Har du nogensinde forladt en diskussion med din partner og tænkt: “Er det mig, der husker forkert - eller er jeg ved at blive skør?” Den snigende tvivl er netop kernen i gaslighting - en form for psykisk manipulation, hvor virkeligheden langsomt bliver trukket væk under fødderne på den ene part. Begrebet stammer fra det klassiske teaterstykke og film-thriller “Gaslight”, men fænomenet lever i bedste velgående i nutidige forhold, både offline og online.
Når gaslighting er på spil, handler det ikke om uskyldige hukommelsesforskelle eller små parforholdsdrilleri. Det handler om magt og kontrol: Én persons målrettede forsøg på at få den anden til at tvivle på alt fra konkrete hændelser til egen dømmekraft. Resultatet? Den manipulerede partner begynder at gå på æggeskaller, undskylde for alt og spekulere på, om problemerne i virkeligheden bare er “noget i hovedet”.
I denne guide dykker vi ned i, hvad gaslighting er, hvordan det ser ud i praksis, og hvad du kan gøre, hvis du genkender mønstrene. Vi udfolder de typiske taktikker, røde flag og alvorlige konsekvenser - og ikke mindst de skridt, du kan tage for at genvinde fodfæstet og søge hjælp.
Læs med, og få redskaberne til at skelne mellem almindelige uenigheder og psykisk manipulation, så du - eller en, du holder af - kan slippe fri af tågen og stå stærkt i egen virkelighed.
Hvad er gaslighting i parforhold?
Gaslighting er en form for psykisk manipulation, hvor den ene partner systematisk får den anden til at tvivle på sin egen hukommelse, perception og dømmekraft. Når du begynder at spørge dig selv: “Husker jeg forkert, eller er det mig, der er urimelig?” gentagne gange efter samvær med din partner, kan der være tale om gaslighting.
Fra teaterscene til hverdag
Begrebet stammer fra teaterstykket “Gas Light” fra 1938 (filmatiseret i 1940 og 1944). I stykket dæmper manden gradvist gaslamperne i hjemmet og benægter ændringen, så konen begynder at tvivle på sin fornemmelse af virkeligheden. I dag bruges ordet som samlebetegnelse for adfærd, der skaber en magt- og kontrolubalance i relationen: Jo mere du tvivler på dig selv, desto lettere er du at kontrollere.
Typiske taktikker
- Benægtelse: “Det skete ikke”, “Du finder bare på ting”.
- Fordrejning / omskrivning: Partneren ændrer detaljer i fortællingen, så du fremstår som årsagen til konflikten.
- Bagatellisering: “Du overreagerer”, “Det var bare for sjov”.
- Skyldplacering & projektion: Fejl og motiver tillægges dig: “Du er altid så glemsom”.
- Selektiv information: Udelader, skjuler eller omarrangerer fakta, så du ikke har det fulde billede.
- “Jokes” som dække: Sårende kommentarer pakkes ind som humor: “Slap af, det var bare en joke!”.
- Isolation: Nedgør dine venner/familie eller skaber drama, så du trækker dig fra dit netværk og mister eksterne “realitetschecks”.
Røde flag at holde øje med
- Du oplever konstant selvtvivl og spørger andre: “Er det mig, der er galt på den?”
- Du går på æggeskaller for at undgå diskussioner.
- Du kommer med uforholdsmæssigt mange undskyldninger - også for ting, du ikke har gjort.
- Du føler dig “skør”, dramatisk eller “alt for følsom”.
- Partnerens forklaringer ændrer sig fra gang til gang, eller der mangler sammenhæng.
Uenighed eller gaslighting?
| Almindelig uenighed | Gaslighting |
|---|---|
| Engangsepisoder eller ærlige hukommelsesforskelle. | Mønster af gentagen forvridning og benægtelse. |
| Ingen skjult agenda; begge søger løsning. | Intention om at underminere den andens tillid til sig selv. |
| Ligeværdigt forhold. | Magtubalance; den ene bestemmer, hvad der er “sandheden”. |
Eksempler fra hverdagen - Også digitale
- Din partner påstår, at I aldrig har aftalt at mødes med venner, selvom du kan huske kalenderinvitationen.
