Hvad betyder barselsdagpenge for din løn?

Hvor meget krymper eller holder din lønseddel egentlig, når baby melder sin ankomst? Mange opdager først forskellen mellem løn under barsel og barselsdagpenge den dag, pengene lander på kontoen - og beløbet ikke ligner det, de er vant til. Hvad er det, der sker i kulissen mellem arbejdsgiver, overenskomst og Udbetaling Danmark, og hvor står du selv i forhold til skat, pension og ferie?

I denne guide zoomer vi ind på, hvad barselsdagpenge betyder for din økonomi før, under og efter orloven. Vi stiller skarpt på alt fra satser og refusioner til delvis genoptagelse af arbejdet, så du slipper for dyre overraskelser og kan planlægge hverdagen uden at gå på kompromis med babytid - eller budget.

Er du klar til at få svar på, hvor meget du reelt får udbetalt, hvilke faldgruber du skal undgå, og hvordan du får mest muligt ud af både rettigheder og kroner? Så læs med, når vi folder emnet ud trin for trin.

Overblik: Hvad er barselsdagpenge, og hvordan hænger de sammen med løn under orlov?

Når man taler om “løn under barsel”, blander mange automatisk barselsdagpenge og arbejdsgiverbetalt løn sammen. Men de to penge­strømme er grundlæggende forskellige - og de kan optræde enten hver for sig eller samtidig.

1. To kilder til indtægt under orlov

Med andre ord: Barselsdagpenge er en offentlig ydelse, løn er en privat aftale. Får du fuld løn, modtager din arbejdsgiver som hovedregel en refusion (hele eller dele af dagpengesatsen) fra Udbetaling Danmark.

2. Hvornår betaler arbejdsgiver - Og hvornår hænger du i dagpenge?

1. Før fødslen
   Mange overenskomster giver mødre ret til fuld løn 4-8 uger før termin. Fædre/medmødre har typisk ret til 2 uger med løn omkring fødslen. I disse uger modtager du din normale nettoløn, mens arbejdsgiver søger refusion.
2. Efter fødslen - lønperioden
   • Mødre: ofte 14 uger med fuld løn.
   • Fædre/medmødre: typisk 2-6 uger med løn.
   • Adoptanter: tilsvarende regler fra barnets modtagelse.
   Når lønperioden stopper, overgår du til rene barselsdagpenge - medmindre du har ret til supplerende betaling.
3. Efter lønperioden - rene dagpenge
   Resten af orloven dækkes kun af barselsdagpenge (eller slet ingen indtægt, hvis du ikke opfylder betingelserne).

3. Overenskomst, personalegoder og barselsfonde

• Overenskomst/ansættelseskontrakt: Kan give rettigheder til fuld løn eller “80/20-modeller” (80 % løn + dagpenge til arbejdsgiver). Læs altid din egen aftale - reglerne varierer fra stat, kommune og region til det private område.
• Barselsfonde: Mange private virksomheder er tilknyttet fx DA-Barsel eller Industriens Barselsfond. Fondene refunderer en del af lønnen, så virksomheden økonomisk set stilles som ved dagpenger­efusion. Resultatet kan være længere eller bedre betalt orlov for dig.
• Personalegoder: Firmabil, telefon, kantine­ordning mm. løber ofte videre, mens du får løn. Skifter du til rene dagpenge, kan arbejdsgiver vælge at sætte goderne på pause. Det påvirker både skat og dit reelle rådighedsbeløb.

4. Hvorfor betyder arbejdsgivers refusion noget for dig?

Refusionen er afgørende for, hvordan virksomheden vil (og kan) betale dig:

• Jo større refusion, desto mindre koster det arbejdsgiver at give dig fuld løn.
• Refusionen er dog maks. dagpengesatsen; tjener du fx 50.000 kr. om måneden, er differencen arbejdsgivers egen udgift.
• Nogle virksomheder topper kun op til din normale løn, så længe refusionen dækker en bestemt andel. Når refusionen stopper (eller du deler orlov på en måde, der giver reduceret sats), falder også din løn.

Konklusionen er derfor: Barselsdagpenge er basen, mens løn under barsel er et ekstra lag, du kun får, hvis din arbejdsgiver (direkte eller via fond) vælger at supplere. Derfor er det en god idé at:

1. Tjekke din overenskomst og/eller kontrakt for nøjagtige lønrettigheder.
2. Spørge HR om virksomhedens tilknytning til barselsfond og praksis for personalegoder.
3. Lægge et budget ud fra både perioder med fuld løn og perioder med kun dagpenge, så du undgår økonomiske overraskelser.

Økonomi under orlov: Hvad betyder barselsdagpenge for din løn, skat, ferie og pension?

Når din arbejdsgiver ikke længere udbetaler fuld løn, overtager Udbetaling Danmark med barselsdagpenge. Dagpengene er A-indkomst, så der trækkes både AM-bidrag (8 %) og almindelig indkomstskat, men satsen er lavere end de fleste fuldtidslønninger.

