Hvad betyder begrebet ‘pleonasme’ i dansk sprog?

Har du nogensinde hørt nogen sige, at de “forhåndsreserverer på forhånd”, eller har du selv spurgt en ven, om I skal mødes “klokken 14 i eftermiddag”? Så har du allerede stiftet bekendtskab med fænomenet pleonasme – den sproglige vane, hvor vi pakker en sætning ind i unødvendige gentagelser, uden at vi lægger mærke til det.

Pleonasmer sniger sig ind overalt: i avisoverskrifter, reklameslogans, akademiske rapporter og helt almindelige hverdagsdialoger. De kan både være charmerende, forstyrrende – og indimellem decideret morsomme. Men hvornår er en pleonasme blot hyggelig fyldstof, og hvornår bliver den en sproglig sten i skoen, der gør din tekst tung og klodset?

I denne artikel dykker vi ned i pleonasmernes verden: fra begrebets græske rødder, over klassiske danske eksempler, til konkrete råd om, hvordan du spotter – og bevidst udnytter – den sproglige overflod. Læn dig tilbage, og gør dig klar til at få “nye indsigter” i et fænomen, du garanteret støder på hver eneste dag.

Hvad er en pleonasme? Definition og oprindelse

En pleonasme er en sproglig konstruktion, hvor flere ord gentager hinanden indholdsmæssigt, så der opstår en overflødig dobbelthed. Man siger med andre ord det samme to gange – ofte uden at lægge mærke til det. Det klassiske eksempel er “gratis gave”; en gave er pr. definition uden betaling, så tillægsordet gratis tilfører ingen ny information.

Ordet pleonasme stammer fra oldgræsk pleonasmós (πλεονασμός), der betyder “overflod” eller “tilsnigelse af mere end nødvendigt”. Gennem latin pleonasmus har termen fundet vej til de fleste europæiske sprog, herunder dansk. Allerede i klassisk retorik blev pleonasmer set som et stilistisk virkemiddel, men også som en faldgrube, når sproget burde være præcist og økonomisk.

Hvorfor opstår pleonasmer i dansk?

1. Talens rytme og tryk
   I mundtlig dansk bruger vi ofte fyldeord for at skabe rytme eller understrege et budskab. Disse fyldeord kan ubemærket blive stående, når talen skrives ned.
2. Ønske om tydelighed
   Afsendere – især i servicemeddelelser og administration – gentager vigtige oplysninger for at sikre, at modtageren forstår dem. Resultatet kan blive unødvendig redundans (“kl. 14 i eftermiddag”).
3. Indflydelse fra andre sprog
   Oversættelser fra engelsk og tysk kan medføre pleonasmer, når låneord kombineres med danske efterled (“forhåndsreservere”, “efterregistrere bagefter”).
4. Fastfrosne vendinger
   Nogle pleonasmer er så indarbejdede, at de ikke længere opfattes som fejl: “med mine egne øjne”, “helt og aldeles”.
5. Hyperkorrektion
   Skrivere kan tilføje ekstra ord af frygt for at fremstå upræcise eller for kortfattede, fx ved at dobbeltangive en retning: “fortsæt videre fremad”.

I praksis bliver pleonasmer altså til, når ønsket om betoning, forklaring eller formfuldendthed får flere ord til at gøre arbejdet, som ét ord allerede klarer. Nogle gange skader de ikke – andre gange gør de sproget tungt og uklart. Resten af artiklen udfolder, hvordan du genkender og håndterer dem.

Typiske danske eksempler og mønstre

Når man først begynder at lytte efter, opdager man, at pleonasmer dukker op overalt i dansk-fra smalltalk over radioen til pressemeddelelser og akademiske artikler. De fleste er uskadelige, men de giver et godt indblik i, hvordan og hvorfor vi kommer til at gentage en allerede indbygget betydning.

