Udgivet i Artikler og Guides

76 25 97 44 – skal jeg ringe tilbage?

Af Hvadbetyder.dk

Brrr… Din telefon vibrerer, displayet lyser, og nummeret 76 25 97 44 toner frem. Du kender det ikke, og om et øjeblik er opkaldet væk igen. Skal du bare ignorere det - eller ligger der noget vigtigt bag?

Du er langt fra den eneste, der har undret sig. Rundt omkring på nettet deler danskere erfaringer om alt fra høflige medlemskonsulenter til påtrængende salgsrobotter, der bliver ved med at prøve lykken. I denne guide samler vi alt, vi ved om nummeret, dine rettigheder, og ikke mindst: Skal du ringe tilbage eller ej?

Læs med, og få konkrete tips til at beskytte dig selv, spare tid - og bevare roen næste gang 76 25 97 44 dukker op på skærmen.

Hvad ved vi om 76 25 97 44?

Flere brugere har på diverse “Hvem-ringer?”-fora og sociale medier registreret, at 76 25 97 44 ringer og præsenterer sig som Ase - den landsdækkende A-kasse og fagforening. Formålet beskrives som rekruttering af nye medlemmer eller opfølgning på en tidligere henvendelse. Opkaldene sker typisk i almindelig kontortid (ca. 08-17) og kan komme gentagne gange i løbet af dagen eller over flere uger. Enkelte oplever “stille” opkald, hvor forbindelsen afbrydes uden, at nogen taler, mens andre fortæller om sælgere, der respekterer et nej med det samme.

Reaktionerne spænder fra neutral irritation til advarsler om spam eller ligefrem svindel. Typiske kendetegn, som brugerne nævner, er:

  • Uopfordrede salgs- eller hvervekald uden forudgående samtykke.
  • Gentagne forsøg trods afvisning eller manglende svar.
  • Bed om følsomme oplysninger - f.eks. CPR eller kontonummer - som seriøse aktører normalt ikke efterspørger pr. telefon.
Som hovedregel bør du aldrig dele personlige eller økonomiske oplysninger over telefonen. Er du i tvivl om ægtheden, så læg på, og ring selv til Ase via deres officielle medlemsservice eller kontaktformular for at bekræfte, om henvendelsen er legitim.

Skal jeg ringe tilbage? Sådan vurderer du opkaldet

Når du ser 76 25 97 44 i opkaldslisten og ikke umiddelbart forventer kontakt fra Ase, er det mest sikre valg ganske enkelt ikke at ringe tilbage. Uopfordrede salgsopkald lever ofte af hurtige reaktioner - ved at afstå fra at ringe op undgår du både potentielt pres og bekræfter heller ikke, at dit nummer er aktivt for kommende kampagner.

Vil du alligevel undersøge, om opkaldet kan være legitimt, så gå systematisk til værks i stedet for at ringe retur til selve nummeret:

  1. Tjek din voicemail og SMS: Ligger der en reel besked med kontaktoplysninger?
  2. Søg nummeret online - fx på hvadbetyder.dk, Facebook-grupper eller nummeroplysningssider - for at se andres erfaringer.
  3. Kontakt Ase på ase.dk eller via deres officielle medlemsservice­nummer, hvis du vil bekræfte, om de har forsøgt at nå dig.

Overvej også, om du tidligere har afgivet samtykke til markedsføring; det kan forklare, hvorfor de ringer. Husk dog, at et tilbagekald til selve 76 25 97 44 kan fungere som en “aktiv nummer-bekræftelse” og dermed afføde flere salgsforsøg. Er du i tvivl, så lad hellere opkaldet ligge, og tag initiativet via Ase’s officielle kanaler, hvis du selv ønsker dialogen.

Stop opkaldene og kend dine rettigheder

Det første skridt er at . De fleste smartphones har en indbygget “Bloker nummer”-funktion, og mange teleselskaber tilbyder gratis eller betalte spamfiltre, der automatisk sender uønskede opkald til telefonsvareren. Når (eller hvis) du taler med en sælger, skal du bede om at blive sat på virksomhedens interne ring-ikke-til-liste og eventuelt trække et tidligere markedsføringssamtykke tilbage. Bed om skriftlig bekræftelse via mail eller sms - så har du dokumentation, hvis der fortsat ringes.

  1. Bloker nummeret direkte på din telefon eller via dit teleselskab.
  2. Sig tydeligt “jeg ønsker ikke flere opkald” og bed om at blive registreret på virksomhedens stop-liste.
  3. Få en bekræftelse (fx mail) på, at dit nummer er markeret som do not call.
  4. Notér dato, klokkeslæt, sælgers navn/virksomhed og kort indhold af samtalen.

Fortsætter de uopfordrede opkald, kan du som privatforbruger uden gyldigt samtykke . Send gerne din log over opkaldene med. Del CPR-, kort- eller bankoplysninger over telefonen, medmindre du selv har initieret kontakten via virksomhedens officielle kanaler. Mener du, at de behandler dine personoplysninger uden hjemmel, kan du udnytte GDPR-rettighederne til indsigt, berigtigelse eller sletning - og i sidste ende indgive klage til Datatilsynet.

  1. Indsend klageformular på forbrugerombudsmanden.dk ved gentagne opkald uden samtykke.
  2. Anmod om indsigt/sletning af dine data (GDPR) hos virksomheden, hvis du ønsker at få vished.
  3. Kontakt Datatilsynet, hvis virksomheden ikke efterkommer dit GDPR-ønske.