kalender-timer der er i hver måned – først ud fra den simple formel dage × 24 (den metode de fleste regneark og tekniske systemer bruger). Derefter viser vi, hvordan dansk lokal tid forskydes af sommertid DST, så marts bliver én time kortere og oktober én time længere.

1) kalender-/utc-tælling (ingen sommertid)

Bemærk: I et helt ikke-skudår er der 365 dage × 24 timer = 8760 timer. I et skudår er der 366 dage, altså 8784 timer.

2) dansk lokal klokketid (med sommertid)

Nedenfor justeres tabellen for, at Danmark går over til sommertid den sidste søndag i marts (kl. 02:00 springer til 03:00) og tilbage igen den sidste søndag i oktober (kl. 03:00 skrues tilbage til 02:00). Dermed har:

• Marts 31×24 = 744 kalender-timer, men kun 743 lokale timer.
• Oktober 31×24 = 744 kalender-timer, men 745 lokale timer.

*De anførte lokale timer gælder for Danmark og andre EU-lande i tidszonen CET/CEST. Målingerne kan variere i andre tidszoner eller i lande, som afskaffer eller ændrer sommertid.

Hvorfor betyder det noget?

1. Ved projekttimer, vagtplaner og fakturering skal du ofte regne i lokal tid – her kan marts være én times arbejde kortere, mens oktober er én time længere.
2. I tekniske systemer (f.eks. databaser, logfiler eller energimålere) arbejder man tit i UTC; her er alle måneder præcis dage × 24 timer, uanset sommertid.
3. Når du sammenholder data fra flere lande, er det sikreste at omregne til UTC først og derefter til lokal tid, hvis det er nødvendigt.

Den lille forskydning på ±1 time pr. år lyder måske ubetydelig, men kan give fejl i rapporter, kWh-afregning eller timesheet-systemer, hvis man ikke er opmærksom. Brug derfor altid den tabel, der passer til dit formål.

Sådan regner du selv: simple formler og hurtige metoder

Det kræver kun én simpel ligning at finde antallet af timer i en bestemt måned – men der er et par genveje og faldgruber, du bør kende.

Grundformlen:

timer = antal dage i måneden × 24

Eksempler:

• 30 dage × 24 timer = 720 t
• 31 dage × 24 timer = 744 t
• Februar (skudår) 29 dage × 24 timer = 696 t

Brug gennemsnittet – Eller vær præcis?

Sådan tjekker du hurtigt, om det er skudår

1. Del året med 4 – går det op?
   Hvis nej: ikke skudår.
2. Hvis ja, og året kan deles med 100, er det ikke skudår – medmindre det også kan deles med 400.
3. Kan året deles med 400? Så er det skudår.

Eksempel: 2024 → divisibelt med 4 (ja), med 100 (nej) → skudår.

Praktiske værktøjer

• Kalender-app: Kig på “antal dage” i måneden, multiplicér med 24.
• Excel / Google Sheets: =DAY(EOMONTH(A1; 0))*24
  (A1 indeholder en hvilken som helst dato i den ønskede måned).
• Online-dato­beregnere: Indtast første og sidste dag, vælg “timer mellem”.

Undgå fejl med tidszoner og sommertid (dst)

• I Danmark lokal tid mister vi normalt 1 time, når klokken springer fra 02:00 til 03:00 sidste søndag i marts, og vi får 1 time tilbage sidste søndag i oktober.
• Laver du tekniske beregninger (server-logfiler, databaser, energidata), så brug UTC, hvor en kalenderdag altid er 24 timer.
• Bemærk at formlen dage × 24 stadig er korrekt for kalenderdage i UTC; i lokal tid kan marts have 743 lokale klokketimer og oktober 745.

Med ovenstående metoder kan du hurtigt vælge den rigtige præcision og undgå de typiske tidsfælder, der sniger sig ind i budgetter, rapporter og tidsregistrering.

Arbejdstimer pr. måned i Danmark: fuldtid, deltidsfaktor og helligdage

For at regne ud, hvor mange arbejdstimer der er i en given måned, tager man udgangspunkt i den danske norm for fuldtidsansatte: 37 timer pr. uge.

1. Gennemsnit vs. Præcis optælling

• Gennemsnit: 37 t/uge × 52 uger / 12 måneder ≈ 160,33 t pr. måned. Det tal er praktisk til budgetter og kontrakter, men rammer sjældent det faktiske timetal i en konkret måned.
• Præcis beregning: Tæl månedens faktiske arbejdsdage (mandag-fredag), fratræk helligdage, og gang med 7,4 t (37 t / 5 dage).

2. Trin-for-trin formel

1. Tæl hverdage i måneden.
   Eksempel (maj 2025): 22 hverdage.
2. Fratræk helligdage der falder på hverdage.
   Eksempel: Kristi Himmelfartsdag ligger på en torsdag → 1 dag væk → 21 arbejdsdage.
3. Beregn timetal: 21 dage × 7,4 t = 155,4 t.