Illustrative eksempler

Hyppige mønstre

1. Dobbelte tidsangivelser
   “kl. 07 i morges”, “nu her” – tidsordet er allerede specificeret.
2. For- + “på forhånd”
   “forhåndsbooke”, “forhåndstilbud på forhånd” – præfikset dækker betydningen.
3. Unødige retningsadverbier
   “stige opad”, “falde nedad”, “kom tilbage igen” – verbet rummer retningen.
4. Dobbelte egenskaber
   “helt unik”, “absolut nødvendig”, “meget optimal” – adjektivet er allerede absolut.
5. Artikler og fagtekster
   Akademisk sprog benytter tit “fremtidsperspektiver for fremtiden” eller “ny innovation” for at understrege pointer – men gentagelsen tilfører sjældent reel præcision.
6. Myndigheds- og reklamesprog
   Ønsket om at lyde formelt eller sælgende skaber formuleringer som “gratis gave”, “eksklusiv alenetid” og “foretage en evaluering”.

Fælles for pleonasmerne er, at de føles trygge eller eftertrykkelige at sige, selvom de i bund og grund er unødige. Ved at kende mønstrene er man allerede et skridt nærmere at spotte og trimme dem i sin egen tekst.

Hvornår er pleonasmer problematiske – og hvornår kan de bruges bevidst?

En pleonasme kan både snuble sproget og styrke det. Nøgleordene er klarhed og formål. Hvis de overflødige ord ikke tjener et tydeligt formål, ender teksten med at virke tung, uprecis – eller direkte ufaglig. Omvendt kan den ekstra gentagelse give rytme, høflighed eller retorisk effekt, hvis den anvendes med omtanke.

• Utydelig betydning: I “potentiel mulighed” fordobles usikkerheden – hvad er forskellen på “mulighed” og “potentiel” i sammenhængen? Læseren skal tænke unødigt efter.
• Tung rytme: Konstruktioner som “forhåndsreservere på forhånd” eller “kl. 14 i eftermiddag” svulmer teksten uden at tilføje information.
• Troværdighedstab: I faglige eller myndighedstekster signalerer pleonasmer manglende sproglig disciplin. Eksempel: “absolut nødvendigt krav” kan få modtageren til at tvivle på skribentens præcision.
• Overforklaring: Kombinationen “digital e-mail” tilføjer en triviel oplysning, der får afsenderen til at virke usikker på læserens viden.

Når pleonasmen gavner teksten

Tre tommelfingerregler

1. Spørg: Tilfører pleonasmen information eller effekt? Hvis nej, fjern den.
2. Bevar det konventionelle: Faste idiomer virker ofte mere kunstige uden pleonasmen (“øgne” alene lyder forkert i stedet for “med egne øjne”).
3. Anvend den bevidst: Brug overfloden strategisk til at opnå høflighed, eftertryk eller rytme – ikke af vane.

Konklusionen er, at pleonasmer først bliver et problem, når de sniger sig ind uovervejet. Bruges de derimod med sproglig intention, kan de gøre teksten mere levende, overbevisende – og somme tider helt nødvendig for at lyde naturlig på dansk.

Pleonasme, tautologi, redundans og beslægtede fænomener

For at forstå pleonasme helt på plads er det nyttigt at se på en håndfuld nært beslægtede fænomener. De kan virke som synonymer i daglig tale, men i sproglig analyse dækker de over forskellige mekanismer og formål.

1. Fire hyppige ”overflods-fænomener”

2. Stilistisk vs. Grammatisk overflod

• Stilistisk (bevidst) overflod
  Brugt som virkemiddel til emfase, tone eller rytme. Eksempel: ”Jeg så det med mine egne øjne!” – redundant rent semantisk, men understreger talerens forbløffelse.
• Grammatisk (nødvendig) overflod
  Visse sætninger kræver ”tomt” subjekt eller hjælpeord. Dansk har fx det ekspletive det i ”Det regner”, hvor det ikke refererer til noget konkret. Her er ”overfloden” obligatorisk for grammatisk korrekthed.

3. Hvor går grænsen?

1. Pleonasme er problematisk, hvis den ikke tjener noget formål ud over at forlænge sætningen. ”Fortsæt videre frem” kan som regel koges ned til ”Fortsæt frem”.
2. Tautologi kan virke selvfølgeligt, men bruges ofte til at banke pointen fast – fx i reklamesloganet ”Det eneste, der virker, er det, der virker”.
3. Redundans kan være nødvendig i tekniske instruktioner for at sikre, at ingen misforstår budskabet, men bør ellers redigeres væk.
4. Hendiadys er primært et retorisk trick; fjerner man et af ordene, mister man fornemmelsen af rytme: ”snyd og bedrag” → ”bedrag” lyder fladt.