- Ved en konflikt siger han/hun: “Du skriger altid”, selvom du taler roligt - og bagefter beskriver episoden til andre som dit “raserianfald”.
- Efter at have slettet beskeder i jeres chat trækker partneren “beviser” frem for, at det var dig, der startede skænderiet.
- Du bliver gjort til grin foran andre: “Hun kan ikke engang huske, hvor hun lagde bilnøglerne - hun ville fare vild i sin egen lejlighed”.
- Du frarådes kontakt med bestemte venner: “De fylder dig bare med negative tanker om os”.
Hvis du genkender flere af mønstrene ovenfor, er det værd at overveje, om du befinder dig i en relation præget af gaslighting - og søge støtte, før manipulationen får endnu større konsekvenser.
Konsekvenser, grænsesætning og hjælp
Gaslighting slider på både krop og sind, fordi du hele tiden er i forhøjet alarmberedskab og forsøger at “fange” virkeligheden. Typiske symptomer er:
- Stress og angst: konstant uro i kroppen, hjertebanken, katastrofetanker.
- Nedtrykthed og depression: håbløshedsfølelse, manglende energi og initiativ.
- Lavt selvværd: tanker som “Jeg kan ikke stole på mig selv” eller “Alt er min skyld”.
- Skyld og skam: du overtager ansvaret for konflikterne.
- Søvnproblemer: mareridt, svært ved at falde i søvn eller hyppige opvågninger.
- Social tilbagetrækning: du orker ikke at forklare situationen eller frygter at ingen vil tro på dig.
Praktiske skridt til at genvinde fodfæste
- Før en logbog - noter dato, hændelser og hvad der blev sagt. Gem sms’er, screenshots og mails.
- Reality-check med betroede personer - del konkrete oplevelser med venner, familie eller en professionel.
- Navngiv adfærden - sæt ord på: “Det her er gaslighting”, så du mindsker selvbebrejdelser.
- Sæt klare grænser - fx: “Jeg diskuterer ikke min hukommelse. Jeg stopper samtalen nu.”
- Undgå endeløse forsvarstaler - gentag én gang dine fakta og flyt fokus til partnerens adfærd, ikke dine motiver.
- Prioritér egenomsorg - motion, søvn og aktiviteter der giver ro styrker din dømmekraft.
Sikkerhedsovervejelser og -plan
Gaslighting kan eskalere til anden psykisk eller fysisk vold. Lav en sikkerhedsplan, der dækker:
| Område | Eksempler på forberedelse |
|---|---|
| Økonomi | Egen konto, kopi af vigtige dokumenter, adgang til NemID/MitID. |
| Netværk | Aftal kodeord med venner/familie, der signalerer, at du har brug for hjælp. |
| Fysisk sikkerhed | Pak en “go-bag”, hav ekstra nøgler, identificér sikre steder at tage hen. |
Hvis gaslightingen fortsætter eller intensiveres, kan det være nødvendigt at forlade relationen helt. Vurder situationen sammen med en professionel, så du ikke står alene med beslutningen.
Professionel støtte
- Individuel terapi - hjælper dig med at genopbygge selvværd og adskille fakta fra manipulation.
- Rådgivning og krisecentre - giver konkret hjælp til bolig, økonomi og sikkerhed.
- Parterapi? - kan være uhensigtsmæssig, hvis psykisk vold stadig står på, da dynamikken ofte gentages i terapirummet.
Danske hjælpelinjer og ressourcer
- Lev Uden Vold - Døgnåben hotline 1888.
- Dialog mod Vold - gratis rådgivning til både udsatte og udøvere.
- Kommunal støtte - kontakt din kommune for gratis krise- eller psykologhjælp.
- Retshjælp - se Advokatnøglen for gratis retshjælpsmuligheder.
- Akut fare: Ring 112.
Husk: Det kan være svært at se gaslighting indefra. Jo tidligere du taler om det, desto nemmere er det at bryde mønsteret - og du behøver ikke have “beviser” i hånden for at række ud efter støtte.