3. Helligdage og særlige fridage

Danmark har 10-12 officielle helligdage om året, men ikke alle rammer en hverdag hvert år. Derudover kan arbejdspladsen have:

• Feriefridage (typisk 5 om året).
• Grundlovsdag (5. juni) – ofte halv fridag i det private, hel fridag i det offentlige.
• Mellem-jul og nytårsaften – efter lokale aftaler.

Alle disse dage skal trækkes fra, før du ganger med 7,4 t.

4. Deltid: Brug en faktor

Er du på færre end 37 timer, lægger du simpelt hen en faktor på:

5. Skift- og turnusarbejde

I turnusordninger gælder samme månedlige norm (160,33 t), men timerne fordeles på døgnets 24 timer. Der kan derfor være:

• Måneder med færre vagter, men længere vagttimer.
• Fast rotation (f.eks. 7 dagsvagter → 7 aftenvagter → 7 fridage).

Overtid, tillæg og forskudt hvile håndteres i særskilte aftaler, men ændrer ikke den underliggende normale månedstimetal.

6. Hurtig tjekliste

• 37 t/uge → 160,33 t/måned i snit.
• Månedens faktiske arbejdstimer = (hverdage – helligdage) × 7,4 t.
• Gang med deltidsfaktor ved mindre end 37 t/uge.
• Juster for feriefridage og lokalaftalte lukkedage.

Med denne metode undgår du fejl, når du skal planlægge bemanding, beregne løn eller estimere projektressourcer måned for måned.

Praktiske anvendelser: budget, projekter og fakturering

Når du først ved, at en måned kan rumme alt fra 672 til 744 klokketimer, kan du bruge tallet strategisk i mange sammenhænge. Herunder får du konkrete eksempler på, hvordan timetallet indgår i alt fra bemandingsbudgetter til energiforbrug ‒ samt de klassiske fejl, der får regnearket til at skride.

Bemanding og lønbudget

1. Fuld- og deltidsplanlægning: Ved at gange de forventede arbejdstimer (fx 160,33 t i gennemsnit) med medarbejderens timeløn får du et hurtigt månedligt lønbudget. Skal vagtdækningen justeres i en 31-dages måned, lægges 1-2 ekstra vagter ind, mens februar ofte kræver færre.
2. Overarbejde og bemandingsgap: Når du ser, at juni har 720 timer og juli 744 timer, kan du tidligt spotte perioder med øget bemandingsbehov og indkalkulere overarbejdstillæg.

Projektplaner og ressourcestyring

• Time- og kapacitetsallokering: I Gantt- eller ressourcestyringsværktøjer omregnes opgaver ofte til mandetimer. Kender du månedens præcise længde, undgår du forsinkelser, når milepæle falder i en kort februar.
• Burn-rate og velocity: Agile teams måler ofte velocity i færdige story points pr. uge. Med få klik kan du opskalere til månedsniveau (uge-velocity × 4,345) og samtidig justere for feriedage eller helligdage.

Fakturering og kontraktstyring

Har du en retainer-aftale på fx 200 timer om måneden, er tabellen ovenfor guld værd til at beregne, hvor mange ad-hoc-timer der kan sælges ekstra i “lange” måneder – eller hvilke måneder der kræver en forventningsafstemning med kunden.

Kapacitets- og energibudgetter

1. Serverdrift & cloud: Servere, der kører 24/7, faktureres oftest per time. Et 31-dages vindue giver 744 driftstimer, hvilket kan være 3 % dyrere end en 30-dages måned.
2. Energiforbrug i bygninger: KWh-forbrug pr. måned estimeres som (kWh/h) × timer. En fejlagtig antagelse om 730 timer hver måned kan give udsving i budgettet på op til 2 %.

Typiske faldgruber – Og hvordan du undgår dem

• Skudår: Februar kan have 696 i stedet for 672 timer. Brug en “er-skudår?”-funktion (=ER.SKUDÅR(A1) i Excel/Google Sheets).
• Sommertid: I Danmark taber marts én lokal klokktime (23 t), mens oktober har 25 t. Lokale timeregistreringer, timesedler og energimålere kan derfor afvige fra UTC-baserede systemer.
• Månedsvariation: Budgetter, der fordeler årsforbrug ligeligt (365 d ÷ 12) antager 730 t hver måned. Justér tallene manuelt eller lav en dynamisk formel: =DAG(EOMONTH(dato;0))*24.
• Helligdage & ferie: Påske og jul kan rykke betydeligt rundt på faktiske arbejdstimer. Lav en kalender med betalte helligdage og fridage inden du låser projektplanen.

Kort sagt: Brug de kalenderpræcise timetal, når fejlmargenen skal være minimal (lønkørsel, energimåling, cloud-leasing), og gennemsnittet på ca. 730-732 timer, når du laver hurtige overslag i budget- eller resource-workshops. På den måde står regnearket tjekket – også når februar pludselig får en ekstra dag, eller uret springer en time frem.