Konklusion: Skiftet fra fuld løn til dagpenge kan halvere din nettoløn. Planlæg derfor dit budget i god tid.

Ferieoptjening

• Løn under orlov: Du optjener ferie helt som normalt, fordi der stadig udbetales løn.
• Dagpenge: Du optjener ikke feriepenge, da dagpenge ikke regnes som ferieberettiget løn. Efter orloven kan du derfor stå med færre betalte feriedage det efterfølgende ferieår.

Pension

• Arbejdsgiver betaler fortsat: Hvis du modtager fuld eller delvis løn, indbetales normalt både arbejdsgiver- og medarbejderbidrag til pension.
• Kun dagpenge: Pensionsindbetaling stopper som udgangspunkt. Er du omfattet af en overenskomst eller barselsfond, kan der dog være ret til pensionskompensation - tjek dit ansættelsesbrev.

Atp og andre bidrag

• Du og arbejdsgiver betaler stadig ATP, men satsen er lavere, når der udbetales dagpenge.
• Ferietillæg, fritvalgskonto, bonus, personaleaktieordninger m.m. fryses ofte, medmindre din overenskomst sikrer andet.
• Goder som firmabil, telefon og sundhedsforsikring kan fortsætte - men arbejdsgiver kan lovligt stoppe dem, når lønnen ophører. Spørg HR, inden orloven starter.

Hvornår får du pengene?

1. Løn kommer som normalt på din lønkonto den sidste bankdag eller hvornår virksomheden plejer.
2. Barselsdagpenge udbetales bagud hver 14. dag. Du skal godkende oplysningerne i Mit Udbetaling Danmark, før pengene frigives.
3. Skifter du fra løn til dagpenge midt i en måned, kan der gå op til tre uger med overgangsperiode, før første dagpenge-rate lander.

Budget-pejlemærker

• Lav en kontantbuffer på 1-2 måneders faste udgifter, så du kan dække husleje, lån og daginstitution, mens første dagpenge-udbetaling afventer.
• Overvej at tilpasse forskudsopgørelsen. Lavere indkomst = mindre skat, men modregn også tabte fradrag (kørselsfradrag, pension).
• Tjek a-conto-forbrug (el, varme) og abonnementer - mange familier nedjusterer midlertidigt.
• Hold øje med kommunale fripladstilskud og boligstøtte; lavere indkomst kan give ret til højere tilskud.

Med det rette overblik kan du undgå økonomiske overraskelser under barslen og fokusere på familielivet.

Satser og beregning: Sådan fastsættes barselsdagpenge, supplerende løn og delvis genoptagelse

Barselsdagpenge er ikke én fast størrelse, men beregnes individuelt af Udbetaling Danmark på baggrund af:

• Din gennemsnitlige indkomst de seneste tre afsluttede måneder (timelønnede) eller 12 uger (månedslønnede).
• Dit ugentlige timetal (minimum 160 timer på 4 hele måneder / 296 timer på 13 uger for fuld sats).
• Et lovbestemt loft, der reguleres årligt. I 2024 er maksimalsatsen 4.695 kr. pr. uge (svarende til 126,64 kr. pr. time).

Bemærk: Har du tjent under ca. 23.000 kr. om måneden, vil dagpengene udgøre 90 % af din gennemsnitsløn - dog stadig max. loftet.

2. Variabel løn, provision og deltid

Har du bonus, overarbejde eller provision, indgår disse beløb kun hvis de er udbetalt i referenceperioden. Du kan derfor:

1. Få en højere sats hvis store bonusser er udbetalt kort før orloven.
2. Opleve lavere sats hvis provisionsudbetaling først falder efter referenceperioden.

Deltidsansatte får dagpenge i samme forhold som deres ansættelsesgrad. Skifter du fra fuld tid til deltid lige før orlov, beregnes satsen ud fra de faktiske timer i referenceperioden, ikke kontraktens historiske timetal.

3. Supplerende løn fra arbejdsgiver

Mange overenskomster eller barselsfonde giver ret til hel eller delvis løn udover dagpengene. De mest almindelige modeller:

• Fuld løn i X uger (arbejdsgiver modregner sin refusion i din bruttoløn).
• “Forskellen op til løn” - du modtager dagpenge fra Udbetaling Danmark, mens arbejdsgiver lægger resten op til din normale nettoløn.
• Fast tillæg pr. uge/måned - typisk i virksomheder uden overenskomst, men med frivillig barselspolitik.

Refusionen fra staten (satsen ovenfor) tilfalder arbejdsgiveren, hvis de fortsat udbetaler løn. Det er årsagen til, at mange stadig får fuld løn, selv om de formelt er på dagpenge.

Supplerende løn beskattes som almindelig A-indkomst hos dig. Selve dagpengene er også A-indkomst, men udbetales fra Udbetaling Danmark. Husk derfor at:

• Tilpasse dit hovedkort til den udbetaler, der giver den højeste bruttoydelse.
• Tjekke forskudsopgørelsen, hvis arbejdsgiver kun supplerer differencen.