Hovedreglen er derfor klar: Spørg dig selv, om den ekstra information bidrager med ny mening, bedre rytme eller større klarhed. Hvis svaret er nej, er der sandsynligvis tale om unødvendig pleonasme eller redundans, der bør redigeres væk.

Sådan undgår du pleonasmer: praktiske råd og tjekliste

Redigeringstricks, der gør teksten skarpere

1. Fjern dobbelte informationer
   Spørg dig selv, om to ord siger præcis det samme. Hvis svaret er ja, så vælg det ene:
   • “kl. 14 i eftermiddag” → “kl. 14” eller “i eftermiddag”.
   • “helt unik” → “unik”.
2. Saml betydningen i ét ord
   Brug det præcise ord i stedet for en omstændelig omskrivning:
   • “potentiel mulighed” → “mulighed”.
   • “forhåndsreservere” → “reservere”.
3. Tjek tids- og enhedsangivelser
   Slet gentagelser af tid, dato eller måleenheder:
   • “mandag den 12. juni 2023 2023” → “mandag den 12. juni 2023”.
   • “10 meter længde” → “10 meter”.
4. Pas på dobbeltretningsord
   Retningsadverbier (op, ned, ind, ud) lægger allerede retning til verbet:
   • “dele op op” → “dele”.
   • “rykke frem” → “rykke”.
5. Undgå for- + “på forhånd”
   Ordene bygger på samme idé. Vælg kun ét:
   • “forudbestille på forhånd” → “udbestille”.
6. Skær ned på selvforstærkende ord
   Et forstærker-adverbium, der gentager betydningen, er overflødigt:
   • “absolut nødvendig” → “nødvendig”.
   • “fuldstændig færdig” → “færdig”.

Mini-tjekliste før du trykker “udgiv”

Øvelse gør mester – jo oftere du bevidst tjekker for pleonasmer,
jo mere naturligt bliver det at skrive kort, klart og uden overflødige gentagelser.

Øvelser, fejltyper at holde øje med og videre læsning

Har du fået blod på tanden og vil træne øjet til at spotte (og stramme) pleonasmer? Prøv først de små øvelser, læs om klassiske faldgruber – og slut af med en håndfuld gode kilder, du altid kan slå op i.

Mini-øvelser: Fra fyldord til fokuseret tekst

Omskriv hver sætning, så den overflødige gentagelse forsvinder. Fold “Løsningsforslag” ud for at se én mulig version.

1. “Vi forhåndsreserverer billetterne på forhånd.”
   
   
   Løsningsforslag

   Vi reserverer billetterne.
   (Alternativt: Vi forhåndsreserverer billetterne.)

2. “Mødet begynder kl. 09.00 i morgen formiddag.”
   
   
   Løsningsforslag

   Mødet begynder kl. 9.00 i morgen.

3. “Han faldt ned på jorden.”
   
   
   Løsningsforslag

   Han faldt ned.

4. “Vi skal samarbejde sammen om projektet.”
   
   
   Løsningsforslag

   Vi skal samarbejde om projektet.

5. “Det er en potentiel mulighed for vækst.”
   
   
   Løsningsforslag

   Det er en mulighed for vækst.
   (Evt. “Det er en potentiel vækstmulighed.”)

Typiske fejltyper og tekstmiljøer, hvor pleonasmer sniger sig ind

Videre læsning og nyttige værktøjer

• Dansk Sprognævn – artikler om pleonasmer, sproglig økonomi og anbefalinger til klart dansk.
• Retskrivningsordbogen – slå ord og faste vendinger op for at tjekke, om betydningen allerede er dækket.
• Sproget.dk – søg på “pleonasme” og få korte videoer, quizzer og eksempler.
• Maria Kjærgaard: Skriv så det sælger – kapitel om at skære fyldord væk i marketingtekster.
• Christina Fogtmann: Klar besked – håndbog i myndighedssprog med tjeklister for redundans.

Brug listen som fast holdepunkts-læsning, hver gang du vil sikre, at teksten står knivskarpt – uden unødig overflod.