4. Deling af orloven og fleksibel placering

De 48 ugers orlov (barsel + forældre) kan deles mellem forældrene. Barselsdagpengene følger den konkrete ugeplacering:

• Uger kan overdrages mellem forældrene (dog ikke de første 2 & 9 uger til mor og far/medmor, medmindre særlige regler).
• I kan gemme op til 5 uger hver og afholde dem, indtil barnet fylder 9 år, hvis I melder det til Udbetaling Danmark.
• Orlov kan tages samlet, i blokke eller som enkelte dage, så længe arbejdsgiver accepterer planen og fristerne overholdes.

5. Delvis genoptagelse af arbejde (nedsatte dagpenge)

Det er muligt at arbejde på deltid og få reducerede dagpenge samtidig. Tre hovedscenarier:

Eksempel: Du genoptager arbejdet 20 timer om ugen. Dit dagpengegrundlag er 4.695 kr. pr. uge. Du får derfor:

• Arbejds­indkomst for 20 timer +
• Dagpenge (4.695 kr. × (17/37) ≈ 2.158 kr.) for de resterende 17 timer.

Arbejder du skæve dage, omregnes timerne til uge‐gennemsnit, så husk at dokumentere præcist, hvornår du er på arbejde.

Når du planlægger økonomien

Opsummér derfor altid:

1. Hvad er din personlige dagpengesats? (beregn på borger.dk eller spørg lønkontoret).
2. Får du supplerende løn, og i hvor mange uger?
3. Vil du eller din partner arbejde delvist under forældreorloven?

Når disse tre brikker er på plads, kan du lægge et realistisk budget og undgå ubehagelige overraskelser, når barselsdagpengene lander på kontoen.

Praktik og særlige forhold: Ansøgning, frister og forskellige ansættelsesformer

Der er to parter i spil, når du skal have barselsdagpenge: din arbejdsgiver (eller du selv, hvis du er selvstændig) og Udbetaling Danmark. Følg nedenstående rækkefølge for at undgå forsinkelser:

1. Anmeld orloven til din arbejdsgiver
   Senest tre måneder før forventet fødsel skal du give skriftlig besked om, hvornår du ønsker at starte graviditets- eller barselsorloven.
2. Arbejdsgiver anmelder orlov i NemRefusion
   Indberetningen åbner for, at du efterfølgende kan søge dagpenge. Fristen er senest otte uger efter første fraværsdag.
3. Du modtager et brev i e-Boks fra Udbetaling Danmark
   Brevet indeholder et link til den digitale ansøgning. Du har fire uger til at udfylde den.
4. Indsend dokumentation (scannet vandrejournal, terminsdato, beskæftigelsesoplysninger mv.) sammen med ansøgningen.
5. Udbetaling Danmark beregner din sats og udbetaler hver 14. dag - eller månedsvis, hvis du får supplerende løn.

Frister - Hurtigt overblik

Særlige ansættelsesformer og faldgruber

• Selvstændige
  Indmeld orloven selv i Virk.dk > NemRefusion. Dagpengesatsen beregnes ud fra din B-indkomst, og revisorerklæring kan kræves.
• Freelancere / lønmodtagere uden fast timetal
  Krav om mindst 160 arbejdstimer inden for 4 fulde måneder af de seneste 6. Husk lønsedler for variabel indkomst.
• Tidsbegrænset ansatte
  Har du kontraktudløb midt i orloven, overtager Udbetaling Danmark hele udbetalingen fra og med dagen efter ansættelses­ophør.
• Deltidsansatte
  Dagpenge beregnes pr. arbejdstime; du kan kombinere deltidsarbejde og delvise dagpenge. Få arbejdsgiver til at indberette præcist timetal.
• Studerende
  Hvis du har SU, kan du som udgangspunkt ikke få barselsdagpenge, medmindre du også opfylder beskæftigelses­kravet via studiejob.
• Ledige på dagpenge eller kontanthjælp
  Du skal skifte ydelse til barselsdagpenge. Giv A-kasse eller jobcenter besked senest én uge efter fødsel for at undgå tilbagebetaling.

Tjekliste før du trykker “send”

• Digitalt MitID - kræves til alle blanketter.
• Terminsskema/vandrejournal fra læge eller jordemoder.
• Seneste 3 lønsedler (6 hvis du har svingende indkomst).
• Evt. ansættelseskontrakt eller opsigelsesbrev.
• For selvstændige: Resultatopgørelse og momstal.
• Overenskomst eller lokalaftale om supplerende barsel.

Hvor søger du, og hvem spørger du?

Søgning: NemRefusion (arbejdsgiver) og borger.dk (dig selv).
Spørgsmål om lovregler: Udbetaling Danmark, Barsel - telefon 70 12 80 64.
Spørgsmål om løn og overenskomst: HR eller tillidsrepræsentant.
A-kasse/jobcenter: Hvis du er ledig eller på ydelse.
Skat: Ret forskudsopgørelse, så trækprocent passer til evt. lavere indkomst under orlov.